I sådan en morgenstund er Nordhavn lige pludselig guddommelig flot. Jeg var simplethen nødt til at stå af og lige tage et par billeder… tog det lidt som et godt tegn på starten af semesteret, som jo er i dag.
Det gik nu meget fint – både med at komme op ukristeligt tidligt og med at høre efter i flere timer. Men nu har jeg jo også selv valgt fagene, så mon ikke interessen i hvert fald er der. Blev nu på ubehageligste vis mindet om, at fagbøger i DK er meget dyre… vil altså hellere bruge den slags penge på garn 😉 men det må jo vente lidt endnu (og så ville jeg nok ikke en gang bruge så mange penge på garn). Jeg håber, at det er en ordentlig investering. Skal i hvert fald i gang med at læse i weekenden (suuuk).
Til en ægte studiedag hører sig også strømpestrik 😉 og det er skam blevet overholdt, så nu skal jeg snart begynde på indtagningen ved lægkilen på mine restesokker (hold da op, hvor bli’r de lange). Og så snart jeg har fået ordnet forberedelserne til aftensmaden (jep, allerede nu), vil jeg kaste mig over pindene igen. Men må hellere lige ordne pligterne først!
2 comments
Comments feed for this article
February 2, 2007 at 3:52 pm
Losarinas mor
Altså ! Jeg prøver nu for 3.gang at lægge en kommentar..
Da jeg var yngre go studerede ,kørte jeg også forbi Nordhavn HVER dag.Jeg oplevde mange fantastiske “udsigter” !
Af ren og skær nysgerrighed;hvad studerer du ?
KH Miri
February 2, 2007 at 4:51 pm
strikkeforsker
Smukt billede.
Bøger er dyre i Danmark, alt for dyre. Meeeeennnn lande, hvor de er billige er der sjældent SU og gratis uddannelse 😉