You are currently browsing the tag archive for the ‘yarn’ tag.
En gang for længe side, ja faktisk så længe siden, at bloggen her kun lige var blevet til, forelskede en strikker sig i noget garn. Det er der sådan set ikke noget bemærkelsesværdigt i, for det sker hele tiden. Men alligevel er det noget specielt, for dette garn er både håndfarvet og spundet lokalt – altså lokalt i forhold til Christchurch i New Zealand, hvor det var hun stod. Og specielt fordi hun stod i det arts and craft center, der blev ødelagt af jordskælvet små fem år senere.
Netop fem år efter var strikkeren atter i New Zealand, og endnu en gang købte hun garn med hjem. Denne gang en stor mængde alpaca/lama/uld fra den farm nær Pictom, hvor Alpaccaerne gik rundt.
Begge garner gled med årene længere og længere ned i dybet af Lageret og så kun sjældent lyset udenfor deres respektive kasser.
Long, long ago. So long ago that this blog had only just been born, a knitter fell in love with some yarn. Not an unusual occurance, but for two things, namely that the locally spun amd handdyed yarn was local to Christchurch, New Zealand, amd that the Arts & Craft center in which the knitter found the yarn was destroyed a mere five years on in an earthquake.
As it happened, just those five years later, the same knitter was once more in New Zealand and bought yarn to take home. This time she fell for a large quantity of alpacca/llama/wool yarn from the farm near Picton, where the alpaccas roamed.
As the years turned, both yarns slipped deeper and deeper into the Stash and rarely saw the light outside their boxes.
Jeg køber nogle gange (ofte) garn som souvenir, og hver eneste gang jeg har kigget på eller rørt ved de to omtalte garnkøb, er mine tanker taget sydpå. Men jeg elsker også at bruge det garn, jeg holder af.
På det senest har jeg jævnt sagt været stresset, og det faldt mig forleden ind, at en af årsagerne, til at jeg ikke rigtig strikkede mere, var, at det meste af strikken føltes som opgaver/pligt. Mest til design, eller til fremtidige gaver, eller gamle uafsluttede projekter. Og det slog mig, at jeg sjældent bare strikker for at strikke…
Sometimes (ok, often) I buy yarn as souvenirs, and every time I have seen or touched the two yarns above, my memories have gone south (that is to New Zealand!). But I also love using yarn that holds memories.
Lately I have been stressed (no need to call it anything else), and the other day, I thought about why I hadn’t felt like knitting for a long time. I realised that one reason was that it wasn’t fun, it was work! Design work, future gift knitting or old projects that ‘should’ be finished. I rarely knit just to knit…
Og pludselig kom lysten så igen, og mere specifikt lysten til at bruge de gamle indkøb på noget til mig selv.
Det tog et par strikkeprøver, før stoffet føltes rigtigt, men nu er jeg gået i gang med en simpel og lækker sweater til mig selv. Opfundet efterhånden som jeg strikker den, uden nedskrevne noter (så nej, der er ikke planer om at det skal blive et design) og i garner fra lageret, både det virkelig dybe og væsentligt yngre lag. Det er lækkert, jeg elsker farvespillet og det går forygende hurtigt på pind 7. Rent win!
And suddenly I felt like knitting again, and more specifically to knit something for myself in those precious yarns.
It took a couple of swatches (my idea evolved quite a bit) before it felt right, but now I am speeding along a simple sweater for myself. I design as I go along, without any notetaking (so no, I don’t plan on it being a design) and in deep Stash yarn (with more recent additions to bulk it out). It is lovely, I love the colour and it feels really fast on size 7 mm.
Det er dog ikke helt uden udfordringer, for det ældste garn – det håndfarvede, var en hel del mere forskelligt på de tre nøgler, end jeg overhovedet havde forestillet mig (eller dengang var i stand til at gennemskue), så nu skal der skiftes lidt for at skabe glidende overgange, men det bliver så en del af charmen, og vil helt sikkert give mig et smil på læben at tænke på senere.
The knitting isn’t totally without challenges, as the oldest yarn – the hand dyed – is way more divergent in the three skeins than I would ever have suspected (or had the ability to think about back then). But it only means I have to change out the yarns every round to make them fade into each other, and that will become part of this sweater’s charm, I am sure.
En ting, der også er kommet ud af årets mange (og lange) hjemmearbejdsperioder er trangen til at strikke til mig selv igen – og til at få flyttet på de ufærdige projekter, der driver den af på pindene.
Et af de langtidsparkerede er min luksusversion af Perlesøstre i det skønneste håndfarvede garn fra Norne Yarn (farven er en specialfarve i Tits Out Collective, hvilket morede mig usigeligt da jeg var fuldammende mor på tidspunktet og følte at brysterne var fremme nærmest hele tiden). Jeg startede på den som adventsprojekt for næsten et år siden, men den tog aldrig rigtig fart, fordi jeg hele tiden havde på fornemmelsen, at det ikke rigtig fungerede.
One effect of the many (and long) periods of working from home has been the urge to knit for myself again – and to finish some of the hibernating projects that have been languishing on my needles.
One of the semi-comatose projects has been my luxury version of Pearl Sisters in the loveliest yarn from Norne Yarn (the colourway is a special edition in the Tits Out Collective, which amused me as I was fulltime breast feeding at the moment, and felt like I literally had my tits out all the time). I cast on for the sweater as an advent project last year, but never really got anywhere, as I had a lurking feeling that something was off and didn’t work.
Problemet var at for at ramme strikkefastheden ville “stoffet” blive meget løst og skrøbeligt. Så jeg pillede op og grublede lidt. Heldigvis var løsningen nær, for i et besøg i Garnvärk havde jeg set deres nye helt tynde følgetråde af hør. Når jeg holder hørtråden sammen med luksusgarnet fra Norne Yarns bliver resultatet næsten magisk. Stadig blødt og lækkert og skinnende, men også fastere og med mere hold i det strikkede.
The problem was that to get gauge (that most important of things) the resulting fabric would be pretty loose and fragile. So I frogged it and set to thinking. Luckily the solution was close by. During a visit at Garnvärk I had spotted their new thin yarn in flax for holding together with other strands. When I hold a strand of the thin flax yarn together with the luxury yarn from Norne Yarns, the result is almost magical. The fabric is still soft and luxurious and with the shine of the silk, but it now has more of a hold and feels more sturdy.
Jeg er i gang med at strikke mig ned ad kroppen – og det har også taget lidt tid for glatstrikning er ikke altid min kop te, når der er sjovere projekter i nærheden. Men nu skal det være! Jeg vil ikke love mig selv noget (for det er for dumt at ærgre sig over selvopsatte deadlines), men hvor ville det være skønt at have den klar til juleferien. Mangler kun et par ærmer og 10 cm krop, så mon ikke det kan lade sig gøre?
I am knitting my way down the body – it has taken more time than it should as stockinette stitch isn’t always my cup of tea when more enticing projects becon. But now is the time! I won’t promise myself anything (it would be too stupid to make a promise that I may not end up keeping), but it really would be lovely to have a new sweater in time for the holidays. It only needs 10 cm on the body and a couple of sleeves, so it should be doable, right?
LB – det mellemste barn her i huset (noget, som han stadig er i process med at finde sin rolle i, for det er både dejligt og udfordrende ikke længere at være den mindste) er stor fan af sin mors strik.
Han ønsker sig ofte trøjer med fantastiske motiver (som tog og hvaler) og går troligt både med hjemmestrikket hue og halstørklæde.
LB – the middle child of this household (something he’s still adjusting to, as it is both wonderful and challenging not to be the youngest child anymore) is a great fan of my knitting.
He often wishes for sweaters with fantastic patterns (like trains and whales) and wears both handknitted scarf and hat every day during the cold weather.
Da jeg impulskøbte det smukkeste turkis garn fra Old Maiden Aunt Yarns blev begge drengene forelskede, men MM indrømmede efter lidt overvejelse, at han nok ikke ville gå med en hjemmestrikket sweater. Det mente LB til gengæld, at han ville, og så blev sweateren-in-potentia hans.
Efter et par strikkeprøver indså jeg, at garnet i sig selv var fint, men manglede noget “noget”. En tur i lageret gav svaret, for jeg fandt en portion Alpaca 1 fra Isager, der sammen med det tykke garn gav et smukkere fald i det strikkede stof.
When I implusively bought some very beautiful turquise yarn from Old Maiden Aunt Yarns both our boys fell in love, but MM admitted – after some thought – that he probably wouldn’t use a handknit sweater. LB, however, felt that he would, so the sweater-in-potentia was promised to him.
After a couple of swatches I realized that the yarn was lovely, but somehow lacked “something”. A search through the stash yielded the answer in a pile of Alpaca 1 from Isager, which held together with the aran yarn gave just the drape I wanted.
Jeg gav mig selv den udfordring at strikke saddelskuldre – noget jeg ikke har prøvet før, og brugte “Knitter’s Handy Book of Top-Down Sweaters” bogen af Ann Budd som udgangspunkt (kan for øvrigt klart anbefale den bog!). Trøjen skulle nemlig være rummelig til en dreng med fart i en vis ende.
Selve strikningen tog ikke meget lang tid – jeg slog op den første søndag i advent og blev færdig i sidste weekend. På pind 5,5 mm går en trøje dejlig hurtigt. Jeg tilføjede en snoning på hver skulder og ned ad ærmerne for at have et lille underholdningsmoment.
I challenged myself to knit a sweater with saddle shoulders – something I haven’t done before and used “Knitter’s Handy Book of Top-Down Sweaters” by Ann Budd as a reference (that book is highly recommended). I wanted the sweater to be roomy for a boy with a lot of energy.
The knitting itself didn’t take long – I cast on at the beginning of December and finished last weekend. On a size 5.5 mm needle a sweater is knit in short order. I added a little cable on each shoulder and down the arms to have a bit of entertainment during the knitting.
Og synes LB så om den? Jep! Han tog den på med det samme og ville kun aflevere den til vask, hvis jeg kunne love, at den ville være tør til at tage på i skole dagen efter. Den dreng er så absolut strikværdig!
And did LB like it? Absolutely! He put it on immediately after I had woven in the ends and did only give it back for washing when I promised that it would be dry and ready to wear to school the next day (which he did). Once more, he proved that he is an absolutely knitworthy boy!
Jeg har et ganske velvoksent garnlager. En gang kunne jeg svare – næsten på grammet – hvor stort det var, og jeg kan stadig huske, hvor jeg har købt eller fået alt garnet fra, men mængden er vokset temmelig meget.
Der er flere årsager til dette – men den mest væsentlige er, at jeg i højere og højere grad bruger min strikketid til design. Og det medfører, at jeg oftest bruger garn, som ikke kommer fra mit private lager – for meget af garnet i lageret er enkeltnøgler, eller udgåede mærker, eller ikke lige den farve/type/mængde som jeg står og skal bruge til et design.
I have a pretty well grown yarn stash. Once I was able – almost to the gramme – to answer how big it was, and through I still remember where all the yarn comes from (whether bought by myself or gifted to me), the stash has grown rather a lot.
There are many reasons for this – but the single most important is, that my knitting time more and more is used for designs. And this means that I mostly use yarn, which isn’t from my private stash – for most of that is single skeins or hanks, or out of production yarn, or not the right sort/colour/yardage that I am looking for.
Mange enkeltfed eller nøgler er købt som souvenirgarn – uden at jeg havde en egentlig ide til, hvad de skulle strikkes som. Andre har jeg haft ideer med, der bare aldrig er blevet til noget. Men lageret rummer stadig et væld af muligheder, og jeg vil så gerne bruge af potentialet, så jeg har bestemt, at jeg vil give mig selv den udfordring i år, at jeg skal strikke mere fra lageret. Både til design og især, når jeg “bare” strikker til mig selv.
Det betyder ikke, at jeg ikke må få mere garn ind – det er nærmest en umulighed – men det betyder, at jeg skal have et øje på, hvad jeg egentlig har liggende og tænke i mulighederne for det. For garnet er jo til for at blive strikket af – ikke (kun) som en smuk isolering af hjemmet.
Many of the single skeins are what I call souvenir yarn – bought without a specific reason or goal, just because they were pretty. Other purchases have been with a project in mind that has just never been finished. But my stash still holds a lot of possibilities, and I would very much like to fulfill some of those.
It doesn’t mean I can’t get more yarn – that would be near impossible – but it means I have to remember, what I already have and think about the possibilities inherent in the stash. The yarn was bought to be knit – not (just) as a beautiful insolation of my home.
For at give mig selv de bedste muligheder for dette er første step at prøve at skabe et overblik over den “private” del af lageret – dvs. de garner, der ikke er mine typiske designgarner. Alle de skatte, som jeg har købt på festivaller, ferier og sene nattetimer ved computeren. Helst skal de ind i Ravelry, men egentlig tror jeg også, at det sådan set vil hjælpe bare at få kigget det hele grundigt igennem.
Ønsk mig held og lykke – og så må jeg hellere forberede en exitstrategi, så jeg ikke bliver begravet i garn og ideer.
To give myself the best possible starting ground, the first step will be to create an overview of the “personal” part of my stash – i.e. the yarns that are not my typical choices for designs. All the treasures that were bought on festivals, holidays and during late night scrolls on the web. I’d prefer if I got them all into Ravelry, but I also think it might help, just to look through it all.
Wish me luck – and I’d better prepare an exit strategy to avoid getting buried in yarn and ideas.
Har I også oplevet det sjældne tilfælde, hvor man falder pladask for en design og garn kombination? Falder så hårdt, at det faktisk ikke kan gå stærkt nok med at får startet på projektet?
Sådan har jeg det med Foxy Lady, som har trumfet alt andet på pindene som mit påskestrikketøj.
Have you tried it? That rare case, where you fall so hard and fast for a design and yarn combination that you cannot wait to start knitting?
That’s how I felt about Foxy Lady, which has usurped all other knitting as my Easter vacation project.
Det hele startede med mit ønske om at køre forbi Værbitt i Oslo på vej op til hytten på fjeldet. Magen, som efterhånden har en del års øvelse i at bære over med visitter i alskens garnforretninger, lod pænt som om, at han sagtens kunne forstå det ønske. Så i mandags havde jeg fornøjelsen af at hilse på Laila, som er ophavskvinden bag Værbitt.
Det er en super hyggelig butik – kan klart anbefale et visit – og der var frygtelig meget fristende garn. Men der var dog ikke noget, der kunne måle sig med fristelsen af Foxy Lady Genser, som er Lailas virkelig fine design i hendes håndfarvede garn. Problemet viste sig hurtigt at være at finde den rigtige kombination, men det lykkedes, og jeg gik glad og fro ud fra butikken med garn til en ny trøje (og lidt mere – det var jo selvfølgelig ikke det eneste, jeg købte).
It all began with my wish for visiting Værbitt in Oslo, before driving further up the mountains. The Mate, who has several years of experience with impromptu yarn store visits, was sweet enough to seem to understand the wish. So Monday saw me having the pleasure to say hello to Laila, who is the woman behind Værbitt.
It is a very cozy shop – I can only recommend it – and there were a frightening amount of tempting yarn. But none were as tempting as the Foxy Lady Sweater, which is Laila’s beautiful design using her own handdyed yarn. The problem turned out to be finding the perfect combination, but I succeeded and departed the shop with yarn for a new sweater (and a bit more – it wasn’t my only purchase that day).
Garnet er Embla fra Hillesvåg Ullvarefabrikk, dels i en fabriksfarve (den grå), og dels i to smukke røde, håndfarvede nuancer. Den ene er “Mikkel Rev”, hvilket i mine øjne gør det endnu mere perfekt. Det er et lækkert garn, der har holdt til, at jeg har måtte pille op og begynde forfra et par gange (eller tre), fordi jeg morede mig for meget til at læse opskriften ordenligt.
Men nu er jeg i gang med kroppen og kan nærmest se målet for mig. Håber, at jeg kan nå at have den færdig heroppe på fjeldet (muligvis ikke realiatisk, men jeg kan da strikke videre i håbet).
The yarn is Embla from Hillesvåg Ullvarefabrikk, both in manufacturing colour (the grey) and in two beautiful red, handdyed shades. One of them is named after a fox, a favorite character in a children’s book (Mikkel Rev), which only makes it even more perfect in my eyes. It is a very lovely yarn, which have held up beautifully to my ripping back and reknitting a couple of times, which I have had to do due to not paying enough attention to the pattern.
But now I’m speeding away on the body, and can almost see the finish line in front of me. My hope is to be able to finish it here up the mountain (which probably isn’t possible, but I live and knit in hope).
Egentlig ved jeg udemærket, at man ikke kan stole på sin mavefornemmelse som strikker, når det kommer til garnmængder. Matematik er vejen frem, og beregningerne er faktisk en af de ting, jeg nyder ved at være designer.
Så hvorfor jeg valgte at gamble og tro, at min mavefornemmelse havde styr på garnmængderne til mit Eiri sjal i Hampshire 4-ply aner jeg ikke. Måske havde det noget med festivalstemningen på Fanø at gøre, måske var jeg overvældet af det smukke udvalg hos the little grey sheep, måske var jeg i sprintgear med for lidt søvn og for meget adrenalin (første festival med bogen, jep, det lyder rigtigt), eller måske undlod jeg bare at tænke mig om (det sker oftere, end jeg har lyst til at indrømme).
I should have known better! I very well know that gut feeling counts for very little when attemping to estimate how much yarn, one will need in a project (especially if you change yarns). Math is the only way, and it is actually one of the things I enjoy about being a designer.
So I really have no answer for why I chose to gamble and believe my gut feeling knew all about yardage and yarn amounts for my Eiri shawl in Hampshire 4-ply. It might have something to do with the festival mood on Fanø, perhaps I was overwhelmed by the gorgeous display of yarn at the little grey sheep? Perhaps I was running a multiday sprint with too little sleep and too much adrenaline (first festival with my book, yup sounds about right), or perhaps I just didn’t think (that happens more often than I care to admit).
Virkeligheden indhenter desværre ofte den håbløse optimist, og jeg er nu i den situation, at jeg ikke har garn nok af den tredje farve til de sidste 5 (!!!) pinde i den farve. SUK! Denne oplevelse gør så også, at jeg er blevet noget mistænksom på, om jeg har nok i den sidste af mine seks farver. Det vil være jævnt ærgerligt at løbe tør undervejs i kanten – og en hurtig beregning (jævnfør mine betragtninger om matematik herover) gør mig sikker i sagen.
Heldigvis er strikkere et hjælpsomt folk, og den gode Karen (der har en fantastisk fin video podcast) har lovet at bruge et par minutter af sin kostbare tid på markedspladsen på Edinburgh Yarn Festival på at lokalisere de matchende farver og købe noget med hjem til mig. Indtil da må jeg jo “nøjes” med at strikke på Eiri sjalet i g-uld garnet (det er nogle gange en velsignelse at have flere projekter i gang).
Reality has its way to knock you over the head – especially if you tend to be overly optimistic, and I am now in a situation, where I don’t have enough yarn of the third colour for the last 5 (!!!) rows in that shade. SIGH! This experience has also made me wary of my stock for the last of the six colours. I would be rather miffed at running out of yarn midway through knitting the lace edging – and a quick calculation (see the above mentioning of the powers of math) make me certain that I will run out.
Luckily knitters are a helpful bunch, and the good Karen (who has a really nice vblog) has promised to use a couple of her precious minutes at the market of Edinburg Yarn Festival to locate a match for my colours and buy something home for me. Until then, I’ll have to “make do” with knitting the Eiri shawl in g-uld yarn (sometimes it’s a blessing to have multiple projects on the go).
Jeg indrømmer det gerne. Jeg elsker garn! Jeg elsker at ‘møde’ nyt garn og drømme om, hvad jeg mon kan strikke i det, men jeg er ligeså vild med at besøge gamle og elskede kendinge og måske (ret ofte) tilføje et nøgle eller to (eller ti) til Lageret.
I admit it. I love yarn! I love ‘meeting’ new yarns and dream about what I can make of them. But I also equally love visiting old and trusted yarn friends, and perhaps adding a skein or two (or ten, who’s counting) to the Stash.
Sidste weekend havde jeg af andre årsager arrangementer på Vejlekanten og så at der var åbent hus hos G-uld… Det krævede lidt tidsoptimering, men selvfølgelig fandt jeg ud af at køre omkring og ose (læs: købe) garn.
Last weekend I had plans in the area, and saw that G-uld had an open house event the same day… It took a bit of juggling, but I managed to eek out time to visit and look at (i.e. buy) yarn.
Anne og Daniel of Louise har allerede gjort et kæmpe stykke arbejde med at indrette en gammel staldbygning til et hyggeligt butikslokale med plads til at sidde og hygge og få en kop kaffe, mens slagplanen overvejes. Daniel fortalte mig om nogle af de næste planer, og jeg må indrømme, at det lyder virkelig godt. Jeg glæder mig til at følge med i udviklingen.
Anne and Daniel and Louise have already done a huge amount of work by refurbishing an old barn into a cozy shop and show room with places to sit and have a cup of coffee, while you contemplate the attack strategy. Daniel told me a bit about the plams for the future and it sounds really great. I’m looking forward to following the adventure.
Men selvom jeg holder utrolig meget af de skønne folk bag G-uld, så er det deres garn, der for alvor trækker i mig. Jeg er helt vild med spillet i de plantefarvede nuancer – at hver enkelt farvning er unik, fordi naturen ikke lader sig sætte på formel. Og garnet er jo også skønt at strikke af. Gik derfra med smil om læben og en ganske godt fyldtpose, som jeg glæder mig til at omsætte til sjaler og et tæppe og en enkelt lille børnetrøje. Jo, jeg havde garn nok med, da drog videre.
Jeg kan varmt anbefale en tur forbi, når de holder ‘Guld på gården’. De næste datoer her i foråret er allerede på deres hjemmeside.
Even though I sincerely love the people behind G-uld, it is their yarn, which have my devotion. I am utterly defenseless against the beautiful play of the natural dyed tones – the idea that each dye bath is unique since nature not so easily can be nailed down. And the yarn itself is a joy to knit with. I left with a smile on my face and a stuffed bag, which will become shawls, and a blanket and a sweater with time. Yes, I did rather indulge myself.
I can highly recommend visiting, when they have their open house (or rather open farm) events ‘Guld på gården’. The next several dates are already up on their website.
Nogle gange er man bare nødt til at vaske garnet før man strikker i det. Det er nemlig ikke altid, at det garn, som man køber, er klar til at sætte pindene i. Mange garner er fine og vaskede, men hvis man køber garn på papkegler, som spinderiet laver til maskinstrikkere, er der oftest rigelige mængder spindeolie i. I de tilfælde vil jeg altid anbefale, at man tager sig tiden til at vaske garnet, før man går i gang med at strikke.
Der er et par rigtig gode årsager til dette. For det første gør spindeolie garnet tyndere og fastere, det er netop formålet, så det kan glide nemmere i maskinen. Dermed har man ikke nogen mulighed for faktisk at vide, hvad ens strikkefasthed er, før spindeolien er vasket helt ud, og det er heller ikke til at se, hvordan det strikkede stof kommer til at falde. For det andet “støver” spindeolien ud af garnet, når man arbejder med det, og det er på ingen måde sundt at indånde, eller for den sags skyld røre ved. Jeg kan i hvert fald ikke holde lugten og fornemmelsen på fingrene ud.
For nogle år siden købte jeg en kegle lækkert kashmir tweed fra Donegal Yarns på Fanø Strikkefestival. Garnet har stået og marineret på Lageret lige siden, for jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle strikke. Men forleden fik jeg en ubændig lyst til at strikke et stort sjal i garnet, og så måtte jeg jo først klargøre det til strik, for der var stadig rigelige mængder spindeolie i garnet. Og et stift, lugtende garn er jo ikke lige det, som man forbinder med kashmir.
Sometimes you just have to wash yarn before you knit with it. It isn’t always washed and ready to stick your needles into. Most yarns you see in shops are fine and washed, but if you buy yarn on cones, usually prepped for knitting machines, odds are that there is still spinning oil in it. In that case, I would always recommend to take time to wash the yarn before beginning to knit.
There are a couple of very good reasons for this. Firstly the spinning oil makes the yarn thinner and harder, that being its purpose for making it slide easier in the knitting machine. This means you have absolutely no possibility to know, what the gauge will be, before the spinning oil is washed out. Neither have you any idea of how the fabric ends up. Secondly the oil dusts of the yarn, when you work with it, and it is in no way healthy to breathe in, or for that sake touch. I, for one, can’t abide the smell and feel of it in the yarn.
A couple of years ago, I bought a lovely cone of kashmir tweed from Donegal Yarns while on Fanø Knitting Festival. The yarn has since marinated in the Stash, as I really didn’t know what to knit with it. But a couple of days ago, I had an urge to knit a big shawl with this particular yarn, and that meant I needed to prep it for knitting, as there were still copious amounts of spinning oil in the yarn. And a stiff, smelly yarn wasn’t what I thought about, when thinking “cashmere”.
Trin 1: Garnet skal vindes af keglen over i fed. Jeg bruger min “niddy noddy” til at vinde op med. Det tager noget tid og støver ret meget, så arbejdet blev gjort udenfor i den friske luft.
Trin 2: Bind rigeligt med fedbånd på garnet. Det skal jo vaskes, så det er vigtigt, at der er styr på garnet. Jeg binder fire fedbånd på hvert fed, når jeg klargør til vask.
Step 1: Wind the yarn from the cone. I use my niddy noddy to wind neat skeins. It takes some time and releases a whole lot of oil dust, so I work outside in the fresh air.
Step 2: Secure the skein with strips of leftover yarn. It will go through a rather hefty washing process, and the strips make sure it doesn’t end up all tanged. I use 4 strips on every skein.
Trin 3: Fyld en spand med køligt eller koldt vand og en god portion opvaskemiddel! Jep, opvaskemiddel! Det er skrapt, men det er det, der skal til for at spindeolien går af garnet. Jeg arbejder altid i koldt vand, da det mindsker risikoen for filtning. De klargjort fed skal ned og hygge sig i vaskevandet i en god halv time (minimum). Går der længere, gør det heller ikke noget.
Trin 4: Når der er gået noget tid, vil du kunne se, at vandet bliver helt gråhvidt på grund af spindeolien, der vaskes ud af garnet. Lad garnet ligge et godt stykke tid, brug så handsker og vrid godt med vand ud af feddene, når du tager dem op af spanden. Kasser vandet (husk at hælde det i toilettet og ikke ud i naturen – det er bedst, hvis vandet får en tur gennem rensningsanlægget).
Step 3: Fill a bucket with cool or cold water and a good measure of dish washing agent! Yup, dish washing! It is tough, but that is what is needed to get rid of the spinning oil in the yarn. I always work with cold water, as this reduces the risk of accidental felting. The readied skeins are submerged and needs to lie there and get de-oiled for a good half hour (minimum). If longer time passes, no harm comes from this.
Step 4: After a while, you’ll see that the water turns a greyish white due to the spinning oil being released into the water. Leave the yarn in for quite some time, then – using gloves – squeeze the water off the skeins, when you draw them from the bucket. Throw out the water (remember to flush it in the toilet, and not just throw it in the nature, it’s best if it gets processed).
Trin 5: Skyl feddene i nyt vand flere gange. Bliv ved, indtil skyllevandet er helt gennemsigtigt. Jeg tilsætter lidt uldvaskemiddel (der ikke skal skylles ud), fx Eucalan eller Soak, til sidste skylning.
Step 5: Rinse the yarn in new water several times. Keep on rinsing until the water is completely transparent again. I add a bit of cleanser (which doesn’t need to be rinsed out) to the last water, usually Eucalan or Soak.
Trin 6: Kram så meget vand ud af feddene som muligt, og hvis du føler for det, kan du slynge garnet i vaskemaskinen (det plejer jeg at gøre) for at få endnu mere ud. Hæng garnet op til tørre og vent med spænding.
Step 6: Squeeze as much yarn out of the skeins as possible, and if you feel for it, you can use the washing machine to spin out more water (I usually do this). Hang up the yarn to dry and wait (the hardest part).
Trin 7: Vind garnet op og gå glad i gang med at strikke med dit nye lækre, bløde og velduftende garn.
Step 7: Wind up the yarn and cast on with abandon. Enjoy your lovely, soft and fragrant yarn.
Håber, at gennemgangen kan bruges af andre derude. Det virker måske som en stor omgang, men belønningen er garn, der er lækkert at strikke med, og det fortjener alle strikkere.
I hope that the walk through can be helpful for others. It might seem like a lot of work, but the reward is yarn, which is much more lovely to knit with, and that is something every knitter deserves.
I dag, d. 1. november 2016, er det ti år siden, at jeg lagde den første post op på min dengang nyoprettede blog. At tænke sig! Jeg sad på den anden siden af kloden, i New Zealand, og havde i de forgangne måneder fundet flere blogs, som jeg var blevet inspireret af – so ein ding… Derfor tog jeg springet, og hvor har det dog været fantastisk.
Tanken om at give gaver væk ved gode lejligheder har altid fornøjet mig. Derfor har jeg glædet mig til at fejre bloggens store fødselsdag med en giveaway.
Today, the 1st of November 2016, it is ten years since I put the first post up on my newly started blog. Ten years! I sat on the other side of the planet, in New Zealand, and had in the past months found and enjoyed several blogs. I was inspired, and thus I jumped into blogland, and have never regretted it.
I must admit to loving to give presents away, which is why I have been looking forward to celebrate this big blogiversary with a giveaway.
Jeg har samlet en bunke gaver sammen, som jeg giver væk til 3 heldige læsere af bloggen. For at være med skal du blot skrive en kommentar til denne post, og hvis du har lyst til at fortælle mig om, hvor længe du har læst med, hvordan du fandt bloggen eller noget helt tredje (du kan selvfølgelig også bare skrive, at du synes gaverne er så skønne, at du ikke kunne lade være med at deltage). Internationale deltagere er velkomne.
Sidste chance for at lægge en kommentar er mandag d. 7 november kl. 19.
Jeg håber på, at I har lyst til at fejre bloggen sammen med mig 🙂 Og så må jeg hellere præsentere præmierne.
I have collected a little pile of gifts, which I will split between 3 lucky readers. To enter the giveaway, just write a comment here on this blog post, and if you want, you can tell me how long you have been reading, how you started, or something other (or just that you can’t resist the lure of the gifts and have your fingers crossed for winning). Internationals are welcome to join.
Last chance to leave a comment is on Monday the 7th of November at 7 pm (Danish time).
I hope you will join me in celebrating my many years of blogging 🙂 And now, I’d better get to presenting the gifts.
Den første lille bunke består af 4 bundter lækkert new zealandsk merinogarn (som er meget passende når nu bloggen er startet dernede), 2 bundter håndfarvet sokkegarn (1 bundt Lorna’s Laces Shepherd Sock i farven “Irving Park” og 1 bundt fra Knitted Wit i farven “Twister”), 4 maskemarkører (af lykkefantisk produktion) med ferskvandsperler, og endelig “Sand”, som er Katrine Wohllebes nye fine hæfte. Katrine har været så sød at sponsorere et eksemplar til bloggens fødselsdag. Sidst (men ikke afbilledet) vil vinderen også få muligheden for at vælge 3 opskrifter fra mit bagkatalog af designs.
The first little pile consists of 4 skeins lovely New Zealand merino yarn (which is appropriate, as the blog is born in NZ), 2 skeins of hand dyed sock yarn (1 skein of Lorna’s Laces Shepherd Sock in the colour “Irving Park” and 1 skein from Knitted Wit in the colour “Twister”), 4 stitch markers (produced by Lykkefanten herself) with fresh water pearls, and finally “Sand”, which is Katrine Wohllebe’s new booklet. Katrine has been wonderful and have sponsored on booklet for the blogiversary. In addition (but not pictured) the winner will get to choose 3 patterns from among my designs.
Den anden gevinst består af 6 nøgler Anina fra Filcolana (nok til at strikke fx et stort sjal), 3 bundter af et af mine andre yndlingssjalsgarner, nemlig Malabrigo Lace (i farven “Marine”), et sæt maskemarkører (igen en egenproduktion), og hæftet “Strik og Mal – Grafisk Gobelinstrik“, som Charlotte Kaae har været så sød at sponsorere til lejligheden. Vinderen får også en kode til en e-bog, så man på den måde både får det fysiske og det elektroniske hæfte. Igen vil der også være mulighed for at vælge sig til 3 af mine opskrifter.
The second gift consists of 6 skeins of Anina from Filcolana (enough for knitting a big shawl), 3 skeins of another of my all time favorite lace knitting yarns, Malabrigo Lace (in the colour “Marine”), a set of 4 stitch markers (once again made by me), and the booklet “Strik og Mal – Grafisk Gobelinstrik” by Charlotte Kaae, who has been a darling and have sponsored one for the giveaway. For internationals, she’ll provide a code for an e-book in English (though this will require a bit of patience as she’s still working on the tech). Once again, the winner will get a free choice of 3 patterns from my collection of designs.
Den sidste præmie består af to skønne strikkeposer, som Signe Strømgaard har givet til blogilæumsfejringen (det er den store og den lille størrelse), 8 bundter Cascade 220 Heathers, 1 bundt håndspunden Rabouillet uld (spundet af undertegnede – der skulle jo være en håndlavet gave i alle tre bunker) og endelig et garnmoster i pink glimmer. Selvfølgelig hører der også frit valg af 3 af mine designs med i denne bunke.
The last gift pile consists of two gorgeous project bags, which Signe Strømgaard has sponsored for the blogiversary (it is the big and the small size), 8 skeins of Cascade 220, 1 skein of hand spun Rabouillet 2-ply (spun by myself – I really wanted there to be one gift, which was made by me in all the prizes), and finally a pink and glittery yarn monster. Of course this pile also comes with a choice of 3 patterns from among my designs.
Det var ikke kun de fine museer og landskaber, der var attraktionen i Edinburgh. Det lykkedes mig nemlig at finde og nyde en af byens gode garnbutikker. Jeg havde læst om nogle af butikkerne på Karies blog og var fast besluttet på at finde mindst en og få kigget (læs: gramset) på noget skotsk garn.
I wasn’t only interested in the interesting museums and the beautiful landscapes on our recent visit to Edinburgh. I had a mission, and succeeded, in finding and enjoying one of the city’s yarn shops. I had read about some of them on Karie’s blog, and was determined to find at least one and get a chance to look at (i.e. pet) some Scottish yarn.
Jeg valgte at gå efter Kathy’s Knits, der lå i en behagelig afstand fra, hvor vi boede, og jeg fortrød ikke valget. Butikken har et ret fantastisk udvalg af forskellige britiske garnmærker og rigtig mange spændende bøger. Jeg faldt lidt i snak med den søde kvinde, der stod i butikken den dag, og det viste sig, at det var Lucy Hague, som har lavet en ganske vidunderlig bog med de mest fantastiske sjaler med snoninger inspireret af keltiske mønstre. Hendes bog var jeg selvfølgelig nødt til at købe, og Lucy var sød nok til ikke blot at signere den for mig, men også stille op til et foto til bloggen.
I chose to aim for Kathy’s Knits, which was situated reasonably close to where we were staying, and I didn’t regret my choice. The shop has a fantastic selection of British yarns, and a multitude of interesting books. I chatted quite a bit with the lovely lady, who took care of the shop on that day, and it turned out that she was no other than Lucy Hague, who has written and absolutely wonderful book with the most amazing shawls with cables inspired by traditional celtic patterns. I absolutely had to buy the book, and Lucy was kind enough to not only sign it for me, but to pose for a photo for the blog as well. Thank you, Lucy, it was a pleasure speaking with you.
Jeg brugte temmelig lang tid på at beslutte mig for, hvilket garn jeg skulle have med hjem (løsningen med en af hver var fristende, men alligevel en smule for dyr). Men valget faldt på 6 fed af Dovestone fra baa ram ewe, forhåbentlig nok til en cardigan til mig selv. Jeg måtte også have en enkelt bog mere, nemlig “Stranded Colourwork Sourcebook” af Felicity Ford. Jeg følger Felicity på flere sociale medier og er meget inspireret af hende, så en metodebog om flerfarvestrik var helt perfekt.
I ended up spending a rather long time in the shop dithering between this yarn and that and trying to decide what to buy (the solution of picking “one of each” was tempting, but unfortunately not an option). The choice ended up being 6 hanks of Dovestone from baa ram ewe, hopefully they will be enough for a cardigan for myself. I also had to have another book, the “Stranded Colourwork Sourcebook” by Felicity Ford. I am quite inspired by Felicity’s work, so a sourcebook on picking colours for stranded knitting was just perfect.
Det var en stor fornøjelse at besøge Kathy’s Knits, og oplevelsen kan absolut anbefales.
It was a huge pleasure to visit Kathy’s Knits, and the experience is highly recommendable.
lykkefanten.com 