You are currently browsing the category archive for the ‘Spinning’ category.

I dag, d. 1. november 2016, er det ti år siden, at jeg lagde den første post op på min dengang nyoprettede blog. At tænke sig! Jeg sad på den anden siden af kloden, i New Zealand, og havde i de forgangne måneder fundet flere blogs, som jeg var blevet inspireret af – so ein ding… Derfor tog jeg springet, og hvor har det dog været fantastisk.

Tanken om at give gaver væk ved gode lejligheder har altid fornøjet mig. Derfor har jeg glædet mig til at fejre bloggens store fødselsdag med en giveaway.

Today, the 1st of November 2016, it is ten years since I put the first post up on my newly started blog. Ten years! I sat on the other side of the planet, in New Zealand, and had in the past months found and enjoyed several blogs. I was inspired, and thus I jumped into blogland, and have never regretted it.

I must admit to loving to give presents away, which is why I have been looking forward to celebrate this big blogiversary with a giveaway.

img_2457

Jeg har samlet en bunke gaver sammen, som jeg giver væk til 3 heldige læsere af bloggen. For at være med skal du blot skrive en kommentar til denne post, og hvis du har lyst til at fortælle mig om, hvor længe du har læst med, hvordan du fandt bloggen eller noget helt tredje (du kan selvfølgelig også bare skrive, at du synes gaverne er så skønne, at du ikke kunne lade være med at deltage). Internationale deltagere er velkomne.

Sidste chance for at lægge en kommentar er mandag d. 7 november kl. 19.

Jeg håber på, at I har lyst til at fejre bloggen sammen med mig 🙂 Og så må jeg hellere præsentere præmierne.

I have collected a little pile of gifts, which I will split between 3 lucky readers. To enter the giveaway, just write a comment here on this blog post, and if you want, you can tell me how long you have been reading, how you started, or something other (or just that you can’t resist the lure of the gifts and have your fingers crossed for winning). Internationals are welcome to join.

Last chance to leave a comment is on Monday the 7th of November at 7 pm (Danish time).

I hope you will join me in celebrating my many years of blogging 🙂 And now, I’d better get to presenting the gifts.

img_2473

Den første lille bunke består af 4 bundter lækkert new zealandsk merinogarn (som er meget passende når nu bloggen er startet dernede), 2 bundter håndfarvet sokkegarn (1 bundt Lorna’s Laces Shepherd Sock i farven “Irving Park” og 1 bundt fra Knitted Wit i farven “Twister”), 4 maskemarkører (af lykkefantisk produktion) med ferskvandsperler, og endelig “Sand”, som er Katrine Wohllebes nye fine hæfte. Katrine har været så sød at sponsorere et eksemplar til bloggens fødselsdag. Sidst (men ikke afbilledet) vil vinderen også få muligheden for at vælge 3 opskrifter fra mit bagkatalog af designs.

The first little pile consists of 4 skeins lovely New Zealand merino yarn (which is appropriate, as the blog is born in NZ), 2 skeins of hand dyed sock yarn (1 skein of Lorna’s Laces Shepherd Sock in the colour “Irving Park” and 1 skein from Knitted Wit in the colour “Twister”), 4 stitch markers (produced by Lykkefanten herself) with fresh water pearls, and finally “Sand”, which is Katrine Wohllebe’s new booklet. Katrine has been wonderful and have sponsored on booklet for the blogiversary. In addition (but not pictured) the winner will get to choose 3 patterns from among my designs.

img_2486

Den anden gevinst består af 6 nøgler Anina fra Filcolana (nok til at strikke fx et stort sjal), 3 bundter af et af mine andre yndlingssjalsgarner, nemlig Malabrigo Lace (i farven “Marine”), et sæt maskemarkører (igen en egenproduktion), og hæftet “Strik og Mal – Grafisk Gobelinstrik“, som Charlotte Kaae har været så sød at sponsorere til lejligheden. Vinderen får også en kode til en e-bog, så man på den måde både får det fysiske og det elektroniske hæfte. Igen vil der også være mulighed for at vælge sig til 3 af mine opskrifter.

The second gift consists of 6 skeins of Anina from Filcolana (enough for knitting a big shawl), 3 skeins of another of my all time favorite lace knitting yarns, Malabrigo Lace (in the colour “Marine”), a set of 4 stitch markers (once again made by me), and the booklet “Strik og Mal – Grafisk Gobelinstrik” by Charlotte Kaae, who has been a darling and have sponsored one for the giveaway. For internationals, she’ll provide a code for an e-book in English (though this will require a bit of patience as she’s still working on the tech). Once again, the winner will get a free choice of 3 patterns from my collection of designs.

img_2484

Den sidste præmie består af to skønne strikkeposer, som Signe Strømgaard har givet til blogilæumsfejringen (det er den store og den lille størrelse), 8 bundter Cascade 220 Heathers, 1 bundt håndspunden Rabouillet uld (spundet af undertegnede – der skulle jo være en håndlavet gave i alle tre bunker) og endelig et garnmoster i pink glimmer. Selvfølgelig hører der også frit valg af 3 af mine designs med i denne bunke.

The last gift pile consists of two gorgeous project bags, which Signe Strømgaard has sponsored for the blogiversary (it is the big and the small size), 8 skeins of Cascade 220, 1 skein of hand spun Rabouillet 2-ply (spun by myself – I really wanted there to be one gift, which was made by me in all the prizes), and finally a pink and glittery yarn monster. Of course this pile also comes with a choice of 3 patterns from among my designs.

 

 

Jeg havde besøg af Charlotte Kaae for nogle uger siden, og på et tidspunkt faldt snakken på at spinde garn (jeg har en rok stående i stuen, så emnet er ikke helt unaturligt). Vi gravede mit lille lager af håndspundet garn frem og kiggede på det. Det viste sig at være en ganske farlig ting at gøre, for håndspundet garn er nu engang ufattelig lækkert på sin egen særegne måde.

Charlotte Kaae came for a visit a couple of weeks ago, and during that visit we fell to talking about spinning yarn (I have a wheel standing in my living room, so the subject isn’t too far fetched). We dug out my little stash of handspun yarn to look at and pet. That turned out to be highly tempting, as handspun yarn is a most glorious thing in its own wicked way.

cym2

Jeg kunne ikke modstå fristelsen og fandt et par fed garn frem af bunken. Ved hjælp af lidt søgning i min Ravelry (hurra for de informationer, man får gemt derinde) kan jeg se, at det var et garn, jeg har spundet tilbage i 2012. Det er to-trådet, hvor den ene tråd er alpaca-merino, og den anden er blue faced leicester.

I couldn’t resist the temptation and chose a couple of skeins from the pile. After a bit of a search in my handspun section on Ravelry (hurray for the information in there), I can see that it is a yarn, I spun back in 2012. It is a 2-ply, where one thread is a mix of alpaca and merino, and the other is a pure blue faced leicester.

cym1

Jeg søgte lidt efter, hvad jeg mon skulle strikke, men på en eller anden måde synes jeg, at det var passende at strikke mit eget design i mit eget garn, så valget faldt på Cymatics. Der er mere end rigeligt garn til sådan et par halvhandsker, men jeg håber lidt på, at der er nok til en hue også. Måske burde jeg være startet med huen, men det var nemmere at starte med noget, hvor opskriften allerede fandtes (nogle gange vil man bare i gang med at strikke)

I looked around a bit for what to knit, but somehow I found that it was appropriate to knit one of my own designs in my own yarn, so I chose to make a pair of Cymatics fingerless gloves. There is more than enough yarn for such a pair, and I am hoping that there is enough for a hat as well. Possibly, I should have started with the hat, but it was less work to start with something, where the pattern already existed (sometimes you just want to get knitting).

cym4

Nu er halvhandskerne næsten færdige (er nået længere end billedet antyder), og jeg er blevet mindet om, hvor lækkert det er at strikke med håndspundet garn – ren luksus. Jeg har frygtelig lyst til at strikke noget mere fra det lille lager, men ved ikke helt hvad det skal være endnu. Måske et farve skiftende sjal med dette garn?

Now the fingerless gloves are almost done (I’m somewhat further than the picture suggests), and I’ve been reminded how wonderful it is to knit with handspun yarn – pure luxury. I feel very tempted to knit something more from the little stash of handspun, but I don’t quite know what it should be. Perhaps a colour gradient shawl with this yarn?

hhat 4

November er en god uldmåned, og det er en rigtig god måned at begynde på at strikke evt. julegaver, eller i det mindste til at få afsluttet nogle af dem. Huen er blev nu faktisk påbegyndt tilbage i februar inden min mere eller mindre frivillige strikkepause. I lang tid lå den stille pga. en småflækket pind, som jeg ikke lige gad finde en erstatning for, men da det først blev gjort, fik jeg strikket den færdig på en aften.

November is a good wool month, both for wearing and for knitting. It’s also a really good month to start knitting Christmas gifts, or at least to try to finish some of the ones already on the needles. This hat is an example of the latter, since I started this back in February before my more or less voluntary knitting break. For a long, long while it sat abandoned due to a problem with a splintered needle, which I didn’t bother finding a replacement for. But as soon as I managed that, the knitting went smoothly, and I finished the hat in an evening.

hhat 2Egentlig var det pels pom pom’en, der startede det hele. Jeg fandt den hos Rasmilla og fik straks sådan en lyst til at strikke en hue til den. Hjemme i garnlageret gravede jeg noget skønt håndspundet garn frem, der har ligget og marineret et par år. Men jeg havde en snigende fornemmelse af, at der nok ikke var nok til en hel hue (og halve huer falder altså ikke i nær så god jord). Så jeg supplerede med lidt naturfarvet Malabrigo Worsted, hvilket viste sig at være en god ide. Huen har en indvendig ribkant, der kan bukkes om eller ej alt efter behov/lyst. Den ydre del er strikket i det håndspundne (bortset fra 5 omgange helt i toppen) i et løs-af snoningsmønster. Pelsdutten er monteret med en af Rachels håndslåede knapper og et stykke elastik, så den kan tages af, hvis nu huen skulle få behov for en omgang vask – eller hvis modtageren trænger til en pom pom fri dag.

Actually, it was the fur pom pom, which started this project. I found it at Rasmilla, and immediately felt the urge to knit a hat for it. Back home, I dug out some rather wonderful handspun yarn out of the stash, where it had been marinating for a couple of years. But I had a nagging feeling that there wouldn’t be enough yarn for a whole hat (and half hats aren’t nearly as well received). So I supplemented with a bit of natural Malabrigo Worsted, which turned out to be a good idea. The hat has a ribbed lining, which can be worn turned out or in after the mood. The outer part is knit in the handspun (apart from a couple of rounds near the top) in a slip stitch cable pattern. The fur pom pom is fitted with a handmade button (made by Rachel) and can be attached to the hat by a bit of elastic. Thus it can be taken of if the hat needs washing – or the wearer feels it’s more of a pom pom less day.

hhat 1

Det samlede garnforbrug endte på 85 g, og jeg fik fuld fornøjelse af det håndspundne, hvilket altid er årsag til glæde. Og endnu en årsag til glæde er, at der nu er én ting mere i gavebunken til jul. Der kan ses flere detaljer på projektsiden på Ravelry.

The final weight (pom pom less) is 85 g, and I used every last bit of the hand spun, which always is a reason for joy. Another reason is that I now have one more thing in my gift pile for Christmas. More details on the hat can be found on Ravelry.

Den forgangne weekends luksusøjeblik var en smuttur gennem regnen med MM til Østrebro, nærmere bestemt til Fåreavlernes Julemarked i Remisen. Vi fik kigget lidt på fibre og julepynt, leget med de medbragte Schleich dyr (får selvfølgelig), spist æbleskiver og snakket med gode venner, som vi stødte ind i. Dejlig eftermiddag!

Et hit blandt boderne var dette fantastiske fine nålefiltede landskab med dyr og træer og sten og vand. Vi var fascinerede. Desværre fik jeg ikke et visitkort med, så jeg kan faktisk ikke sige, hvem kunstneren er. Men jeg fik heldigvis lov til at tage et billede.

This weekend’s definite luxury moment was a short trip through the rain with MM to “The Sheep Breeders’ Christmas Fair”. We had a good time and looked a fibre and Christmas ornaments, played with MM’s Schleich toy animals (sheep, of course), ate pancake puffs (æbleskiver) and talked with good friends, who we met by chance. A really good afternoon!

One of our favorite stalls was this fantastically fine needle felted landscape, complete with animals, trees, stones, and water. Both MM and I were fascinated. Unfortunately I didn’t remember to get a card, so I can’t tell who the artist was, but I did get permission to take a picture.

Intet julemarked uden lidt indkøb, og når det handler om får, så bør der vel også være fibre med hjem. Jeg følte trang til lidt selvforkælelse, så jeg kom hjem med en lille pose med spindefibre. I posen er der 700 g silke/merino (20/80), henholdsvis 600 g af den mørkeblå og 100 g af den grå. Det er utrolig blødt og lækkert, og jeg glæder mig til at få det på rokken.

No fair without purchases, and as it was the sheep breeders’ fair, some spinning fibre did make it home with me. I felt the urge for some self pampering, so I bought some luxury fibre. To be precise, 700 g of silk/merino (20/80), 600 g of the dark blue and 100 g of the grey. It is incredibly soft and beautiful, and I look forward to spinning it.

For en sjælden gangs skyld har jeg faktisk et helt bestemt projekt i tankerne. Som regel plejer jeg ellers bare at spinde for min egen fornøjelse, og så må jeg finde på noget at bruge garnet til bagefter (ofte bliver det foræret væk). Men denne gang har jeg langsigtede planer. Fibrene skal forvandles til 2-trådet garn og derefter strikkes til den skønne Wetwang (Ravelry link), som Ann Kingstone har designet, og som er med i hendes nyeste bog “Born & Bred“. Hun har også været så sød at give mig lov til at bruge billederne herunder.

I rarely buy fibre with a definite project in mind. I usually just spin for my own pleasure and figure out what to do with the yarn afterwards (often I gift it to others). But this time is different. I have long term plans with this fibre. First I’m going to spin it to a 2-ply yarn, and then I’m going to knit it into the beautiful Wetwang (Ravelry link) by Ann Kingstone . The pullover is also part of her newest (and very good) book “Born & Bred“. Ann has also been sweet enough to allow me to use the pretty pictures of Wetwang below.

Konstruktionen på Wetwang er den samme som på Mallorn (Ravelry link), dog med lidt mindre halsåbning. Det betyder, at det runde bærestykke strikkes først, og derefter vinkles det med forkortede rækker, så det kommer til at sidde højere bagtil. Ærmerne er en blanding af raglan og “set-in”, som også er ret fin. Jeg er stadig overlykkelig for min Mallorn sweater og bruger den ofte. Tanken om en ligeså klædelig og smuk trøje i hjemmespundet garn er ret perfekt.

Det er ikke noget hurtigt projekt, jeg her har kastet mig ud i. Det er sådan set heller ikke meningen, for jeg vil prøve at nyde processen samtidig med, at jeg glæder mig til resultatet. Jeg håber, at jeg måske kan være færdig til næste vinter, men nu må vi se. I hvert fald lover jeg at dokumentere processen flittigt her på bloggen.

The construction of Wetwang is very similar to the one of Mallorn (Ravelry link) though it has a slightly smaller neck opening. You begin by knitting the round yoke, and then angle it by short rows, such that the neck is higher than the front. The sleeves are a mix of raglan and “set-in”, which also gives a nice fit. I am still over the moon happy about my Mallorn sweater and use it often. The thought of a similar pretty and wearable sweater, but this time in handspun yarn, entices me.

It wont’ be a quick project, and I actually don’t intend it to be, because I am planning to enjoy the process all the way through, even as I look forward to the finished result. I hope, I may be able to finish come next winter, but we will have to see. In the meanwhile I promise to document the process here on the blog.

Årets Tour de Fleece sluttede i søndags sammen med “de France” versionen, men jeg krydsede først min personlige målstreg mandag aften, da jeg tvandt det sidste garn i min Tour. Det har været en overraskende produktiv Tour i år. Det er lykkedes mig at spinde lidt (eller meget) de fleste dage, og det kan ses på resultatet. At jeg så stadig har en god portion uld liggende er en helt anden ting, men i det mindste er fiberlageret blevet reduceret noget.

Tour de Fleece 2012 ended last Sunday alongside the “de France” version, but I didn’t cross my personal finish line before Monday evening, when I plied and wound the last yarn of my Tour. It has been a surprisingly productive Tour this year. I’ve managed to spin a little (or a lot) most days, which resulted in a pretty pile of yarn. That I still have a good portion of wool lying about is a subject for another day, but at least the fibre stash has been reduced somewhat.

Jeg har spundet 4 forskellige garner i løbet af Touren. Øverst til højre er det tretrådede corriedale/lincoln garn fra denne blogpost, som jeg spandt det meste af tilbage i Tour de Fleece 2010. Nederst til højre, er fem toner gråt Finnwool garn, som jeg også har vist tidligere. Øverst til venstre er et lækkert og blødt garn, der består af en tråd blue faced leichester i en mørk brun og en tråd blå merino/alpaca blanding, der blev tvundet sammen. Det sidste garn er det orange/brune nederst til venstre. Det er rambouillet, hvilket var første gang jeg spandt den type uld. En dejlig oplevelse og garnet er blødt og “elastisk”. I alt har jeg spundet og tvundet 698 g fibre og fået 1647 m dejligt garn ud af det. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg skal strikke af sagerne.

I’ve spun 4 different yarns during the Tour. To the top right is the 3-ply corriedale/lincoln yarn from this blog post, which I mostly spun the singles for during the Tour de Fleece in 2010. On the bottom right are the five shades of grey Finnwool yarn, which also has been featured on the blog. On the top to the left is a very soft and wonderful 2-ply yarn, which consists of one single of blue faced leichester in a dark brown and one single blue merino/alpaca mix, which where then plied together. The last yarn is the orange/brown on the bottom left. It is rambouillet wool, which was my first experience with this breed. A wonderful experience it was, and the yarn is soft and bouncy/springy. The final tally is that I’ve spun and plied 698 g of fibre into 1647 m of yarn. Now the challenge has become to find out what to knit of the goodies.

“Hun gispede af nydelse, når hun mærkede de silkebløde, grå hår, der gled mellem fingrene på hende…”

“She gasped with pleasure by the sensasion of the silky, grey hairs as they slipped through her fingers…”

Nu handler det så slet ikke om middelmådig litteratur (men for et rigtig godt grin kan jeg anbefale at søge #irishshadesofgrey på Twitter), men derimod om dejlige, uldne fibre. Jeg er nemlig blevet færdig med en større etape af min personlige rute på Tour de Fleece. Det handler om en portion Finnwool fra Öland, som jeg fik af en god ven for noget tid siden. Jeg fik tre bundter i en råhvid, en lysegrå og en mørkegrå.

As a matter of fact this post does not touch on the subject of shoddy literature (though I can recommed a seach of #irishshadesofgrey on Twitter for a good laugh), but rather it is about nice woollen fibres. I have completed another leg of my personal Tour de Fleece course. This time I’ve spun a portion of Finnwool from Öland, which was gifted to me by a good friend some time ago. I had three bundles, a creamy white, a light grey and a dark grey.

Jeg besluttede, at jeg ville prøve at spinde garnet i 5 nuancer, sådan at overgangene mellem de naturlige nuacer blev brudt. På den måde har jeg fået syv fed totrådet garn. 2 er helt hvide, 1 er med en tråd hver af hvid og lysegrå, 1 er helt lysegråt, 1 er med en tråd af lysegråt og mørkegråt, og 2 er helt mørkegrå.

I decided that I would try to spin the fibre into a yarn with 5 nuances, thus blending the natural breaks between the colours. This way I’ve gotten seven skeins of a 2-ply yarn. 2 skeins are all white, 1 is with one ply in white and the other in light grey, 1 is all light grey, 1 is with one ply in light grey and the other in dark grey, and two are all dark grey.

Resultatet er blevet rigtig godt synes jeg selv. Jeg er vild med den blide overgang mellem de forskellige portioner, og jeg glæder mig rigtig meget til at strikke med det, når Touren er ovre. Jeg tror, det kunne blive til et rigtig flot lille sjal. Der var en del snavs og plantefibre i ulden, men det meste røg ud under spinderiet. Det færdige garn er dejlig blødt, så mit forsøg på et “woollen” garn gik hvis meget godt. Den samlede vægt af garnet er endt på 285 g, og der er i alt 637 m (se mere på garnets lagerside på Ravelry).

The result is rather good, if I may say so. I really, really love the soft transition from one skein to the next, and I look forward to knitting with it when the Tour is over. I think it would be very pretty in a little shawl. There were rather a lot of vegetable matter and such in the wool, but most was picked out during the spinning. The finished yarn is lovely and soft, so my attempt at a “woollen” yarn seems to have worked. The finished total weight of the portion is 285 g, and there are 637 m of yarn (see more on the yarn’s stash page on Ravelry).

20120701-195007.jpg

20120701-195032.jpg

20120701-195056.jpg

20120701-195105.jpg

Jeg er i gang med touren, men ikke på cykel, men med spinderok. “Tour de Fleece” er nemlig i gang igen. Mit mål er at spinde mest muligt af mit fiberlager i et forsøg på at reducere pladskravet (garn fylder mindre end fibre). Første garn er færdigt, men det var også lidt snyd, for jeg havde spundet en del af singlerne tidligere.

I’ve begun the tour, not on bike, but with my spinning wheel. “Tour de Fleece” has begun again! My goal is to spin as much of my fiber stash in an attempt to reduce the containment problem (yarn take up less room than fibre). The first Tour yarn is done, though I cheated a bit since some of the singles had been spun some time ago.

I november 2010 var min mor og jeg i Berlin på vores årlige operatur. Hun havde haft sin 50-års fødselsdag tidligere det år, og i den anledning havde jeg gang i et hemmeligt projekt. Jeg var startet helt tilbage i 2009 med at få farvet en bunke lækre fibre bestående af 50 pct. merino og 50 pct. tussah silke i den helt rigtige farve. Det blev til et lækkert garn, der heldigvis var helt perfekt til den plan, jeg havde.

Back in November 2010 my mother and I went to Berlin on our annual opera trip. She had just turned 50 earlier that year, and I had been working on something secret for her on that occation. The plan started all the way back in 2009, where I got some lovely fibre dyed up in the perfect colour, the fibre was 50 pct. merino and 50 pct. tussah silk. The resulting yarn was absolutely perfect for my plan.

Planen gik ud på at give min mor et sjal, som jeg havde lavet helt fra bunden. Jeg havde selv spundet garnet, designet mønsteret og strikket det til hende. Heldigvis lykkedes det. Det blev godt nok ikke færdig til selve fødselsdagen, men til vores mor-datter tur lidt senere på året, og det var jo heller ikke dårligt. Jeg var selvfølgelig så sent på den, at sjalet blev spændt ud natten før vi tog afsted, så alle billederne af sjalet er fra en gåtur i Tiergarten i Berlin.

My plan was to give my mother a shawl, in which I had done as much of the process as possible. I had spun the yarn, designed the pattern and knitted the shawl all for her. Happily I managed the work. I didn’t finish it in time for her actual birthday, but just in time for our mother-daughter trip a little later in the year, which wasn’t a bad substitute. Of course I was a bit knitting-stressed at the end, so the shawl was only just blocked the night before leaving, which means all the pictures of it were taken on a walk in Tiergarten in Berlin.

Jeg har ikke fremvist sjalet før nu, fordi jeg havde planer om at se, om jeg kunne få opskriften udgivet et sted. Og så kræver de ofte, at man ikke har vist tingene frem før. Men det er nu blevet til, at jeg har solgt opskriften til BC Garn, som ikke har noget mod, at jeg viser designprocessen frem på bloggen.

I haven’t shown the shawl on the blog before now, as I planned to see if I could get it published in a webzine or something. That often means that you cannot show things before publishing. But now I’ve sold the pattern to BC Garn, who luckily don’t mind me showing the designprocess here on the blog.

Nogle gange er processen lang. Fra en ide og et færdigt projekt, som man alligevel synes var ret fedt, til et forslag til udgivelse, til strikkeprøver og faktisk skrivning af opskriften, til opstrikning af model og udgivelse. Sjalet her er faktisk blevet til to sjaler, det trekantede med udgangspunkt i min mors sjal og en firkantet variation af samme. BC Garn skal have dem med på TEX-Stil messen i august, hvorefter opskrifterne kommer ud til butikkerne. Versionerne for BC Garn bliver strikket i Silkbloom Extra Fino og Tussah Silk, hvilket jo egentlig er passende, når man tænker på, hvad originalgarnet består af.

Sometimes the process is a long one. From an idea and a test project, which you then thought was pretty cool, to a proposal for publishing, to a swatch (or two), to actually writing the pattern, to knitting the sample and publishing. This shawl has actually progressed into two, one triangular which will be similar to my mother’s shawl, and one rectangular. BC Garn will need them to bring to the TEX-Stil trade show in August, after which the patterns will hit the yarn stores. The samples for BC Garn are being knit in Silkbloom Extra Fino and Tussah Silk, which is rather appropriate considering the fibre content of the original handspun.

Dette er den sidste post om produktionsgangen på Hjelholts Uldspinderi (første post kan findes her, og anden post er her). Både karteværket og selfaktoren fra de sidste poster står i samme lange rum, men efter garnet er spundet til en tråd, flytter vi over i et andet rum på spinderiet. Herinde står to maskiner, der er de afsluttende led i produktionen. Først er der tvindemaskinen, der som navnet antyder tvinder trådene sammen til garn. I videoen herunder er det det fantastiske farveskiftegarn, der er ved at blive tvundet. Det kræver noget koncentration, idet det gælder om, at få farverne til at ligge helt præcist, sådan at overgangene bliver fine og der ikke opstår blandinger, hvor den ene tråd er lys og den anden mørk. Man kan se på de store ruller med tvundet garn, at overgangene ligger fint og flot.

This is the last post about the production line on Hjelholts Uldspinderi (first post can be found here, and the second here). Both the carding machine and the selfaktor are in the same long room, but after the fibre has been spun into singles, the production moves to a different room, where the last two machines are situated. First there is the plying machine, which as the name suggests plies the singles into a yarn. In the video underneath it is the beautiful colour change yarn, which is being plied. This takes some concentration to set up, at they need to make sure the singles line up so that the transitions are smooth and no barberpoles happen.

Den sidste maskine er haspemaskinen, der vinder det tvundne garn op i hasper eller fed. Maskinen er programmeret til at køre et bestemt antal omgange, sådan at alle fedene bliver lige store.

The last machine is the winding machine, which winds the yarn into hanks. The machine is programmed to turn a certain number of rounds, such that all hanks will be of equal size.

Efter garnet er vundet op i fed, bliver det vasket og tørret, så det er blødt og lækkert, når man køber det. Da vi var færdige med at kigge på alle de spændende maskiner og havde købt lidt lækkert garn med hjem, gav Henrik, der er indhaveren af Hjelholts Uldspinderi og fjerde generation i familievirksomheden, os en lille fårehundedemonstration. Bag spinderiet har han en lille bitte flok får, som kun bruges til at træne hundene med, for som Henrik siger, så giver de hverken god uld eller godt kød, men de er snu, og derfor gode at træne hunde på. Det var spændende at se hundene (og Henrik) i arbejde.

Afte the yarn has been wound into hanks, it is washed and then dried, so it is soft and wonderful when you buy it. When we were done watching all the fascinating machines and had bought a wee stash of yarn (ahem), Henrik, the current owner of Hjelholts Uldspindri and fourth generation in the family business, gave us a demonstration of his sheep dogs. Behind the mill he has a tiny flock of sheep, which are only used to train sheep dogs, because as Henrik says, they have neither good wool or good meat, but they are cunning and thus good to train the dogs on. It was exciting to see the dogs (and Henrik) at work.

Det var uden tvivl en af de mest inspirerende og garnfyldt dage, jeg har haft, og jeg håber, I også har nyt min lille serie. Jeg kan også anbefale at smutte over på Signes blog og se nogle af alle hendes smukke billeder fra turen.

It was without a doubt one of the more inspirering and yarn filled days, I’ve ever had, and I hope you have enjoyed my little series as well. I can also recommend to pop over on Signe’s blog and enjoy some of her beautiful photographs of our trip.

 

Hermed andet afsnit i fortællingen om processen med at spinde garn på Hjelholts Uldspinderi (første afsnit er her). Efter karteprocessen bliver de store ruller med pladegarnet bliver sat over på Selfaktoren, et langt, smukt uhyre af maskine, der klarer den faktiske spinden af garnet.

Thus the second part of the story of the yarn production process at Hjelholts Uldspinderi (first part is here). After the wool has been carded and the pencil roving is rolled up on big rolls, these rolls are put over on the Selfaktor, a long, beautiful, piece of machinery, which does the actual spinning of the yarn.

Spindeprocessen foregår på den måde, at den forreste del af maskinen kører ud i rummet på nogle skinner, idet den trækker noget af pladegarnet af rullen. Derefter “låses” den udtrukne længde fast, ved at de grå stålvalser klemmes sammen, og tråden spindes ved at de forreste ruller snurrer rundt og giver garnet “tvist”. Når tråden er drejet det rigtige antal omgange, drejes de nyspundne tråde op på rullerne, idet maskinen kører tilbage til udgangspunktet. I princippet er det præcis det samme der sker, som når man sidder og spinder ved sin spinderok eller på sin håndten, men her sker det bare i et noget større omfang og temmelig meget hurtigere (og mere jævnt?).

The spinning process starts with the front part of the machine driving out on a couple of tracks, whereby it winds out a lenght of pencil roving from the rolls. Then the roving is “locked” by the grey steel drums just to the front of the rolls of pencil roving. Twist is then added by spinning around the small rolls on the front of the machinery. When the machine has added the pre-programmed number of twists, the singles are rolled up on the front rolls, as the machine drives back into the start position. In principle it’s exactly the same that happens when you spin yarn on a spinning wheel or spindle, just on a much grander and faster scale (and more smooth?).

I’m twittering

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.