Det er nu dag 2 i den store møl-krig, og kampen synes (7-9-13) at gå godt. Det er lidt mærkeligt at være foruden ALT sit garn og strikketøj. Jeg siger dog mange tusind tak til min mor og til Linda, der begge ufatteligt uselvisk har stillet fryserplads til rådighed.
Dagen er gået med transport af vakumpakket garn til fjernfrysere, indkøb af møl-middel (må have noget mere i morgen, og også nogle lavendelposer), indkøb af tætsluttende plastkasser og vasken af tøj mv. Min generelle sindsstemning kan vel med rette karakteriseres som en møl-psykose… Jeg håber dog, at vi snart har set det sidste til de fæle flyvedyr. Jeg kan dog garantere, at jeg vil holde et ekstra årvågent øje med alle små bevægelser i den nærmeste (sådan ca. et år eller to) fremtid.
Kan dog allerede mærke strikkeabstinenserne… fælt…

It is day 2 of the great war against moths, and the battle seems (so far – she said hopefully) to go well. It is very strange to be without all of my yarn, but I’m very grateful to my mother and to Linda, both who very sweetly let me fill their freezers with yarn.
Today has thus mainly consisted of transporting well packed yarn to the distance freezers, buying of moth-ticide (I need more for tomorrow and also lavender in small bags), buying of plastic cases for future storage and general washing and cleaning. My mood could very well be described as a moth-psycosis… I just hope that we soon have seen the last of the nasty flying things. I will however guarantee that I’ll keep an extra watchfull eye out for any small movement for the near (i.e. a couple of years) future.
One bad however, I can already feel the knitting abstinences… bad…