Sådan nogle tvungne hjemmedage, hvor computerarbejde er mere eller mindre forbudt kan give anledning til lidt af hvert. Jeg benyttede lejligheden til at lave en hovedgennemgang af mit lager. Sådan en, hvor alle kasser og kurve var ude og blev tømt, og alle nøgler blev vendt og drejet og vurderet. Var det noget jeg ikke kunne se mig selv strikke med inden for de næste par år røg det i en pose, der vil blive doneret til den lokale børnehave.

Der er nu stadig meget tilbage, selv efter gennemgangen. Lageret måler lige omkring de 24 kg, og det er vel egentlig ikke småting. Risikoen ved sådan en lagergennemgang er høj! Man bliver nemt ramt af en ubændig lyst til at starte på det og det og det og det… men det er også en god øvelse, for jeg føler ro ved at have overblik. Og inspirationen (som start-lysten vel også kan kaldes) er god og kan minde mig om, hvor meget utrolig lækkert garn, jeg ejer. Nu ved jeg også præcis, hvor (i hvilken kasse) jeg skal søge, hvis jeg skal bruge et bestemt nøgle strømpegarn, eller det tykke uldgarn fra New Zealand, eller de fine Habu lace garn, jeg købte i New York.

Og nu et emneskift: Jeg vil gerne sige mange tak for de “god bedring” kommentarer I lagde på sidste blogpost. Det gjorde godt! Jeg har det meget bedre og skal starte på nedsat tid på mandag. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med arbejdet igen.

Such a stream of forced stay-at-home-days, where work/play at the computer is more or less forbidden, can be the cause of many different things. I used the opportunity of an uninterupted morning to take a thorough stock of my stash. You know the kind where all boxes and baskets and bags where emptied, and all skeins and balls where turned and examined. If I met something I couldn’t see myself knitting with in the cause of the next few years, I put it in a bag to be donated to the local kindergarten.

There is still rather a lot of yarn left, even after the stock taking. The stash is fully grown, measuring about 24 kg, which isn’t small, however much I attempt to say so. Such a survey of the stash has its risks! It is very easy to get caught in the feeling that you really should start this and this and this… but it is a good excersize, because now I feel a kind of ease and calmness coming to me due to a now good overview. And the inspiration – another word for the lust-of-new-cast-ons – is good and reminds me of how much wonderful yarn I actually own. I now also know exactly where (in which box) I should search for any specific skein of sock yarn, or the gorgeous woollen worsted yarn from New Zealand, or the fine lace from Harbu that I brought home with me from New York.

And now for something completely different: I’d like to say thank you for the “get well” wishes in the comments on the last post. I’m much improved and can look forward to starting work, albeit at a reduced number of hours, this coming Monday.