Se sådan skulle der altid se ud! Det har været en yderst behagelig dag – ikke mindst fordi der nu er en eksamen mindre at bekymre sig om – med masser af solskin.

Og når man nu befinder sig i New Zealand, så begynder man så småt at tro på det med hullet i ozonlaget.
Sad ude med strikketøjet i ca. 20 min. omkring kl. 2 og var tæt på at blive grundtigt solskoldet på den arm, der tittede frem… og jeg anser ellers mig selv for at være temmelig tykhudet. Nå, det hedder i hvert fald et grundigt regime med masser af solcreme fra nu af!

Er kommet 10 cm længere på tørklædet med maori mønster (fra nu af blot kaldet maori), selvom det er lidt mærkeligt at strikke på noget så uldent og varmt, når det absolut er shorts-vejr og ispinde ligger lige til højrebenet (de er for øvrigt også herligt billige hernede, isene altså).

Har ikke synderlig lyst til at begynde at forberede mig til den sidste eksamen (på mandag), men det skal jo gøres. Synes ærlig talt også, at jeg snart har fortjent ferie – havde kun 4 dage fra sidste eksamen i DK vi tog herned…. Til gengæld står den på seks ugers oplevelser fra om en uge (uuuhhh – kan næsten ikke vente).