Det er blevet til endnu en lille ting. Denne gang en lille dametaske, der må siges at være ganske kraftigt inspireret af Tina’s smukke ting.

Materialer og mål: Strikket i lammeuld og glimmertråd på pind 4½mm. Den måler ca. 17*17cm, så det er absolut en lille fiks sag 😉 og så gik der yderligere 70 gram fra lageret(håndtagene er ikke vejet med) ;-). Faktisk er det flere år gamle rester fra en trøje jeg strikkede til magen, så det var dejligt at få brugt lidt af dem.

Opskrift: Ikke rigtig nogen, jeg havde bare lyst til at prøve vikingefletten.

Update: Nu er der en opskrift: Viking Bag (Ravelry link), på engelsk.

Spidsfindigheder: Bambushåndtagene har jeg omviklet med satinbånd i samme farve som båndet i tasken, det binder den godt sammen, synes jeg. Håndtagene er hæklet på.

Nu har jeg fået hængt fødselsdagsflag op, morgenbollerne er sat til hævning, bordene er (næsten) ryddet, og jeg er helt klar til at fejre min elskede på denne kridhvide snevejrsdag (man må vel næsten have været ekstra god, for at det sner på ens fødselsdag?). Det bliver nok ikke til så meget strik, men til gengæld skal der nok blive hygget!

Advertisements