You are currently browsing the monthly archive for May 2011.
Det har godt nok hjulpet med det syhjørne… Jeg går og fryder mig ved tanken om alle de ting, det skal blive til i løbet af den kommende tid. Men inden nye projekter drømmes om, kan jeg præsentere de seneste færdiggjorte. Det er blevet til to pyntepuder i denne omgang. Den første (med firkanterne) blev påbegyndt tilbage i februar og har ligget stille siden, men nu er det blevet lidt nemmere bare at hive tingene frem af gemmerne og få dem færdige. Begge puder er forsøgsprojekter udi patchworkens kunst. Jeg synes, at pudebetræk er perfekte til at afprøve nye ting i patchwork.
It has made a world of difference in my production, having that sewing corner… I catch myself in contemplating all the lovely things, I’d like to sew in the coming months. But before I dream on, I’ll present the latest finished projects. Todays finishers are two small pillows. The first (with the squares) was started back in February and have been hibernating in my fabric pile since, but it has become much easier just to pull out the “old” projects from the hiding spots and finish them. Both pillows are experiments in patchwork. I think the small scale of pillows are a perfect medium for trying out new methods.
Den med firkanterne er lavet ved at sy strimler sammen til et rør, skære røret op i nye strimler, der så består af firkanter og sy dem sammen igen. Ret sjov teknik, der absolut er nemmere, når man har et skæresæt. Den er ikke blevet helt præcis i overgangene mellem firkanterne, men jeg er ok tilfreds alligevel.
Den pilestribede er en variation over “string block”, hvor jeg i stedet for et kvardrat har syet strimlerne på et retangel for at få en pilespidseffekt frem. Jeg tror, at jeg en anden gang vil gøre sådan at flere af striberne matcher sammen, men denne gang blev det den spraglede/rodede effekt, der vandt.
The one with the squares is made by first sewing together several strips of fabric into a tube , then cut up the tube into strips again, this time the strips are made of squares, and then finally sew together the strips alternating the squares. It’s a fun technique, and it’s much easier than I thought when using a rotary cutter. The finished front isn’t perfect, as the squares are a bit wonky in places and don’t match up exactly, but I’m still pretty satisfied.
The striped is a variation on a string block, where I’ve used a rectangle instead of a square, thus creating “arrows”. Another time I think I’ll try to match up the stips more, but this time the random effect won out.
Begge puder er lukket med hotellukning, men jeg vil lige sætte to små knapper på bagsiderne inden de bliver afleveret til en god ven. Så det bliver også til lidt håndsyning i aften, for maskinen kan jo (desværre) stadig ikke klare det med knaphullerne.
Both pillows have hotel closures, but I want to add a couple of small buttons on the backs before I give them to a good friend. So a bit of hand sewing is on for tonight, as my sewing machine (still) doens’t do button holes.
Det blev ikke kun til ét par bukser til MM, men til hele to. Det giver gevinst at have sit eget sybord, hvor man kan rode lidt i fred. Det første par (det med fiskestoffet) blev lidt for store, så det var meget godt, at jeg alligevel havde fundet stof og humøret frem til et yderligere par, der heldigvis ser ud til at være mere passende i størrelsen. Jeg er glad og tilfreds, både med produktionen og min nye krog, og jeg har gevaldig lyst til at sy en masse mere tøj både til MM og mig selv.
Begge par har lommer, og i forhold til at det er første gang, jeg prøver at lave den slags, så synes jeg, at jeg er sluppet svært godt fra det. Ribstykket på fiskebukserne voldte også lidt problemer, især da jeg skulle sy det fast. Nogen der har et godt tip til at få sat det fast i strukket tilstand uden brug af mindst fire hænder? Det lykkedes, men Magen havde svært ved at holde masken, da jeg tog fødderne i brug, mens jeg satte stoffet fast med nåle.
I made not one, but two pairs of pants for MM. It certainly pays off having a sewing spot, where one is allowed to mess about a bit. The first pair (the one with the fishies) ended up being a bit too large, so it was probably good that I had the energy and materials ready for a second pair, which fortunately looks to be just perfect in the size. I’m happy and has an urge to sew more clothes, both for MM and myself!
Both pairs are with pockets, which I haven’t tried making before. And all things considered, I think I did reasonably well with them. Another problematic part was the ribbing on the fishies pants, which I had to battle with some time before it allowed me to pin it in place for sewing. Any good tips on how to do that easily, preferably without needing 4 hands? I succeeded, but the Mate had his troubles with keeping a straigth face when I took to using my feet while pinning it to the pants.
Mønster/Pattern: minikrea posebuks (no. 30300). Denne gang brugte jeg nogle af variationerne i mønsteret / This time I made use of some of the suggested alterations in the pattern.
Størrelse/Size: 4 år, men gjort smallere i benene. Fiskebukserne er ikke forkortet, hvilket er skyld i deres “for stor” etikette, mens de grønne par er gjort ca. 4 cm. kortere / 4 years, but made narrower in the legs. The fish pants haven’t been shortened, which is the reason for them being too big, while the green pants have been shortened about 4 cm.
Stof/Fabric: Fiskestoffet er en tyk bomuld fra “Prestigious” Designs, købt i Paris. Det grønne stof med print er en Rowan bomuld, købt i Fingerbøllet, hvor ribkanten til fiskebukserne også er fra. / The fish fabric is a thick cotton fabric from “Prestigious” Designs, bought in Paris. The green, printed fabric is a thin cotton from Rowan, bought in Fingerbøllet, where the ribbing for the Fish pants also comes from.
Dagens projekt her i hjemmet har været en omorganisering af vores kontor/arbejdsværelse/hobbyværelse. Computeren blev flyttet til den bedre plads på det store bord ved vinduet, og det lille bord kunne så pludselig fungere som et fast sybord! Det er noget, jeg har kunne tænke mig ganske længe, og jeg kan allerede mærke, at det bliver rigtig, rigtig godt. Hvis jeg ville sy før, var jeg nødt til at slæbe tingene ind på spisebordet, hvor der jo så skulle ryddes til side hele tiden for at skabe plads til det, spiseborde egentlig er tiltænkt. Nu kan jeg bare sætte mig ned og gå i gang.
Første projekt i min nye krog er endnu et par bukser til MM. Så der ser ikke længere så ryddeligt ud, som det gør på billedet. Der er også plads til et par forbedringer, bl.a. en lille lampe på væggen til om aftenen og måske en lille opslagstavle til ideer og lignende.
The project of the day has been the reorganization of our office/hobby room/work room. The computer has been moved to the better spot on the big table near the window, and that made it possible for the small table to be redefined as a permanent setting for my sewing machine! I have long wanted a place where the machine could be set up all the time, and I can already attest that the solution is working great. Previously, whenever I wanted to sew something I had to drag it all to the dining table, which then had to be cleared a lot, since the function of a dining table normally doesn’t involve a lot of fabric and thread. Now I can just sit down and begin sewing.
The first project I’m sewing in my little corner is another pair of pants for MM. Obviously this means that the corner no longer looks nearly as neat as on the picture. I can also see some possible improvements, which may happen soon. Among these a little light on the wall for work in the evening, and perhaps a memory board for ideas and samples.
Modsat flere andre er jeg ikke færdig med MMs julekalender endnu, men det går fremad. Der er intet som en St.Bededagsferie tilbragt i senge med lungebetændelse, der giver skred i tingene (det var stort set det eneste jeg kunne overkomme at lave), så jeg er langsomt ved at indhente den tænkte tidsplan.
I dag vil jeg tage på en lille udflugt og hente nogle af de sidste forsyninger der mangler (flere farver og et ophæng), og så vil jeg fokusere på at få nogle flere af motiverne helt færdige med al detaljesyningen.
Unlike several others the Christmas calendar I’m making for MM isn’t done, nor even close to being so, but progress can be detected. There’s nothing quite like spending a little week in bed with pneumonia for getting progress (it was the only thing I was able to do), so I’m slowing getting back on track.
Today I’ll go for a little excursion to get some of the last things for the calendar (more colours and the hanger) and then I’ll focus on fully finishing some more numbers with all the tiny detail stitching.
Mens jeg prøver at få et par ting færdige til fremvisning, kan jeg jo godt lige præsentere jer for 4 af 5 opskrifter fra den sidste MacKintosh Yarns sokkeklub, som sluttede her i foråret. Den sidste opskrift holder jeg på lidt endnu, for ikke at snyde abonnenterne for fornøjelsen af at strikke den først. Den næste sokkeklub er for øvrigt allerede i gang og anden forsendelse kommer snart ud.
Alle opskrifterne kan fås ved at følge Ravelry linkene under billederne. Linkene virker også, selvom man ikke er medlem af Ravelry. Bemærk at alle opskrifterne indtil videre kun findes på engelsk.
While I am trying to finish a couple of things to show on the blog, I might as well present 4 of 5 patterns from the last MacKintosh Yarns sock club, which ended earlier this year. The last pattern I’m holding back a while yet, not to annoy the members from the last round. The next sock club is already running and the second package will soon go out.
All the patterns are available by following the Ravelry links under the pictures. Note that these also work, if you are not a member of Ravelry.
Odin
Loki
Skadi
Valkyries
Det bliver ikke til så meget for tiden, men det er der jo intet nyt i. Sådan tager livet over en gang imellem og kræver fuld opmærksomhed. For et stykke tid siden hintede jeg til alt det, der rører sig i mit liv for tiden, og det er ikke småting. Heldigvis kan jeg fortælle lidt mere frit nu, så det vil jeg gøre.
Vi har fået vores bil, en fin, ny, rød bil, som vi allerede holder utrolig meget af. Det er vidunderligt som vores bevægelsesfrihed øges, og nu er besøg rundt omkring ikke længere helt så omstændige, for vi skal ikke længere jonglere rundt med klapvogn, klippekort, togplaner og uundgåelige gåture. Nu hopper vi ned i dytten med grejet, og så er det afsted på tur.
Jeg har fået nyt job og er startet i det private. Det er skønt. Faktisk intet mindre end fantastisk. Efter et forløb med stress, lavt selvværd, ingen tillid og tiltro til mig selv og mine evne, ingen glæde i jobbet og mangt andet, der gjorde arbejdslivet temmelig usjovt, er jeg nu startet på en frisk. Det er et godt sted, med en leder der faktisk ser lederopgaven som en af de vigtige ting i sin stilling, en jobprofil og arbejdsområde, der passer mig fortrindeligt og en fantastisk kantine (det skal man ikke kimse af). Det føles som om nogen har fjernet en tung last fra mine skuldre, og jeg har pludselig fundet den del af mig, der er glad og positiv. Hende var jeg ellers på et tidspunkt bange for jeg havde tabt helt.
Det sidste er næsten det bedste. For nok er jeg glad for mit nye arbejde, men jeg glæder mig også til at skulle holde en længere pause fra det til oktober/november. Sådan kan man jo være heldig, og det hele går op i en højere enhed. MM forstår ingenting endnu, men Magen og jeg glæder os til, at vi skal være fire.
I don’t write (or craft for that matter) much these days, but somehow the news value of this isn’t great. Sometimes life takes over and demands the full attention. A little while ago, I hinted at some tings that was happening and taking up a lot of time and energy. Now I’m at liberty to tell some more about it, so that’s what I’ll do.
We’re now the owners of a pretty, new, red car, which already is a great favorite with all of us. It is wonderful to have fewer limits on our movements, and visiting friends and family is now no longer quite as complicated, as we don’t have to juggle the pram, tickets, train schedules and inevitable walks to get where we’re going. Now we just walk down to the car will all our gear and get going.
I’ve started a new job in the private sector. It is wonderful. Actually, it’s nothing short of fantastic. I’ve started on a fresh after a long period with stress, low self esteem, no belief and value of myself and my abilities, no happiness and satisfaction in the job, all of which made my work life pretty miserable. It is a good place. I have a leader, who actually sees it as one of his prime job functions to be a leader, I’ve got a job profile and tasks that fit me perfectly, and the place has a marvelous canteen (not to be sneezed at). It feels like someone has removed a very heavy load of my shoulders, and I’ve suddenly rediscovered the happy, gay, positive part of myself. There were moments in the last year, where I feared I had lost her forever.
The last thing is pretty much the best thing too. Though I’m very happy in my new job, I also look very much forward to taking a long break from it come October/November. Sometimes you’re lucky and things happen in the right order and at the perfect time, and I feel like that right now. MM doesn’t understand it yet, but the Mate and I are happy and looking forward to the time where we’ll be four here at home.
Selvom en stor del af det vi har med hjem fra New Zealand er minder og indtryk, så kan jeg næppe løbe fra, at det også blev til en del fysiske souvenirs. Og det er vel heller ikke svært at gætte, at ganske mange af dem er fiberrelaterede?
Even though a major part of what we took with us home from New Zealand are the memories and the experiences, I can hardly excape the fact that I also brought home quite a handy selection of physical souvenirs. And then it’s hardly difficult to guess that quite a few of them are fibre related?
Billedet viser min fangst. Ikke ringe, men heller ikke så overvældende som det nemt kunne have været. Jeg udøvede en stærk grad af selvkontrol og “begrænsede” lagerforøgelsen til 1,9 kg! Til højre i billede er der to versioner af possum/merino garn. Den bagerste fra Touch (købt i Queenstown), den forreste fra et kunstnerkollektiv i Nelson (hyggeligt sted). Bagerst i billedet er der en masse alpaca garn (og fibre), som blev købt nær Picton på en alpaca/llama farm, der desværre var ved at afvikle den del af forretningen, der havde med fibre at gøre. Lad os bare sige, at jeg hjalp dem af med en del af lageret. De to sidste garner (dem forrest til venstre) er rene merino garner fra en lille producent i Christchurch. Jeg købte garnerne i den fantastisk butik med sokkestrikningsmaskinerne.
Udover, at alle mine fibre er lækre og skønne, så repræsenterer de også minder om sjove oplevelser og skønne steder. Jeg glæder mig meget til at få noget af det på pindene.
The picture shows my haul. Not bad, but not quite as daunting as it easily could have been. Believe it or not, I actually had a steel grip on myself and “limited” the stash damage to 1.9 kg! To the right of the picture are two versions of possum/merino yarns. The back (dark) one is a Touch yarn (bought in Queenstown), the front (blue) is from an artist cooperative in Nelson (cozy place). To back of the picture is quite a lot of alpaca yarn (and fibre), which all were bought near Picton on an alpaca/llama farm, which unfortunately was closing their fibre operation. I’ll admit to helping them reduce their excess stock. The final two yarns (to the front and left) are pure merino yarns from a little producer in Christchurch. I bought the yarns in the fantastic shop with the sock knitting machines.
While all my souvenir fibres are beautiful and yummy, they also represent memories of funny experiences and beautiful places. I am looking forward to knitting with it all.
Hjemme igen og jeg savner allerede New Zealand… det var en vidunderlig ferie. Der blev taget en frygtelig masse billeder og slideshowet giver kun en lille smagsprøve, men det er nok til at dulme savnet en lille smule.
Home again, and yet I already miss New Zealand… it was a wonderful vacation. We took a great deal of pictures and the slideshow only represents a tiny share, but it is enough to soothe the longing a bit.
lykkefanten.com 