Både surt og sødt…
Af en eller anden grund kan folk – og det er især mænd – ikke lade være med at komme med en kommentar, når jeg sidder og strikker hernede. Det er tit hen i retning af ”det ser man ikke så tit længere” eller ”du er vel nok flittig” osv. Den underliggende betydning, som tit bliver rettet i retning af min kære kommende mand, får jeg til at være, at de synes at det er godt at se, at en ung kvinde er huslig osv. Hvilket irriterer mig, fordi de på en eller anden måde nedgør mig til ”bare” at være husmor – ikke at der er noget galt i det, men jeg er nu ret stolt af mine akademisk faglige præstationer, men synes dog ikke, at det er nogen grund til ikke også at kunne lide at lave mad og strikke og være huslig osv. Og hvorfor de nogen gange ikke bliver sagt til mig, men til manden, det forstår jeg blot endnu mere som chauvenisme og det irriterer mig endnu mere…
Til gengæld får jeg også gode kommentarer – det er kvinderne, der kommer i spil her – de vil høre, hvad det er jeg laver, hvor jeg kommer fra, hvor jeg har fået garnet fra, komme med små historier om deres egne strikkeeventyr osv… Det synes jeg så til gengæld er helt vildt hyggeligt.
Måske misforstår jeg de stakkels mænd på det forfærdeligste (nu er det sket mere end en håndfuld gange på nogle uger), det kan være, at de er nysgerrige, men ikke rigtig forstår at spørge ind til det på den rigtige (kvindelige?) måde. Men feministen i mig bliver irriteret, men svarer dog høfligt på forespørgsler og fortæller, at der faktisk er rimelig mange unge og yngre kvinder, der strikker i Danmark, osv…. Synes bare, at det er lidt mærkeligt, at det er sket så mange gange hernede og aldrig før i Danmark…
1 comment
Comments feed for this article
December 14, 2006 at 5:27 pm
Anonymous
Jeg er altså vildt imponeret over dit dobbeltstrik !! Jeg synes at det er sk*** svært :o) Mht kommentarer, så synes jeg at det er meget blandede kommentarer herhjemme. Har både oplevet den hyggelige snak men også de sarkastiske kommentarer om tidsfordriv! Det er rigtig hyggeligt at følge med rundt på jeres tur. Kh Susanne