You are currently browsing the category archive for the ‘stash’ category.
Balance sjalet er nu ude som enkeltopskrift!
Øj, hvor har jeg glædet mig til at udgive denne. Jeg har jo haft en fest med at bruge den som udgangspunkt i en del workshops, men nu er det på tide, at den får lov til at komme ud og leve lidt mere frit.
Opskriften er derfor også lidt ekstra særlig, for I får nemlig en del af kompendiet med omkring brug af restegarnernes valør til at skabe et balanceret helhedsindtryk.
Det er en ægte restestrikkebasker – ikke at der går SÅ meget garn (en 350-400 g giver et fint stort sjal), men variationsmulighederne er næsten uendelige og man kan få brugt alle sjatterne, da der virkelig ikke skal meget garn til pindene i starten af sjalet.
Opskriften kan findes på Ravelry (link) og Payhip (link) og er på både dansk og engelsk.
Jeg glæder mig virkelig til at se, hvilke Balancesjaler, der kan vokse frem af garnresterne.
The pattern for my Balance shawl has now been released as a single pattern!
I have been really excited to share this with you all, as I have had so much fun using it as a basic for one of my workshops. But now the time has come to release it to a wider audience.
The pattern is also a bit special – you get a lot of the info from the workshop on how to use the value of the colours to make a shawl with a balanced finished look.
It is a true scrappy project and stash-buster – not that it takes THAT much yarn (about 350-400 g for a decent size shawl) – but there is endless opportunity for variations, and you can use even the really small scraps in the first rows of the shawl.
The pattern can be found on Ravelry (link) and Payhip (link) in both English and Danish.
Jeg har en tradition omkring babytæpper. Babyer i min familie får mig til at strikke babytæpper – nogle gange efter andres opskrifter, men oftest resulterer det i et nyt design til den lille ny.
Denne gang har jeg fået at vide, at der er dobbelt grund til at glæde sig, og det giver mig selvfølgelig dobbelt så meget lyst til at strikke!
I have a tradition regarding baby blankets. Every time a baby is expected in my family, I get the urge to knit a blanket – sometimes from a pattern, but mostly I like to celebrate with a new design.
This time, I have been told I have double the reason to celebrate, which of course makes my blanket craving doubly severe!
Jeg tænkte, at det kunne være fint at dokumentere processen med at designe tæppet her på bloggen, for at fortælle, hvad jeg gør og tænker.
Et design starter oftest et af to steder: 1) enten med garnet eller 2) med en ide til mønster.
Denne gang startede jeg med garnet. Jeg er så heldig at have et ganske velvoksent garnlager – det er på nogen måder lidt ligesom at have en garnbutik i hjemmet (men med et ret eklektisk udvalg) – og kiggede på, hvad jeg havde af Pernilla garn (det er virkelig et af mine yndlingsgarner). Der var en ret stor samling af farver med kun et eller to nøgler – og det fik mig til at tænke på et tæppe med flere farver. Sådan styrer garnmulighederne nogle gange processen. Der var 13 farver i min bunke, men efter at have byttet lidt rundt på de, bestemte jeg mig for 8 af dem.
I thought it would be neat to document the design process for the blanket here on the blog to cronicle my thoughts and choices.
A new design usually starts with one of two things: 1) either the yarn or 2) an idea for a stitch pattern.
This time I began with the yarn. I am fortunate enough to have an ample Stash (big enough to deserve the capital letter) – in some ways it is rather like having a personal yarn store though with an ecclectic selection on offer. I looked at my collection of Pernilla yarn (a favorite work horse yarn of mine) and found that there were a lot of colours with one or two balls in the stash. This made me think of a multi coloured blanket. So the yarn selection determined the first part of the design this time. There were 13 colours in my pile, but after playing with them a bit, I ended up choosing 8 for the blanket.
På dette tidspunkt havde jeg en vag idé af noget Eiri agtigt i farveskiftene (elsker det mønster!). Men et par forsøg med skitser på ternet papir fik mig i en lidt anden retning. Der bliver stadig vævestrik i overgangene mellem farverne, men ikke med trekanter. Den kommende modtagers mor er nemlig meget glad for havdyr, så jeg har forsøgt at tegne et bølgemønster til farveskiftet. Det føltes mere passende.
Efter lidt regneri i forhold til opslagningsantallet, er jeg gået i gang med strikkeriet. Lige om lidt skal jeg til første farveskift, og jeg glæder mig til at se, om mit mønster virker.
With the yarn in hand, I sat down to figure the rest out. At first my ideas ran toward an Eiri style colour transition (I just love that pattern). However, a couple of drafts on squared paper made me go another direction. I will still make the transitions in mosaic knitting, but since the mother-to-be loves the ocean and aquatic mammals, I have tried my hand at drawing a wave pattern. It felt a lot more fitting.
A couple of calculations later – needed to determine the number of stitches to cast on – I have begun knitting. I’m just about to work my first transition, and am really excited to see if it works.
LB – det mellemste barn her i huset (noget, som han stadig er i process med at finde sin rolle i, for det er både dejligt og udfordrende ikke længere at være den mindste) er stor fan af sin mors strik.
Han ønsker sig ofte trøjer med fantastiske motiver (som tog og hvaler) og går troligt både med hjemmestrikket hue og halstørklæde.
LB – the middle child of this household (something he’s still adjusting to, as it is both wonderful and challenging not to be the youngest child anymore) is a great fan of my knitting.
He often wishes for sweaters with fantastic patterns (like trains and whales) and wears both handknitted scarf and hat every day during the cold weather.
Da jeg impulskøbte det smukkeste turkis garn fra Old Maiden Aunt Yarns blev begge drengene forelskede, men MM indrømmede efter lidt overvejelse, at han nok ikke ville gå med en hjemmestrikket sweater. Det mente LB til gengæld, at han ville, og så blev sweateren-in-potentia hans.
Efter et par strikkeprøver indså jeg, at garnet i sig selv var fint, men manglede noget “noget”. En tur i lageret gav svaret, for jeg fandt en portion Alpaca 1 fra Isager, der sammen med det tykke garn gav et smukkere fald i det strikkede stof.
When I implusively bought some very beautiful turquise yarn from Old Maiden Aunt Yarns both our boys fell in love, but MM admitted – after some thought – that he probably wouldn’t use a handknit sweater. LB, however, felt that he would, so the sweater-in-potentia was promised to him.
After a couple of swatches I realized that the yarn was lovely, but somehow lacked “something”. A search through the stash yielded the answer in a pile of Alpaca 1 from Isager, which held together with the aran yarn gave just the drape I wanted.
Jeg gav mig selv den udfordring at strikke saddelskuldre – noget jeg ikke har prøvet før, og brugte “Knitter’s Handy Book of Top-Down Sweaters” bogen af Ann Budd som udgangspunkt (kan for øvrigt klart anbefale den bog!). Trøjen skulle nemlig være rummelig til en dreng med fart i en vis ende.
Selve strikningen tog ikke meget lang tid – jeg slog op den første søndag i advent og blev færdig i sidste weekend. På pind 5,5 mm går en trøje dejlig hurtigt. Jeg tilføjede en snoning på hver skulder og ned ad ærmerne for at have et lille underholdningsmoment.
I challenged myself to knit a sweater with saddle shoulders – something I haven’t done before and used “Knitter’s Handy Book of Top-Down Sweaters” by Ann Budd as a reference (that book is highly recommended). I wanted the sweater to be roomy for a boy with a lot of energy.
The knitting itself didn’t take long – I cast on at the beginning of December and finished last weekend. On a size 5.5 mm needle a sweater is knit in short order. I added a little cable on each shoulder and down the arms to have a bit of entertainment during the knitting.
Og synes LB så om den? Jep! Han tog den på med det samme og ville kun aflevere den til vask, hvis jeg kunne love, at den ville være tør til at tage på i skole dagen efter. Den dreng er så absolut strikværdig!
And did LB like it? Absolutely! He put it on immediately after I had woven in the ends and did only give it back for washing when I promised that it would be dry and ready to wear to school the next day (which he did). Once more, he proved that he is an absolutely knitworthy boy!
Jeg har et ganske velvoksent garnlager. En gang kunne jeg svare – næsten på grammet – hvor stort det var, og jeg kan stadig huske, hvor jeg har købt eller fået alt garnet fra, men mængden er vokset temmelig meget.
Der er flere årsager til dette – men den mest væsentlige er, at jeg i højere og højere grad bruger min strikketid til design. Og det medfører, at jeg oftest bruger garn, som ikke kommer fra mit private lager – for meget af garnet i lageret er enkeltnøgler, eller udgåede mærker, eller ikke lige den farve/type/mængde som jeg står og skal bruge til et design.
I have a pretty well grown yarn stash. Once I was able – almost to the gramme – to answer how big it was, and through I still remember where all the yarn comes from (whether bought by myself or gifted to me), the stash has grown rather a lot.
There are many reasons for this – but the single most important is, that my knitting time more and more is used for designs. And this means that I mostly use yarn, which isn’t from my private stash – for most of that is single skeins or hanks, or out of production yarn, or not the right sort/colour/yardage that I am looking for.
Mange enkeltfed eller nøgler er købt som souvenirgarn – uden at jeg havde en egentlig ide til, hvad de skulle strikkes som. Andre har jeg haft ideer med, der bare aldrig er blevet til noget. Men lageret rummer stadig et væld af muligheder, og jeg vil så gerne bruge af potentialet, så jeg har bestemt, at jeg vil give mig selv den udfordring i år, at jeg skal strikke mere fra lageret. Både til design og især, når jeg “bare” strikker til mig selv.
Det betyder ikke, at jeg ikke må få mere garn ind – det er nærmest en umulighed – men det betyder, at jeg skal have et øje på, hvad jeg egentlig har liggende og tænke i mulighederne for det. For garnet er jo til for at blive strikket af – ikke (kun) som en smuk isolering af hjemmet.
Many of the single skeins are what I call souvenir yarn – bought without a specific reason or goal, just because they were pretty. Other purchases have been with a project in mind that has just never been finished. But my stash still holds a lot of possibilities, and I would very much like to fulfill some of those.
It doesn’t mean I can’t get more yarn – that would be near impossible – but it means I have to remember, what I already have and think about the possibilities inherent in the stash. The yarn was bought to be knit – not (just) as a beautiful insolation of my home.
For at give mig selv de bedste muligheder for dette er første step at prøve at skabe et overblik over den “private” del af lageret – dvs. de garner, der ikke er mine typiske designgarner. Alle de skatte, som jeg har købt på festivaller, ferier og sene nattetimer ved computeren. Helst skal de ind i Ravelry, men egentlig tror jeg også, at det sådan set vil hjælpe bare at få kigget det hele grundigt igennem.
Ønsk mig held og lykke – og så må jeg hellere forberede en exitstrategi, så jeg ikke bliver begravet i garn og ideer.
To give myself the best possible starting ground, the first step will be to create an overview of the “personal” part of my stash – i.e. the yarns that are not my typical choices for designs. All the treasures that were bought on festivals, holidays and during late night scrolls on the web. I’d prefer if I got them all into Ravelry, but I also think it might help, just to look through it all.
Wish me luck – and I’d better prepare an exit strategy to avoid getting buried in yarn and ideas.
Ting tager tid, men langsomt kommer jeg igennem bunken af ufærdige projekter, både på strikkepindene og her på bloggen.
Lige inden vejret skiftede til bageovnstemperaturer (jeg kan nemt gå i selvsving over, hvor hårdt det er at være højgravid og overvarm i +25 grader) blev jeg færdig med min smukke Foxy Lady Sweater fra Værbitt i Oslo.
Things take time, but slowly I’m getting through the pile of unfinished projects, both on the needles and here on the blog.
Just before the weather changed to baking oven temperatures (it’s easy to get me to whine over how hard it is to be very pregnant and overheated) I finished my beautiful Foxy Lady Sweater from Værbitt in Oslo.
Jeg blev jo ikke ligefrem færdig oppe i sneen på fjeldet, men når jeg ser på sweateren kan jeg fornemme hyggen af at sidde i hytten og strikke løs. Trøjen er blevet virkelig fin og jeg glæder mig absolut til at skulle vimse rundt i den til efteråret… så passer den nok også bedre, end den gjorde da MM legede fotograf for mig i anemoneskoven i april.
I didn’t exactly finish it up in the snow on the mountain, but when I look at the sweater, I clearly remember the feeling of enjoyment knitting it in the cabin looking out on the glorious winter weather. The sweater is absolutely wonderful, and I look forward to wearing the heck out of it in the autumn… where it probably will fit me a lot better than it did when MM took on the role of photographer in the forest in April.
Garnet er Embla fra Hillesvåg Ullvarefabrikk i dels en smuk grå direkte fra fabrikken og dels to skønne røde farvede nuancer fra Værbitt. Jeg er ret glad for kombinationen og synes også den er klædelig, selv til babymaver 🙂
Opskriften var også ganske fin – når jeg tog mig sammen og læste, hvad der faktisk stod i stedet for at gætte på det – og jeg elsker altid at lære nye teknikker, som fjerstrikken, der er fokuspunktet på denne sweater. Hvis man har lyst til at se teknikken, så har Værbitt lagt en fin lille video ud på hjemmesiden til frit kig.
The yarn is Embla from Hillesvåg Ullvarefabrikk in a lovely grey straight from the mill, and two gorgeous reds dyed by Værbitt. I am very happy with the combination and think it suits me well – even with a baby bump 🙂
The pattern was also very good – when I paid attention and read the instructions instead of just guessing – and I love learning new techniques like the feather stitch, which is the focal point on the sweater. If you’d like to see the technique, Værbitt has put a neat little video on the front of the homepage.
Jeg indrømmer det gerne. Jeg elsker garn! Jeg elsker at ‘møde’ nyt garn og drømme om, hvad jeg mon kan strikke i det, men jeg er ligeså vild med at besøge gamle og elskede kendinge og måske (ret ofte) tilføje et nøgle eller to (eller ti) til Lageret.
I admit it. I love yarn! I love ‘meeting’ new yarns and dream about what I can make of them. But I also equally love visiting old and trusted yarn friends, and perhaps adding a skein or two (or ten, who’s counting) to the Stash.
Sidste weekend havde jeg af andre årsager arrangementer på Vejlekanten og så at der var åbent hus hos G-uld… Det krævede lidt tidsoptimering, men selvfølgelig fandt jeg ud af at køre omkring og ose (læs: købe) garn.
Last weekend I had plans in the area, and saw that G-uld had an open house event the same day… It took a bit of juggling, but I managed to eek out time to visit and look at (i.e. buy) yarn.
Anne og Daniel of Louise har allerede gjort et kæmpe stykke arbejde med at indrette en gammel staldbygning til et hyggeligt butikslokale med plads til at sidde og hygge og få en kop kaffe, mens slagplanen overvejes. Daniel fortalte mig om nogle af de næste planer, og jeg må indrømme, at det lyder virkelig godt. Jeg glæder mig til at følge med i udviklingen.
Anne and Daniel and Louise have already done a huge amount of work by refurbishing an old barn into a cozy shop and show room with places to sit and have a cup of coffee, while you contemplate the attack strategy. Daniel told me a bit about the plams for the future and it sounds really great. I’m looking forward to following the adventure.
Men selvom jeg holder utrolig meget af de skønne folk bag G-uld, så er det deres garn, der for alvor trækker i mig. Jeg er helt vild med spillet i de plantefarvede nuancer – at hver enkelt farvning er unik, fordi naturen ikke lader sig sætte på formel. Og garnet er jo også skønt at strikke af. Gik derfra med smil om læben og en ganske godt fyldtpose, som jeg glæder mig til at omsætte til sjaler og et tæppe og en enkelt lille børnetrøje. Jo, jeg havde garn nok med, da drog videre.
Jeg kan varmt anbefale en tur forbi, når de holder ‘Guld på gården’. De næste datoer her i foråret er allerede på deres hjemmeside.
Even though I sincerely love the people behind G-uld, it is their yarn, which have my devotion. I am utterly defenseless against the beautiful play of the natural dyed tones – the idea that each dye bath is unique since nature not so easily can be nailed down. And the yarn itself is a joy to knit with. I left with a smile on my face and a stuffed bag, which will become shawls, and a blanket and a sweater with time. Yes, I did rather indulge myself.
I can highly recommend visiting, when they have their open house (or rather open farm) events ‘Guld på gården’. The next several dates are already up on their website.
Denne uge byder på en helt fantastisk luksus for mig. Jeg holder nemlig en uge fri fra mit fuldtidsarbejde… for at arbejde for mig selv og min virksomhed som strikdesigner. Jeg har længe gerne ville give mere tid til strikdesign og de andre ting, som det fører med, men det er svært at få det hele til at gå op med de 24 timer, som nogen har bestemt, at der kun er i et døgn.
Jeg kom en smule skævt fra start, da min computer valgte at gøre oprør og være tæt på at blive skrottet på stedet gav mig helvede på jord lidt problemer, som krævede en temmelig lang samtale med en supportmedarbejder (som nu er tæt på at være min favorit person på hele planeten, da jeg igen har adgang til alle filer). Problemet er heldigvis løst nu, og så må vi se, om jeg kan holde dampen oppe og gang i pindene hele ugen. Men mon ikke, der er nok at tage fat på, når nu der fx ligger en kæmpe bunke Pernilla fra Filcolana og venter på at komme på pindene. Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af ugen (hvilket forhåbentlig også involverer flere blogposter).
I have been looking forward to this week with an excitement that is hard to convey. I have given myself a huge luxury, which is to take a weeks vacation from my fulltime job … to work for myself and my firm as a knitwear designer. For the longest time, I have wanted to give myself some more time to focus on designing, and all the other things that follow, but it is a hard task balancing that wish with the rest of my commitments in the measly 24 hours someone has decided is a day.
I didn’t get the perfect start on the week, as my computer chose to rebel and deny all access to any and all files gave me hell on earth a couple of problems. Fixing this took a couple of hours and a rather long call to a support person (who is now my favorite person on this planet, as I now have glorious access to all files again). Problem solved, so now the only question is whether I can keep myself busy all week long. But I rather suspect the answer is yes, as there is a lot of knitting that needs doing, and a lot of yarn that’s tempting me – for example a rather glorious pile of Pernilla from Filcolana. I am looking forward to seeing, what I can get done this week (and that hopefully includes a couple of blog posts).
Hvert år tager min mor og jeg på en lille forlænget weekend, hvor vi nyder hinandens selskab og finder noget god klassisk musik at opleve. I år var vi i Stockholm. Jeg har været der et par gange i forbindelse med arbejde, men rettelig har jeg ikke set byen ordenligt siden jeg var der som 10-årig, så det var en stor fornøjelse at vandre rundt i sneen og opleve og ose og hygge og snakke og alt det, som man nu gør, når man ikke har de store planer og al tid i verden.
Every year my mother and I go on an extended weekend trip. Our mission is always the same – enjoy each other’s company and listen to some good classic music live. This year we went to Stockholm. I have been there a couple of times recently, but always for work, so I haven’t actually seen the city properly since I was 10. Thus it was a great pleasure wandering around in the snow and experience it once more, talking and laughing and meandering as you do, when you don’t have many plans and all the time in the world.
Vi hørte Sveriges Radiosymfoniorkester (og kor) spille gallakoncert i anledning af Hellig Trekonger, og vi havde en sjov oplevelse, da vi dagen efter fangede den sidste del af fjernsynsudsendelsen – det var overhovedet ikke nær så fantastisk på tv, som det havde været i virkeligheden. Jeg fik straks tanken, at det kunne være fantastisk at se nogle af de andre gallakoncerter, som jeg ellers har nydt på tv, hvis det er den samme faktor, man skal gange på, som det var denne gang. For live-oplevelsen havde været helt og aldeles forrygende.
We heard the Swedish Radio Symphonic (and choir) play the Epiphany galla concert, and we had a fun extra experience, as we the next day caught the last bit of the concert on television – it wasn’t even close to how fantastic it had sounded and felt in real life. I immediately thought of how utterly amazing some of the great concerts – which I have actually enjoyed on tv – would sound if I was there. That is, if I can apply the same factor to multiply the experience with. In other words, the live experience of that galla concert was breathtaking and mind blowing fantastic.
Ingen rejse uden et besøg i en garnbutik. Min mor lod sig trække med til “Litet Nystan“, som var en virkelig skøn butik i et dejligt kvarter. Der var smukke garner fra store dele af verden, men også et rigtig godt udvalg af svensk producerede garner. Jeg har en slags princip (ikke at jeg altid står fuldstændig fast på det) om at købe lokale garner, når jeg er ude at rejse. Mine garnkøb er i høj grad souvenirs mere end egentlig projektrelaterede indkøb, og så er det sjovere med noget, som man ikke nødvendigvis kan få andre steder. Jeg købte også den fine sokkebog #tantulltussockor af Anna Bergman, som jeg har set en del om på de sociale medier – og den er ligeså fantastisk, som jeg havde håbet på.
No travels without a visit to a local yarn store. My mother let herself be dragged to “Litet Nystan“, which was a really cool and pretty shop in a lovely neighbourhood. There were pretty yarns from all over the world, but also a great selection of Swedish yarns. I have a kind of principle (not that I always keep it, mind) to buy “local” yarns when travelling. My yarn purchases is mostly souvenirs, more than project related. And with souvenirs it’s a lot more fun, if it’s yarn you can’t just get everywhere. I also bought the quirky and pretty sock book #tantulltusssockor by Anna Bergman, which I have seen doing the rounds on social media – and it’s just as good, as I had hoped.
Alt i alt, var den (som sædvanlig) en fantastisk tur. Jeg føler mig utrolig heldig, at jeg har en mor, der gider rejse med mig på den måde (og at jeg har en mand, der også bakker turene op). Vi kunne have det godt hvor som helst, men Stockholm var nu faktisk lidt magisk. Det gider jeg godt igen en anden gang.
All in all it was a wonderful trip (as per usual). I feel incredibly lucky that I have a mother, who likes travelling with me like this (and that I have a husband, who supports this). We could have a blast anywhere, but Stockholm was actually a little bit magical. I wouldn’t mind a revisit some time in the future.
Evening at Gamla Stan
The city hall
Beautiful doors and entry ways
lovely dusk light
details from city hall
the golden hall
Sikke en fest! Eller rettere, Festival. Jeg tilbragte et par skønne dage af weekenden med at være på Oslo Strikkefestival sammen med Signe.
What a way to spend a weekend. This last weekend, I went to Oslo with Signe to join the multitude of knitters gathering for Oslo Knitting Festival.
Me and Signe and matching hats
Pickles Oslo yarn wall
Oslo tiger
Vi landede i sæsonens første sne, hvilket ikke gjorde oplevelsen ringere (elsker sne!) og havde god tid til at traske lidt rundt inden festivallen åbnede dørene i Oslos Hovedbibliotek – Deichmanske. Men så blev der også tid til lidt sight seeing, bl.a. en tur forbi Pickles Oslos butik og et stop på en fin cafe.
We arrived just as the first snow of the season had begun to fall, which didn’t dampen my enthusiasm one bit (I love, love snow!) and had plenty of time to walk a bit about before the festival opened the doors at Oslo main library – Deichmanske. So we enjoyed a wee visit to Pickles Oslo and a walk through the snow in the streets.
Deichmanske er et ret vildt sted til en strikkefestival. Store rum fyldt med strikkere og bøger. Markedspladsen var også en fantastisk oplevelse – skønt jeg tænker, at det må have været lidt af en udfordring for udstillerne at få sat en god bod op. Det mærkede man nu ikke meget til som strikker, for der var spændende sager nok til at kigge på og blive distraheret af. Jeg købte ikke meget, blot “Sticka Svenska Mönster” af Maja Karlsson (fra Majas Manufaktur), som også holdt et rigtig godt foredrag om tilblivelsen af bogen. Jeg faldt også for et kit til Gokstad sjalet designet af Julie Dubreux (jeg kunne ikke modstå kombinationen af vikingeskibsinspiration og garn farvet, så det symboliserede de norske fjordvande) og et sæt finurlige kort med strik-inspirerede illustrationer.
Deichmanske is a pretty incredible place to hold a knitting festival. Great big rooms filled with knitters (and their incredible sweaters) and books. The market place was also quite an experience – though I thought that maybe the vendors had their challenges fitting in the room. You didn’t notice that much as a browsing knitter, as there was plenty of good stuff to look at (i.e. be distracted by). I didn’t buy much, just “Sticka Svenska Mönster” by Maja Karlsson (of Majas Manufaktur), who also did a great talk about the journey of the book. I also fell hard for the kit for the Gokstad Shawl by Julie Dubreux with yarn from Norne (I just couldn’t resist the combined lure of a viking ship inspiration, cables, and yarn dyed to match the Norwegian seas).
Vepsejakkespotting 🙂
Good stuff
Fangirling over Julie Dubreux
Men det bedste ved festivallen var nu alle de mange strikkere, som jeg mødte og fik en god snak med. Det var fantastisk hyggeligt at møde så mange ansigt til ansigt, som Merete Monstermønster i hendes fabelagtige hvepsejakke, Marion, Ann og mange flere. Det var så utrolig hyggeligt at møde dem og mange flere til.
Jeg håber, at der kommer en festival igen næste år – jeg er i hvert fald klar på at tage derop igen.
But the very best about the festival was meeting all the great people, and getting to chat with them – Merete Monstermønster and her gorgeous wasp cardigan, Marion, Ann, and many, many more. It was so incredibly nice meeting them all.
I really hope the festival will be back next year (this was only the second year) – I for one am ready to head north again.
Det var ikke kun de fine museer og landskaber, der var attraktionen i Edinburgh. Det lykkedes mig nemlig at finde og nyde en af byens gode garnbutikker. Jeg havde læst om nogle af butikkerne på Karies blog og var fast besluttet på at finde mindst en og få kigget (læs: gramset) på noget skotsk garn.
I wasn’t only interested in the interesting museums and the beautiful landscapes on our recent visit to Edinburgh. I had a mission, and succeeded, in finding and enjoying one of the city’s yarn shops. I had read about some of them on Karie’s blog, and was determined to find at least one and get a chance to look at (i.e. pet) some Scottish yarn.
Jeg valgte at gå efter Kathy’s Knits, der lå i en behagelig afstand fra, hvor vi boede, og jeg fortrød ikke valget. Butikken har et ret fantastisk udvalg af forskellige britiske garnmærker og rigtig mange spændende bøger. Jeg faldt lidt i snak med den søde kvinde, der stod i butikken den dag, og det viste sig, at det var Lucy Hague, som har lavet en ganske vidunderlig bog med de mest fantastiske sjaler med snoninger inspireret af keltiske mønstre. Hendes bog var jeg selvfølgelig nødt til at købe, og Lucy var sød nok til ikke blot at signere den for mig, men også stille op til et foto til bloggen.
I chose to aim for Kathy’s Knits, which was situated reasonably close to where we were staying, and I didn’t regret my choice. The shop has a fantastic selection of British yarns, and a multitude of interesting books. I chatted quite a bit with the lovely lady, who took care of the shop on that day, and it turned out that she was no other than Lucy Hague, who has written and absolutely wonderful book with the most amazing shawls with cables inspired by traditional celtic patterns. I absolutely had to buy the book, and Lucy was kind enough to not only sign it for me, but to pose for a photo for the blog as well. Thank you, Lucy, it was a pleasure speaking with you.
Jeg brugte temmelig lang tid på at beslutte mig for, hvilket garn jeg skulle have med hjem (løsningen med en af hver var fristende, men alligevel en smule for dyr). Men valget faldt på 6 fed af Dovestone fra baa ram ewe, forhåbentlig nok til en cardigan til mig selv. Jeg måtte også have en enkelt bog mere, nemlig “Stranded Colourwork Sourcebook” af Felicity Ford. Jeg følger Felicity på flere sociale medier og er meget inspireret af hende, så en metodebog om flerfarvestrik var helt perfekt.
I ended up spending a rather long time in the shop dithering between this yarn and that and trying to decide what to buy (the solution of picking “one of each” was tempting, but unfortunately not an option). The choice ended up being 6 hanks of Dovestone from baa ram ewe, hopefully they will be enough for a cardigan for myself. I also had to have another book, the “Stranded Colourwork Sourcebook” by Felicity Ford. I am quite inspired by Felicity’s work, so a sourcebook on picking colours for stranded knitting was just perfect.
Det var en stor fornøjelse at besøge Kathy’s Knits, og oplevelsen kan absolut anbefales.
It was a huge pleasure to visit Kathy’s Knits, and the experience is highly recommendable.
lykkefanten.com 