Jeg må erkende, at det ikke er det mest sindsoprivende spændende at være i 9. måned af en graviditet. Ikke på den måde at det ikke er hyggeligt, for det er det jo, at tænke på, at Mini snart vil være hos mig og Magen, men fordi, der ikke sker så meget andet end at vente.
Nu skal jeg jo ikke brokke mig for meget, for jeg får da strikket en del og har befundet mig mere på Ravelry, end det sikkert er sundt. Der er også lave redebygning i den store og effektive stil (tak for hjælpen mor), så alt er klar. Og så går jeg ellers og venter… Men jeg tror nu nok, at jeg vinder den leg i længden!

I have to admit that it’s not the most nervewrecking exciting thing to be in the 9th month of a pregnancy. Not that it’s not enjoyable and happy, because it is, to think about Mini soon being with me and the Mate, but because there seems to happen very little else than waiting.
It’s not the worst thing though, because I get to knit a lot and have been found at Ravelry more than probably healthy. Some nesting has also happened – major and effective thanks to my mother – so everything is ready. And then I play the waiting game… But I’m pretty sure, that I’m going to win!