Nogle ting skal bare klares i bitte små bidder, en af gangen. Sådan har jeg det med mit Six’es tæppe, der består af så uendelig mange (210) sekskanter, der hver skal strikkes, vaskes, blokkes og sys sammen. Men så tror jeg også på, at det bliver flot.

Heldigvis gør jeg fremskridt. Jeg har klaret alle de farvede, der skal danne et bølgende bånd ned gennem tæppet. Så mangler jeg bare resten af de grå, der skal fylde resten (nå ja, og kanten osv.)… mon jeg når det til min deadline? … jeg tror lige jeg snupper en bid mere!

Some things just have to be tackled in wee pieces, one at a time (like eating an elephant, which only can be completed in small bits). I have that feeling with the Six’es afghan, which consists of sooo many (210) hexagons that each need to be knit, washed, blocked and sewn together. But then I also believe that I’ll have the afghan I want.

Luckily I feel like I’m making progress. I’ve dealt with all the coloured ones, which are going to form a wavy band down the afghan. Now I just lack the rest of the grey ones, which will fill the rest (well, also the edge and finishing, but never mind)… I wonder if I’ll make my deadline? … I think, I’ll just tackle one more piece!