Så er nytårsaftensdag jo faktisk næsten gået heroppe – i hvert fald den del, der indeholdt dagslys! Mørket har sænket sine brede vinger og svøbt dalen ind… nu begynder man så småt at glæde sig ganske grufuldt meget til i aften og til lyset i vinduerne og fyrværkeriblomsterne på himlen (og det gode selskab om bordet med den gode mad!).
Vi var rigtig heldige og havde flot lys oppe på fjeldet til vores skitur… og jeg var mere eller mindre stolt af mig selv – jeg faldt kun to gange! Men er heller ikke lige så meget haj til den slags, som magen og hans forældre. Jeg har kun været på den slags brædder 2 gange før (begge i påsken i år), så jeg synes selv, at det da går meget godt.
I en pause i skiløbet – der var jo så flot, at man var nødt til at tage nogle billeder – måtte jeg jo lige have bevis for, at jeg kunne stå oprejst. Ergo et billede af mine skispidser 😉
Det har nu været en helt usædvanelig smuk dag, mere eller mindre solnedgangslys hele dagen (som jo også er ret kort) og snepudrede buske og træer og bakker og fjelde. Det gør min sjæl godt at være her!

Advertisements