You are currently browsing the monthly archive for December 2007.
Tingene normaliseres, jeg har fundet benene igen -og de holder. Og skønt formerne var anderledes var julen også god i år. Ikke mindst fordi jeg havde lejligheden til at se nogle glade smilende øjne stråle, når de pakkede gaver op fra mig. Jeg har altid bedst kunne lide at give gaver (ikke at jeg har noget mod at få nogle forstås). Især hvis jeg har lagt lidt sjæl og hjerte i dem, og det må man sige, at jeg havde gjort med et par…
Slowly things are normalizing, I’ve found that my legs still bears the weight of me, and – though very different – it was still a beautiful and wonderful Christmas. One of the reasons for this was a couple of occations were I got to see smiling laughing eyes shine at me after a gift had been opened. It is my favorite part of Christmas – the giving of presents (not that I mind getting some too) especially if I put some heart and soul in them, which was the case a couple of times…
“Hjertenskær” gik til min søster – den modigste og sejeste og smukkeste gymnasiepige jeg kender. Nu har hun en påmindelse om, at hun er i mit hjerte! (dobbeltstrikket efter egen opskrift på pind 4mm, forbrug 224 gram).
“From my Heart” went to my sister – the bravest, coolest, toughest and most beautiful High School girl I know. Now she’ll always know that she’s always in my heart! (double knitted after own pattern on 4mm needles, 224 grammes).
Linus vakte ikke den store lykke hos nevøen (9mdr) – det gjorde rytmeægget til gengæld – men hans forældre blev rørte og glade, og så var min lykke gjort (Linus i egen farvekombination, pind 3,5mm, 104 gram).
Linus didn’t make my nephew (9mth) smile – the toys did though – but his parents were smiling and happy and I think quite pleased, and that made my day (Linus in my own coloring, needles 3,5mm, 104 grammes).
Jeg håber, at I alle har haft en dejlig og glædelig jul!
I hope that you all had a wonderful and happy Christmas!
Kære alle I skønne mennesker. Tak for alle de dejlige, kærlige og bekymrede hilsner. I kan tro, at de har hjulpet. Jeg og resten af familien er i bedring, det er stadig svært, men vi klarer os. Julen bliver anderledes, men helt sikkert også god! Så inden jeg lukker og lader juleånden herske, vil jeg lige sige ordentligt tak og ønske alle jer derude: RIGTIG GLÆDELIG JUL!
Dear all you wonderful people. Thank you so much for the lovely, heart warm and worried comments. They all helped. My family and I are slowly getting back on our feet, it is still difficult, but we’ll manage somehow. Christmas will be very different this year, but we have decided, that it will be good and happy too! So before I shut down and let the Christmas spirit rule, I just wanted to say proper thank you and say: MERRY CHRISTMAS TO YOU ALL!
hvad hjertet ved
stjernernes kolde lys
månernes varme genskær
spejles blandes opfattes
en helhed i mit hjerte
Lys
træernes smil og tågernes latter
klinger i øre og øje
som et ekko fra isens storsang
nynner min sjæl på verdens melodi
Sang
glemt i mørket gemt bag tiden
ligger de uselviske glæders skrin
få der ved hvor
en farlig forlystelse
et dræbende våben
er glæder i utide
Latter
bristende lænker synger om frihed
mindes ej fangeskabets snærende bånd
glemmer de lys der i hjertet tændtes
af uventet medgang
Håb
i sindet de frie samles og mindes
men virkelighed bliver det aldrig
de minder om ondskab og mørke glemmes
gemmes fortrænges til uigenkendelighed
men vid da at med hjertet i rette lune
skal øjet altid se klart
selv de ting der er glemt og ej huskes
skal genkendes som det sande de er
i sjælen af den ene der intet ejer
der intet ønsker
der har de fire
Liv
Dette er et digt, som jeg skrev for godt og vel ti år siden. I dag har jeg brug for det. Jeg har brug for mit hjerte og den viden, der gemmes der. Jeg har brug for Håb, så jeg ikke græder så meget. Jeg har brug for en pause, så jeg kan bearbejde det skete, men jeg har også brug for at sige farvel til jer! Vi ses… måske.
I wrote the poem above around 10 years ago, it’s called “what the heart knows”. Today I need it. I need the knowledge in my heart. I need Hope, so I won’t cry as much. I neeed a break to work on what has just happened, but I also need to say goodbye properly to you! I’ll see you… or so I hope.
Jeg er lige straks på vej til London på lidt ferieren med Magen! Vi trænger, gør vi så!
Inden da har jeg nået diverse stress-punkter, så nu kan jeg slappe godt og grundigt af!
I’m on my way to London in just a few minutes – going to make a little holiday with the Mate. We need it, very much!
Before that I’ve managed to run around and handle a multiple of stress-tasks, so now I’m free to enjoy the time!
I’m leaving in May (not today)
I want to be a part of it, New York, New York!!!!
He he he, og atter HE! Købte dælme billetter i nat! Skal en god uge til the Big Apple i maj med Magen og jeg glæder mig vildt!
Heh heh heh and HEH again! Bought tickets in the wee hours! The Mate and I are going for a weeks vacation in the Big Apple in maj, and I’m bursting with anticipation and glee!
Jeg har lidt at vise siden sidst. Dels har jeg, siden den skønne Heidi lånte mig sin rok, produceret en hel del garn. Det er en fantastisk fornemmelse at sidde og trække den ene lange tråd efter den anden ud af skønne fibre og pludselig har man et færdigt garn! Fed fornemmelse!


