Tænk engang, om kun fire dage er den dejlige herre og jeg på vej til Sydøen og vores lange ferie – det bliver godt nok vidunderligt.
Så bliver der nok ikke lige så mange opdateringer her på bloggen, men jeg vil love at prøve at være på bare en gang om ugen (helt uden moderne teknologi kan man jo ikke leve…).
Skallerne her er samlet op på en strand nær Wellington. De er alle forskellige arter af Pahua, og jeg ved, at man med lidt fingerfærdighed kan slibe kalklaget af ydersiden, sådan at perlemoren også fremstår der. Det vil jeg i hvert fald prøve – men først når jeg er kommet hjem til DK. Skallerne bliver i mellemtiden pakket ned i postkassen – så er de forhåbentlig hjemme før mig.
Det er lykkedes mig at læse en smule op til eksamen – men det bliver vist ikke helt perfekt. Til gengæld holder jeg hårdt på retten til at slappe af om aftenen – helst med lidt strikketøj. Det gavner bl.a. kraka-sjalet, som stille og roligt nærmer sig afslutningen på 2. nøgle garn (ud af 3), men hvor er pindene dog lange nu!
Har også haft gang i vasketøjet i dag – det er altså lidt sjovt at kunne hænge vasketøj til tørre i solen d. 4. november. Jeg nyder godt nok varmen og solen hernede (og tænker på frosten og sneen i Danmark…).
1 comment
Comments feed for this article
November 4, 2006 at 4:52 pm
Britta
Hej Karen,
Du sender bare en mail til mig om at du vil være med i nhv5 og så sender jeg en invitation til blogger. Så kan du lægge svarene ind på nhv5-bloggen.
Du er godt nok hurtig – jeg har slet ikke fortalt nogen om den endnu 😉
Hilsen Britta (også trekkie!)