Hvem siger, at nyt venskab ej har den ære
så stærkt som et gammelt venskab at være?
Når du ør af lykke med mig ler af glæde,
eller tilbyder en skulder, hvorved jeg kan græde.

Et øre, der lytter, et hjerte, der jubler,
en hjælpende hånd, når i livet, jeg snubler.
Tak fordi, du ej er som alle
fordi jeg dig, min ven, kan kalde!

This morning I was thinking of a friend, whose birthday is soon. The thoughts lead me to write this poem about friendship you sometimes can gain in an instant. I’m sorry that it’s only in Danish.