Så er det i morgen, at der er sidste eksamen – og dermed også i morgen, at der er SOMMERFERIE! Det første er skidt (da jeg ikke har forberedt mig særlig godt) og det andet er godt!

Jeg bruger godt nok strikning som afstressning lige for tiden. Men det virker, så det er jo godt.
Har fået strikket lidt på Kraka i de sidste par dage, selvom det jo ikke ser ud af meget, når man kæmper sig igennem et par enkelte pinde. Det er ikke fordi mønsteret er svært, men fordi en pind faktisk er meget, meget lang, når der sidder 368 masker på den (kunne ikke lade være med at regne det ud). Men Kraka er altså 55 cm langt/dybt lige nu, og mønsteret siger, at det skal være 80 cm, så der er et stykke vej endnu. Jeg tvivler nu på, om der er garn nok, for jeg strikker på nogle lidt større pinde – ved ikke helt hvad effekten på længden bliver. Effekten i mønsteret virker nu meget godt på større pinde – det bliver lidt mere luftigt.

Jeg glæder mig godt nok helt vildt til i morgen. Det bliver utrolig dejligt, sådan bare at holde helt fri og ikke bekymre sig om andet, end at have det vidunderligt 😉 (går næsten helt i selvsving ved tanken).

Noget der virkelig også har virket som et boost de sidste par dage, er at have lagt en counter ind her på bloggen. Det er jo lidt sjovere, når man kan se, at der er nogen derude i blogland, der har opdaget ens lille side 😉 Og mange tak for søde kommentarer, det gør jo så godt.