En smuttur…

Magen og jeg tog på visit i Maribo, den by i hele det ganske danske land, som jeg har boet længst i (og jeg har til oplysning boet i syv forskellige byer i hhv. Jylland, Sjælland, Fyn, Lolland og Færøerne). Magen havde aldrig været der, så det var vist på tide, at han fik en ide om, hvad det nu var, jeg nogen gange snakker om.

Det var spøjst at være tilbage – det er snart syv år siden sidst – ikke meget havde ændret sig, måske bortset fra mig!

Og jeg har ændret mig utrolig meget! Sidste gang jeg var i byen, var jeg et barn. Det er jeg bestemt ikke længere. Jeg kunne mærke på vores gåtur, at det var godt, at vi tog derned. Godt, fordi jeg så kan være helt sikker på, at det er rigtigt nok, den følelse jeg har af ikke at savne stedet… Det er ikke fordi jeg ikke har gode minder – søen, domkirken (forøvrigt Danmarks smukkeste, mener jeg) og roklubben bringer gode minder med sig, men det er der så meget andet i den by, der ikke gør.

Jeg er glad for, at jeg ikke længere bor der. Jeg er glad for, at jeg har udviklet mig – vokset – så meget, og at jeg er blevet til den person, jeg er nu. Jeg er glad for, at jeg ikke behøver at tvivle på, at jeg ikke savner den tid – overhovedet ikke.

… nu til noget helt andet og mere fiberrelateret. Jeg vil lige præsentere jer for mit garn nr. 2 “in-progress”. Det går helt godt, og jeg øver mig flittigt hver dag (uhhh, hvor er jeg dog god!) 😉

Jeg glæder mig også rigtig meget til at lave noget af dette smukke grønne garn… det er i hvert fald mere anvendeligt end det første jeg spandt.