… at klare både at være studerende, kollega og arbejdskraft, ægtefælle, datter og søster og sig selv? Det føles nogengange som om, at verden presser på fra alt for mange sider, og jeg fristes til at lukke mig inde i et tommetyk skildpaddeskjold og bare lade verden være verden… og for at få den til at lade mig være mig.
Og det værste er, at jeg udemærket godt ved, at jeg sagtens kan klare det. Jeg skal bare hive mig selv lidt i ørene, ranke ryggen og tro på det. Men det er lige præcis det, der kan være så forbasket svært nogle gange.

Undskyld, jeg trængte bare til at se mine tanker på skrift… det hjælper nogen gange til at klare hovedet, og det trænger jeg til efter en hektisk (men dejlig) weekend og et par dage, hvor jeg ikke rigtig har kunne finde min plads. Det bliver sikkert bedre i morgen.

Sometimes I find it hard to be both a student, a wife, a worker and colleague, a daughter and sister, and myself. I feel pressured, but know that it is only a matter of collecting my thoughts and lift myself up from the darkness… but that is sometimes oh so hard to do…
Had a busy weekend and a couple of days, where I have felt displaced… I’m sure it will be better soon.

Advertisements