Tja, planer bliver jo aendret en gang i mellem, nogen gange med vilje, andre ved tilfaelde (kald det skaebnen eller uheld eller et eller andet)… i hvert fald er vi endt med at blive i Wanaka (by lidt nord og oest for Queenstown) i en dag eller to mere.
Se, det var jo ikke planen, men vores bil mente, at hvis den nu gik lidt i stykker, saa skulle den nok faa lov til at bestemme. Heldigvis er det ikke noget alvorligt, saa forhaabenligt kan vi komme videre paa vores lange og dejlige rejse i morgen.
Og saa er her jo temmelig dejligt…. I gaar tog vi bjergbenene frem og gik op paa toppen af mt. Roy (billedet). Det var haardt (og kan maerkes i benene i dag), men ogsaa utrolig smukt. Sneklaedte bjergtinder hele vejen rundt og soeer der glimtede i sollyset – vil godt indroemme, at jeg nyder den her ferie i fulde drag.

Lidt strikkeopdatering: eftersom det er ferie, sker der meget andet end strikning, men jeg kryber mig da langsomt mod maal mht. maori – den er nu 83cm lang, saa over 2/3 af vejen… og da jeg jo har fundet ud af, at man alligevel godt kan kombinere bjergveje og strikning (skal bare huske og kigge op en del), saa skimter jeg lige saa stille lyset for enden af tunnelen. Ellers er der ikke meget nyt… isaer har mit ragsokke projekt det saerlig slemt… tror jeg lider af second sock syndrome…