kan man vist godt sige om mit forsøg med at valke superwashbehandlet garn. Kloge kvinder havde godt nok fortalt mig det, men man vil jo ikke altid lytte 😉

Der er sket lige præcis ingenting med tasken efter den har været en tur i en alm. 60 graders vask og en gang i tørretumbleren. Eller det der er sket er bare, at den er blevet mere jævn og glat (og fnulret), men filtet? Ikke det mindste.

Heldigvis kan jeg sagtens bruge den alligevel, men nu er foret vist nærmest et must, for ellers er den vist lidt for løs til rigtig at kunne bruges…

Men en ting er sikkert, jeg skal have strikket en til, men denne gang i noget, der vil kunne valkes – jeg vil ikke gi op! (i hvert fald ikke efter kun et forsøg).

… er udsat til på torsdag! Der var nemlig desværre optaget i vaskekælderen, og næste gang, jeg har tid til at vaske mm. (på et nogenlunde normalt tidspunkt) er altså på torsdag.
Nu havde jeg ellers siddet koncentreret og strikket snore til hanken og så bliver den alligevel ikke færdig i dag – det er såmæn ganske øv, men så glæder jeg mig altså også til på torsdag!

For øvrigt gav hanken yderligere 40 gram på brug-dit-garnlager-kontoen, og nu har jeg brugt mit første kilogram. Yieppii!!! 😉 Det føles rigtig godt inden i og jeg ranker lige ryggen en ekstra tak, når tanken falder på det (især fordi man er nødt til at have et eller andet at være stolt af, når garnkøbsabstinenserne rammer en – og det gør de!).

… eller det er i hvert fald ikke meget, dernu mangler på tasken.
Jeg var heldig og Mette lånte mig noget kreativ energi, og sikke det har hjulpet i dag. Lige pludselig havde jeg ikke bare strikket tasken færdig, men også syet den sammen og hæklet kant og syet en lille blomst og alt muligt. Nu sidder jeg så og strikker på en af tre snore til remmen, men jeg må nok erkende, at de først bliver færdige i morgen.

I morgen er det så også den store dag, hvor tasken skal i vaskemaskinen og afprøve diverse forhåbninger (eller fiaskoer!), men selv hvis den ikke valker særlig meget, så tror jeg, at den nok skal blive fin.

Lidt fakta: strikket i Cozy på pind 6 efter ide i hovedet. Der er brugt 206 gram (he he he, de ryger lige på lagernedbrydelsen) og det er uden snore 😉 Tasken måler 28cm i højden, 36 cm i bredden og 6 cm i dybden her før turen i vaskemaskinen, så må vi jo se, hvad jeg siger i morgen.

Man kunne næsten få tanken at der er tale om en eller anden form for sweater… men det er nu mit dogmeprojekt, nemlig min første strikkede taske. Mangler lige klappen og selvfølgelig sammensyningen og en enkelt (vold-)vasken i maskinen! Så må jeg jo se, om det kan bruges.

Egentlig burde jeg strikke på dels 2 ud af 12 og dels febuars sokkerne, og det gør jeg også, men nogle gange trænger man bare til at have noget, der kan blive færdigt lidt hurtigt, så derfor er det gået mest fremad med tasken her i den sidste uge.

Mit garnlager er faktisk også blevet reduceret… men det tæller desværre ikke. Dels donerede jeg noget restgarn til min lillesøster, da jeg lærte hende at hækle og dels fik veninden et nøgle cozy med hjem i går, da hun lige genopfriskede strikningens kunst (og fordoblede antallet af masketyper hun kan strikke!) 😉 Nå, men selv om det jo desværre ikke kan mærkes på lageret, så føles det nu meget godt alligevel.

Nu skal jeg lige have læst et kapitel advanceret makroøkonometri og så vil jeg give mig selv lov til at strikke bagefter! Men arbejdet først!

… at skulle have timer fra 16 til 18 – efter først at have været på arbejde! Især når man så derefter har omkring 40min cykeltur for at være hjemme…

Så er det i det mindste rart, at man kan snuppe en nogenlunde hurtig salat og ikke behøver at lave advanceret mad.
Nu skal fødderne bare op og der står afslapning på skemaet – kan ligeså godt indse, at jeg ikke får noget ud af at prøve at læse lektier lige nu.
Mine fingre er heldigvis kraftigt forbedrede, så jeg tror, at sjalet skal have et par pindes opmærksomhed (eller måske endda en hel aftens?). En ting er i hvert fald sikker: Der skal strikkes!!!

Det er ikke altid nemt at være studerende (til de nysgerrige læser jeg økonomi) – især ikke når man selv dummer sig. Jeg går og tumler med nogle overvejelser om enten at blive moderat stresset og tage en øvelse, jeg ikke har faglig forudsætning for, eller lade mig forsinke et halvt år. Jeg synes ikke nødvendigvis nogle af delene er særlig attraktive… tænker derfor en del over det, men har heldigvis et par dage endnu til at tage beslutningen.

… er der jo altid til at være ganske ualmindeligt fumlefingret, men gårsdagens var altså en af de værre. I søvndrukkenhed forsøger undertegnede at skære noget brød til morgenmad, hvorefter kniven smutter – ned i to fingre på venstre hånd. De blev selvfølgelig ganske hurtigt pænt plastret ind, men efterfølgende har jeg gjort diverse opdagelser…
… bl.a. er det ikke særlig nemt at vaske hår kun med en hånd (når man altså har ganske langt hår), og at frugtsalatslavning kan afstedkomme diverse bandeord når frugtsaften pludselig finder ind under plasteret (!), og (suuuuuk) at det meget svært at strikke, når det gør ondt at holde garnet over venstre hånds finger….
Nå, fingrene lever stadig og de er i bedring, skønt stadig ømme. Har dog forsøgshæklet lidt her til aften og det ser ud til at i små mængder lader garnhåndteringen sig klare (ohh jubelski!).

I sådan en morgenstund er Nordhavn lige pludselig guddommelig flot. Jeg var simplethen nødt til at stå af og lige tage et par billeder… tog det lidt som et godt tegn på starten af semesteret, som jo er i dag.

Det gik nu meget fint – både med at komme op ukristeligt tidligt og med at høre efter i flere timer. Men nu har jeg jo også selv valgt fagene, så mon ikke interessen i hvert fald er der. Blev nu på ubehageligste vis mindet om, at fagbøger i DK er meget dyre… vil altså hellere bruge den slags penge på garn 😉 men det må jo vente lidt endnu (og så ville jeg nok ikke en gang bruge så mange penge på garn). Jeg håber, at det er en ordentlig investering. Skal i hvert fald i gang med at læse i weekenden (suuuk).

Til en ægte studiedag hører sig også strømpestrik 😉 og det er skam blevet overholdt, så nu skal jeg snart begynde på indtagningen ved lægkilen på mine restesokker (hold da op, hvor bli’r de lange). Og så snart jeg har fået ordnet forberedelserne til aftensmaden (jep, allerede nu), vil jeg kaste mig over pindene igen. Men må hellere lige ordne pligterne først!

JAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!!! Så er Danmark i semifinalen!

Ja, de fleste kan vel se, hvad der har skabt denne ærgrelse… min helt nye jumperpind er knækket (og nej, jeg har ikke sat mig på den, eller på anden måde behandlet den ukorrekt), og jeg har endda fået den i julegave af min allersødeste (og eneste) lillesøster, hvilket jo kun gør det værre.

Nu havde jeg ellers lige håbet at kunne få “rørt” lidt ved alle min igangværende projekter, men det skulle altså ikke være. I morgen må jeg en tur ind til byen og høre, om jeg er heldig…

Ellers har dagen budt på hyperaktivitet – altså da frøkenen først havde fået lettet legemet (ganske, ganske sent) – og nu er der vasket adskillige maskiner tøj (og der hænger tøj til tørre overalt i den lille lejlighed), støvsuget (nullermændene var ellers begyndt at lave troppeøvelser under sofaen), ryddet op og ordnet (garnet er blevet proppet på plads – der hvor der nu lige var lidt at give af), og strikkeklubben har været forbi og hygget og spist tærte og snakket…. og måske også strikket lidt. 😉

Nu vil jeg vende tilbage til restesokkerne, der er ganske underholdene (det skyldes dels mønsteret og dels, at de bliver strikket ved brug af vægt!) og magen og veninden der sidder og råber på “håndbolddrengene”, der ikke helt ser ud til at kunne bestemme sig for, om de vil i semifinalen eller ej…. (jeg håber også!).