Endnu en stor naturoplevelse er blevet føjet til den efterhånden lange liste. Vi har i dag set kaskelothval ude i det frie store hav… det var ret stort og alle pengene værd (og det var faktisk også temmelig dyrt, men hvor ofte er det lige, at man har muligheden?).

Efterhånden er vi jo ved at være helt godt inde i julemåneden og jeg indrømmer gerne, at jeg har lidt svært ved at komme i den helt rigtige stemning. Dels er det for varmt og dels er det alt, alt for lyst – vi nærmer os jo årets lyseste dage hernede. Og nu er jeg altså nok dansker og julemenneske til, at det er noget andet der skal til! Men nød lærer som bekendt kvinder mangt og meget, og kan man ikke mærke julen af sig selv, må man jo arbejde lidt for den. Derfor har jeg begået nogle små julehjerter af stof, som nu pynter rundt omkring i vores lejr og i bilen! De hjælper – og jeg fik helt lyst til at synge julesange (og gjorde det selvfølgelig også) med hjertet dinglende i takt fra bakspejlet! 😉
Jeg kan egentlig meget godt lide den lidt ujævne afslutning, så kan man se, at det er et ægte camping-hjerte 😉


1. søndag i advent blev såmæn også fejret hernede hos os. Jeg blev godt nok lidt sent færdig med magens gave – adventssokkerne, men her er de så, portrætteret på hans fødder. Jeg har næsten fundet den “perfekte” pasform til hans ganske lange fødder.

Jeg fik såmæn også fine gaver. En fin halskæde med blomsterjade og en lysestage af new zealandsk træ (han sagde, at når han fik to gaver – en til hver fod – og så skulle jeg også have to … han er bare dejlig!)
Nå ja, jeg kom også lige til at give mig selv en lille adventsgave bestående af noget ganske vidunderligt efterårsfarvet angoragarn, men I må have et billede til gode til en dag med godt vejr.

Advertisements