Der var modvind på cykelstien i morges… det var ligesom om verden prøvede at fortælle mig, at jeg burde blive hjemme ved min lille søn og Magen. Men ak, jeg stred mig videre og sidder nu atter på min pind og prøver at huske, hvad det var jeg havde gang i dengang for længe siden, da jeg sidst var på kontoret. Det er lidt hårdt, men også lidt godt. Mon ikke det går!

Jeg er forresten i gang med den sidste af spolerne, så forhåbentlig vil jeg kunne annoncere vinderne af konkurrencen meget snart.

I had the most grueling headwind this morning on my bike trip into town… It was almost as if the weather tried to tell me that I’d better stay home with my little son and the Mate. But no, I soldiered on and am now sitting in my office and trying to remember what it was I was doing the last time I was here (it seems like ages ago). It is hard, but also good. Perhaps I’ll survive!

On another note, I’m plying the last of the bobbins (when I’m home of course), so I hope to be able to announce the winners from the contest soon.