You are currently browsing the monthly archive for February 2010.
Jeg har givet op… Det vil sige, at jeg har givet op på mit olympiske projekt, Miss Beezy. Jeg strikkede ellers besat lystigt løs i løbet af den første uge, men syntes ikke rigtig jeg kom nogen vegne. Derfor bestemte jeg mig til at prøve at regne ud, hvor mange masker, der er i hende damen. Matematik og procenter kan ofte gøre mit strikkeliv lidt nemmere, men det viste sig at forholde sig ganske anderledes denne gang.
Jeg regnede mig frem til at min frøken ville kræve omkring 235000 masker, det ville sige omkring 14000 masker per dag!!! Jeg ved tilfældigvis (fordi jeg har prøvet), at jeg kan strikke omkring 12000 masker på en god dag, hvor jeg stort set ikke laver andet end at strikke, og da jeg samtidig trods alt skulle passe et arbejde og være en smule mor for MM, så kunne jeg godt se, at drømmen om en færdig Miss Beezy var temmelig urealistisk. Så ingen guldmedalje til mig i denne omgang, men heldigvis kan jeg da trøste mig med en god start på en dejlig kjole. Hun skal nok blive færdig snart.
I’ve given up… That is, I’ve given up on my olympic knitting project, Miss Beezy. During the first week I obsessed knitted more or less constantly, but I didn’t feel like I made very much progress. This lead to a decision to try to calculate how many stitches the lady took. Mathematics and percentages often makes my knitting life easier, but it turned out to be rather different this time.
I calculated that the miss would take 235000 sts to finish, which equaled 14000 sts a day!!! Incidentally (cause I tried it out) I know that I can knit around 12000 sts on a good day, where knitting more or less is the only thing I do. Unfortunately I have a job to attend and I also need to be there for MM, so it dawned on me that the dream of a finished Miss Beezy was rather unrealistic, at least in the time span of the olympics. Alas, this means that no gold medal is in my immediate future, but luckily it’s a comfort that I’ve got a good start on a wonderful dress. I bet she’ll be finished soon.
Jeg vil gerne sige tak til de personer, der ved at købe et af mine sokkemønstre fra min Ravelry design side, har gjort mig i stand til at støtte Læger uden grænser med yderligere 75 kr. Jeg ved det ikke er meget, men jeg tror på, at hver en dråbe hjælper. Mange tak!
I’d like to say thanks to the persons, who by buying one of my sock patterns from my Ravelry design page, has enabled me to support Doctors Without Borders with another 75 DKKR (approx 15 US $). I know it’s not much, but I believe that every drop helps. Thank you!
Vinter OL står for døren. I nat tændes flammen og legende åbnes, og samtidig vil rigtig, rigtig mange strikkere rundt omkring i verden fatte pindene og begynde på deres egen olympiske udfordring. Jeg tror ikke jeg orker at blive oppe til kl. 3 i nat, så min begyndelse må finde sted i morgen. Min hovedudfordring (for jeg har også et par igangværende projekter, der skal have en tørn) er at strikke Miss Beezy fra Geilsk.dk. Jeg fik den i julegave og jeg glæder mig vildt til at spankulere rundt i den, så det er vel den perfekte kombination.
I strikkeverdenen er der både The Knitting Olympics og Ravelympics, jeg deltager i begge, for i min optik er det min udfordring til mig selv, der er hovedpointen. At jeg så samtidig får et fællesskab med mange tusinde andre strikkere, det synes jeg er en skøn bonus. Held og lykke og god vind (sne?) til alle.
The Winter Olympics are coming. Tonight the flame is lit and the games open, and at the same time a daunting amount of knitters around the world will take up needles and yarn and start on their olympic challenge. I don’t think I’m going to stay up tonight (the flame is lit at 3am Danish time), so my start will have to wait until tomorrow. My main challenge (I do have a couple of wips I would like to finish as well, if the main challenge gives me time) is to knit Miss Beezy from Geilsk.dk. I got the kit as a Christmas present and I am looking very much forward to being able to wear it, a perfect incentive in my world.
In the knitting world there are both the Knitting Olympics and the Ravelympics. I am participating in both, as the point of both is the challenge of one self. The fact that I get to become a part of a larger community experience is just a wondeful bonus. Good luck and fair weather (snow?) to all.
Ind imellem arbejdet og strikningen på igangværende projekter, strikker jeg på en ny ting (jep, kun én). Det er et par argyle sokker, strikket med intarsia eller gobelin metoden. Dog er jeg lidt af en kryster, for jeg nøjes med at have gang i fem dunter, da jeg regner med at brodere enkeltstriberne på bagefter med maskesting. Det gjorde også, at jeg kunne komme i gang nu, og ikke først når resten af garnet dukker op efter den lange rejse fra New Zealand. Det er kun anden gang jeg strikker intarsia, men hvor er det altså bare sjovt og svært og udfordrende og underholden og ganske enkelt fascinerende!
Between work and the knitting on older wips, I’ve begun a new project (yes, only one). The new project is a pair of argyle socks, knitted using intarsia. I will have to admit being somewhat of a coward, because I only have five yarns going at once. I count on adding the single stripes afterwards by embroidering with duplicate stitches. This decision also meant that I could start now and not have to wait for the rest of the yarn to appear after the long journey from New Zealand. It’s only the second time I knit intarsia, but I’m caught by the fun, difficulty, challenge, entertainment thing it is. It is simply fascinating!
Garnet hedder Supreme Possum Merino og er en blanding af merino, possum pels og silke. Det er vidunderligt at strikke med og også dejlig varmt. Jeg regner med at tage en anden tråd med ved hæl og tå for at styrke sokken en smule. De to første nøgler er fra Strikkeboden i Lyngby, mens de resterende nøgler er blevet bestilt fra Joy of Yarns i New Zealand.
The yarn is called Supreme Possum Merino and is a mix of merino, possum fur, and silk. It is absolutely wonderful to knit with and also gorgeously warm. I am planning to add another strand of yarn (a thin sock yarn) for the heels and toes to strengthen it a bit. I bought the first two skeins in Strikkeboden in Lyngby, and the remaining skeins have been ordered from Joy of Yarns in New Zealand.
Jeg har måtte sande et par ting i løbet af de sidste par uger… dels, at et fuldtidsarbejde tager ret så meget tid, især når man lægger transporttid oven i. Heldigvis er det også en sandhed (for mig), at det er en vidunderlig ting at have sådan et fuldtidsarbejde, der både er spændende og udfordrene, og hvor der er gode kolleger. Men strikketiden lider, det er ikke meget, der kan produceres i de få halve timer, der bliver tilovers. Jeg har en forhåbning om, at når hverdagen igen bliver vane, kan det blive lidt bedre.
Der strikkes dog… i de nævnte halve timer, og i går tog jeg fat på en af ufo’erne, nemlig det store sekskantstæppe. Jeg vaskede en dynge af stykkerne og brugte en god portion tid til at strække dem i form og sætte nåle i… nogle gange er den slags voodo nu meget rart!
I’ve had to learn some truths during the last few weeks… Firstly that a fulltime work takes up a rather large part of your time, especially when you add transport to the equation. Luckily, I’ve also learned that for me, it’s a wonderful thing to have such a job. It’s both exciting and challenging and I’ve got a lot of sweet and fun collegaues. But the time for knitting has been severely curtailed. Not much can be produced in the few half hours that are left. However, I do have hopes that once this new life becomes routine, there might be more time/energy for knitting.
Knitting is still a part of my life… in the mentioned half hours. Yesterday I took out one of the ufo’s again, the big hexagon afghan. I washed a pile of the pieces and had a good time stretching and pinning the living daylight out of them… sometimes a little voodo-ism is a good thing!
lykkefanten.com 