… eller det er i hvert fald ikke meget, dernu mangler på tasken.
Jeg var heldig og Mette lånte mig noget kreativ energi, og sikke det har hjulpet i dag. Lige pludselig havde jeg ikke bare strikket tasken færdig, men også syet den sammen og hæklet kant og syet en lille blomst og alt muligt. Nu sidder jeg så og strikker på en af tre snore til remmen, men jeg må nok erkende, at de først bliver færdige i morgen.

I morgen er det så også den store dag, hvor tasken skal i vaskemaskinen og afprøve diverse forhåbninger (eller fiaskoer!), men selv hvis den ikke valker særlig meget, så tror jeg, at den nok skal blive fin.

Lidt fakta: strikket i Cozy på pind 6 efter ide i hovedet. Der er brugt 206 gram (he he he, de ryger lige på lagernedbrydelsen) og det er uden snore 😉 Tasken måler 28cm i højden, 36 cm i bredden og 6 cm i dybden her før turen i vaskemaskinen, så må vi jo se, hvad jeg siger i morgen.