Uha, hvor sådan en hverdag rammer hårdt, når den pludselig vender tilbage for fuld styrke. Er nu så småt i gang med anden arbejdsdag (dog blev cykelturen kun gennemført i går), og det er egentlig ikke så slemt, men alligevel – jeg var jo lige blevet vant til at have god tid til syslerier og bloglæsning og ren og skær afslapning. Det kræver nok bare, at man lige skal have systemet rettet ind igen, så går det nok.
Hverdagens tilbagevending er også skyld i, at alt mit strikketøj går ganske langsomt – hvis overhovedet – fremad. Men jeg er da blevet færdig med den ene side af silketoppen – nu er målet så nær, at jeg bare VIL have den færdig (helst snart), men nu må vi se, hvornår det sker.
Når man sådan styrter rundt (i det dejlige danske våde vintervejr!), så er det godt at hvile med en god film om aftenen. Magen og jeg har gang i at gense Ringenes Herre i den udvidede version – det tager jo lige et par aftener eller 5. Det er nu meget sjovt, for vi kan tydeligt genkende mange af landskaberne – dog er der jo lige en digital fæstning for meget og en virkelig bro eller by for lidt! Men man sidder dog helt og længes.
Leave a comment
Comments feed for this article