Så kan jeg sørme præsentere endnu et færdigt projekt! Zig-zag’en blev påbegyndt, mens jeg stadig var i New Zealand og er altså først blevet færdig nu. Men jeg er nu meget godt tilfreds med hvordan de 12350 hæklede masker er faldet ud 😉 Og så er 2 af 12 også klaret inden februar helt forsvandt!

Lidt fakta: hæklet på nål 2½mm i alpaka garn fra The Alpaca Shop nær Picton på sydøen af NZ. Det måler 17*157cm, og der er 35 gentagelser af zig’en og 6 rækker i hver af farverne. Det vejer 163 gram, så der røg lige lidt ekstra på brug-dit-garnlager-kontoen.

I baggrunden er udsigten fra vores lejlighed 😉

Mht. til en opskrift på sokkerne… så har jeg lige nogle enkelte kiksere jeg skal have luget ud, men så barsler jeg også med en opskrift – det lover jeg!
Skal også lige vise en tilføjelse til matriklens voksende strikkebibliotek: Folk Shawls af Cheryl Oberle. Det var “hvor-er-du-god-du-fortjener-søreme-en-belønning”-tingen, da jeg nåede over 1kg i brug-dit-garnlager 😉