Det kan man vist godt kalde det…. jeg går i hvert fald rundt og er meget opmærksom på min venstre hånds ringfinger for tiden. Fornemmelsen af den smukke ring, der pryder den, giver varme i hjertet, banken i hjertet og smil på læben…

Jeg mindes alle de smukke og dejlige stunder fra i lørdags og bliver glad og rørt og lykkelig. Det var smukkere og dejligere end jeg havde turde håbe på og det aller-aller-dejligste var at se ham den underskønne ind i øjnene og sige “JA” til ham…
… kan næsten ikke begribe, at vi faktisk er gift nu!…. 😉 … det hjælper dog at kunne se på hånden, at der vist er noget om det!
Nu til noget helt andet 😉 Jeg tog lige et billede, der for mig er beskrivende af eksistensen som webstrikker… det var sjovt! Skulle alligevel til at rode lidt rundt på lageret, for i morgen tager manden (ohhh, hvor er det skønt at kunne kalde ham det) og jeg en tur til Skallerup Klit, hvor vi har lånt morforældrenes sommerhus… Jeg har planlagt, at vi på vejen skal en omvej omkring Ry, så mon ikke det bliver en garn-solde-dag i morgen? Jeg glæder mig allerede (til mere og andet end garnkøbet!). Der bliver nok ikke så meget tid til at blogge, så I må undvære mig indtil påsken. GOD PÅSKE!
Er der mere, jeg mangler at berette…? I skal nok få et billede fra i lørdags, men vi skal lige finde det rigtige….
Advertisements