Ah well, når man bliver spurgt, om man vil være selskab på en Jyllandstur, der bl.a. involvere besøg hos den søde kusine og det endnu sødere næstsøskendebarn (jep, det hedder det), så kan det være svært at sige nej.
Altså tog jeg med far afsted i går med kurs Vejle, hvor han havde et møde. I ventetiden fandt jeg lige noget lækkert tøj med plads til maven… og også en lille café med lækker italiensk is og god siddeplads i skyggen = strikketid (jeg var godt forberedt, havde vel et halvt dusin forskellige wips med). Møde forbi, videre nordpå!
Lad mig nu bare sige, at menneskeunger i størrelse meget, meget lille er søde! Men hende jeg så i går, var da næsten umenneskeligt dejlig! Godt at man selv har gang i en produktion, for ellers var jeg blevet helt umanerlig skruk af det besøg! Forresten virkede det som om, at både legetøjet og tæppet blev vel modtaget, så jeg er klar til mere strik.
Eneste nitte var på vejen hjem, da vi holdt stille tre kvarter på motorvejen pga. uheld. Man kunne bare prise sig lykkelig for ikke at være årsagen og for at have rigeligt med strikketøj til underholdning. (ingen billeder pga. blogning fra bibliotek… har stadig ikke fået internet i ny bolig)

If you are asked to be compagny on a road trip to Jutland, which included a visit with my sweet cousin and her newborn (which in Danish is called a “next-sibling-child”), then it can be hard (read impossible) to refuse.
So I went with my father yesterday morning, first to Vejle, where he had a meeting. Meanwhile I found some nifty belly-fitting clothes… and a little café where they had wonderful Italian ice cream and sitting space in the shadow = knitting time (yup, I was well prepared with half a dusin wips in my bag). End of meeting, futher north!
Let’s just say, that human wee ones in the very wee category are adorable! But the one I saw yesterday amost defied belief! Good thing that the production of our own is underway, otherwise I migth have ended up abducting the little wonderful girl! Btw, it seemed that both the toy and the blanket was appreciated, so I’m happy and ready for more knitting.
Only downside yesterday, was that we sat in a major que for 3 quarters of an hour on our way home because of a major accident. Well, at least we weren’t the cause of the que, and besides, I had a good amount of knitting to keep me happy. (no pictures, due to the fact that I’m blogging from the public library… no internet yet in our new home)