Sidste syede projet i denne måned på bloggen. Det er et løfte! Symaskinen (samt stof og andre nødvendigheder) fylder nemlig ganske meget, og i den sidste uge har den boet i omegnen af vores spisebord, der er den eneste plads, hvor syning kan lade sig gøre. Den er blevet ryddet lidt til side til hvert måltid, men løftet til mig selv (og Magen) har været, at den kun er fremme en uge af gangen hver måned. Det tror jeg egentlig også vil være gavnligt, da jeg så kan have planlagt projekterne og have dem klar (dvs. klippet til osv.) til “sy-ugen”, når den kommer.

This is the last sewn project to be presented this month on the blog. It’s a promise! The sewing machine (and the fabric and all the other bits and pieces) take up quite a lot of room, and it has all lived in the visinity and on our dinner table, which is the only surface adapted to these kinds of crafts. It has all been shifted a bit to the side every time a meal was served, but I had promised myself (and the Mate) that it would only be for a week at a time, and only once a month. I actually think it may work to my advantage, as I will then try to have planned the projects in advance and have made all the prep-work (cutting fabric and so on) for the “sewing week” when it arrives.

Tilbage til det færdige projekt. Jeg har aldrig før syet et brugbart stykke beklædning, skønt jeg indrømmer at det er blevet forsøgt et par gange. Derfor er jeg meget stolt af, at jeg nu har syet et par brugbare bukser til MM. De har været på hele dagen, og jeg kan attestere, at det er en god buks at løbe rundt i. Det var lidt svært at få et ordenligt billede af den unge herre, men det lykkedes til sidst.

I have never before sewn a usable piece of clothing, though I’ll admit to have tried it a couple of times. Therefore, I am exceedingly proud of having made a pair of trousers to MM. He has worn them all day, and I can attest that they are perfect for running around at high speeds. This also made it quite hard to get a proper picture of the offspring, but persistance paid off in the end.

  • Mønster/Pattern: minikrea posebuks (no. 30300)
  • Størrelse/Size: 4 år, men forkortet med 6cm i benene og også gjort lidt smallere / 4 year, but shortened by 6cm in the legs, and also made a bit more narrow.
  • Stof/Fabric: Stribet demin og noget tyndt bomuld til stjerneapplikationen / striped demin and some thin cotton print for the application

Det er et enkelt og nemt tilgængeligt mønster, hvor der også er anvisninger til en hel del udvidelser. Jeg tror, jeg vil forsøge mig med et par lommer i næste version, og så må jeg nok hellere få set lidt på resten af kollektionen, for dette er kun den spæde start på den spændende nye verden, der hedder tøjfremstilling! MM virker for øvrigt glad for bukserne, i hvert fald fortalte han højt flere gange, at det var hans bukser og så snakkede vi også om at der var “sterner” på knæene.

It is an easy and well laid out pattern, and there are also included multiple possible adjustments. I think, I’ll try for a couple of pockets in the next pair, and then I’d better get a proper look at the rest of the collection, because this can only be the first step into this strange (and wonderful) new world of clothes fabrication! MM seems to like his new pants, at least he loudly claimed ownership (“my pants”) several times, and we also talked a great deal about the stars on them.