Tingene normaliseres, jeg har fundet benene igen -og de holder. Og skønt formerne var anderledes var julen også god i år. Ikke mindst fordi jeg havde lejligheden til at se nogle glade smilende øjne stråle, når de pakkede gaver op fra mig. Jeg har altid bedst kunne lide at give gaver (ikke at jeg har noget mod at få nogle forstås). Især hvis jeg har lagt lidt sjæl og hjerte i dem, og det må man sige, at jeg havde gjort med et par…

Slowly things are normalizing, I’ve found that my legs still bears the weight of me, and – though very different – it was still a beautiful and wonderful Christmas. One of the reasons for this was a couple of occations were I got to see smiling laughing eyes shine at me after a gift had been opened. It is my favorite part of Christmas – the giving of presents (not that I mind getting some too) especially if I put some heart and soul in them, which was the case a couple of times…

“Hjertenskær” gik til min søster – den modigste og sejeste og smukkeste gymnasiepige jeg kender. Nu har hun en påmindelse om, at hun er i mit hjerte! (dobbeltstrikket efter egen opskrift på pind 4mm, forbrug 224 gram).

“From my Heart” went to my sister – the bravest, coolest, toughest and most beautiful High School girl I know. Now she’ll always know that she’s always in my heart! (double knitted after own pattern on 4mm needles, 224 grammes).

Linus vakte ikke den store lykke hos nevøen (9mdr) – det gjorde rytmeægget til gengæld – men hans forældre blev rørte og glade, og så var min lykke gjort (Linus i egen farvekombination, pind 3,5mm, 104 gram).

Linus didn’t make my nephew (9mth) smile – the toys did though – but his parents were smiling and happy and I think quite pleased, and that made my day (Linus in my own coloring, needles 3,5mm, 104 grammes).

Jeg håber, at I alle har haft en dejlig og glædelig jul!

I hope that you all had a wonderful and happy Christmas!