Jeg må indrømme, at det ikke er meget overskud, der har været i mit liv her den sidste uges tid. Men jeg ville da lige give et enkelt livstegn…

Brylluppet skrider stadig nærmere og alle de små ting og sager, der liige skal ordnes, sværmer rundt om mig som en arrig flok sultne forårsmyg (eller sådan føles det i hvert fald nogle gange). Af og til ryger jeg i et stort, sort hul, men heldigvis haler jeg mig snart op igen (enten ved egen hjælp eller ved en håndrækning fra magen, det kære væsen). Jeg har en lille (not) liste og når den er krydset ud, så kan I tro, at jeg er en glad kvinde, som så kan begynde bare at glæde sig – for det gør jeg nu også lige nu.
Og jo, I skal nok få et billede af magen og mig, når dagen har været der.

Er jeg mon håbløst optimist, når jeg håber på, at anemonerne er sprunget ud om 10 dage?

Strikning går det lidt frem og tilbage med for tiden. Min hemmelighed var jeg nødt til at trævle op og begynde forfra på… øv, bøv, men nu skrider det atter fremad, og forhåbentlig er det rigtigt denne gang.

Jeg har kameraet med mig ind til byen – skal lige se om jeg ikke kan fange et forårsmotiv eller to, så måske kommer der på et tidspunkt atter billeder på bloggen 😉