Jagten går godt… eller det tror jeg i hvert fald. Det er nu anden dag, hvor vi ingen levende møl har set, så vi er forsigtigt optimistiske og håber på, at vi har fanget det i opløbet (kryds fingre for os).

Jeg er kommet over mine kraftige strikkeabstinenser på den eneste måde jeg kendte = jeg købte nyt garn. Så nu strikker jeg dels på en sommertop i hør og dels på Six’es. I sidste weekend (ca. 24 timer FM = før møl) tog jeg billeder af netop Six’es for at vise jer det. Men grundet udviklingen får I dem først at se nu.

Six’es er et tæppe af strikkede sekskanter – 295 strikkede sekskanter for at være helt nøjagtig, og det er et vældig hyggeligt projekt. Meget passende i eksamenstiden, hvor koncentrationen ikke rækker til meget mere end en sekskant af gangen. Der venter en frygtelig omgang sammensyning, men med ægte fortrængelse tænker jeg ikke over det og nyder i stedet hver eneste lille sekskant, der løber over pindene…
Grunden til at jeg kan strikke på det, er at jeg købte et par nøgler i går til supplering (jeg vidste at jeg ikke havde nok gråt strømpegarn), så selvom det fremviste for tiden residerer i min mors fryser, går det alligevel fremad stykke for stykke.

The hunt goes well, or so do I cautiously hope. At least we haven’t seen any living moths for a couple of days, so if we are lucky (and please cross your fingers that we are) we might have seen the worst of it.

I had a couple of days of the worst imaginable knitting abstinences, but now I’ve solved it… by buying new yarn (yes, I know, more moth temptation, but it is sealed in individual boxes and under closer guard). So currently my only non-frozen knitting consists of a summer top in linen and the Six’es. Last weekend (approximately 24 hours BM = before moths) I took pictures of six’es to show you, but due to the development, I’ll just show them now.

The Six’es is a blanket knit from individual small hexagons, that is 295 hexagons to be precise, and I simply love it. It is the perfect project for the period of exam reading, since my concentration can just manages one hexagon at a time. A horrid amount of seaming awaits, but with true denial I’ll ignore that fact and just enjoy the individual small hexagons that drip of my needles…
Actually the only reason I can knit on the Six’es is that I bought some more grey yarn (as I knew my stash didn’t hold enough for the planned blanket). The rest is currently in my mother’s freezer…