You are currently browsing the category archive for the ‘Uncategorized’ category.
Men så absolut en af de bedre af slagsen. Desuden var den selvvalgt. Jeg havde brug for at se og høre noget andet end den grå Lyngbyvej på cykelturen hjem, så næsen valgte vejen, og turen endte med at gå ud langs havnen og gennem Hellerup og hjem.
… det virker som om himlen og havnen øver sig i stilhed før (sne-) stormen… Havnen lå blikstille og blank og spejlede husene fra Kalvebod, mens himlen er tyk og hvid. Glæder mig næsten til noget vinter, også selvom jeg skal langt med tog om et par dage. Kan nu så godt lide vinteren, når den ellers er reel. Har heldigvis fri i morgen til bare at nyde, hvad der så end kommer.
Der er simpelthen ingen tvivl. Thédrikkeren i mig har lige fundet en sjælefyldt og ganske vidunderlig oase! I forhold til overfyldt, tilrøgede og af og til ganske larmende københavnske cafeer er stedet en lise for sjælen, og så serverer de ualmindelig god thé – jeg må indrømme, at jeg allerede har en længere liste, som skal afprøves, hvilket selvfølgelig betyder at jeg er nødt til at skulle derind igen (ohhhh, det var dog ærgeligt (not!)) 😉
Fik med udsigt til eftermiddagslivet i storbyen nydt en god kande hvid thé og hæklet næsten en række på mit lange zig-zag alpaka halstørklæde. Vidunderligt!
Man bliver helt bidt af det, når først første snoning er prøvet… i hvert fald snor tingene sig for undertegnede for tiden.
Den brune sag er begyndelsen til en fiks lille dametaske (ideen tyvstjålet – med tilladelse – fra Tinas lækre sag), og samtidig var det så muligheden for at øve sig lidt i vikingefletningen, før modet rækker til at kaste sig ud i en aran-sweater (det varer nok lidt endnu).
Der er mærket fremskrid på flere strikkefronter i denne uge (selvom jeg ikke helt har haft vinterferie – dens slags kører KU desværre ikke med), så nu tror jeg så småt, at jeg måske både når februars sokker og projekt (og hvis ikke, kan man vel altid slå dem sammen til en!) 😉
Havde endnu en dejlig dag i dag, bl.a. fordi en masse huslige pligter blev klaret (det er nu så dejligt at se bunden af sin vasketøjskurv en gang imellem) og fordi vigtige papirer blev afleveret på rådhuset (så vi måske kan få tilladelse til at blive gift) og bare fordi jeg har hygget mig og haft det dejligt. Var i så godt humør, at jeg lige var nødt til at have disse dejligheder med hjem til at lyse op!
kan man vist godt sige om mit forsøg med at valke superwashbehandlet garn. Kloge kvinder havde godt nok fortalt mig det, men man vil jo ikke altid lytte 😉
Der er sket lige præcis ingenting med tasken efter den har været en tur i en alm. 60 graders vask og en gang i tørretumbleren. Eller det der er sket er bare, at den er blevet mere jævn og glat (og fnulret), men filtet? Ikke det mindste.
Heldigvis kan jeg sagtens bruge den alligevel, men nu er foret vist nærmest et must, for ellers er den vist lidt for løs til rigtig at kunne bruges…
Men en ting er sikkert, jeg skal have strikket en til, men denne gang i noget, der vil kunne valkes – jeg vil ikke gi op! (i hvert fald ikke efter kun et forsøg).
… er udsat til på torsdag! Der var nemlig desværre optaget i vaskekælderen, og næste gang, jeg har tid til at vaske mm. (på et nogenlunde normalt tidspunkt) er altså på torsdag.
Nu havde jeg ellers siddet koncentreret og strikket snore til hanken og så bliver den alligevel ikke færdig i dag – det er såmæn ganske øv, men så glæder jeg mig altså også til på torsdag!
For øvrigt gav hanken yderligere 40 gram på brug-dit-garnlager-kontoen, og nu har jeg brugt mit første kilogram. Yieppii!!! 😉 Det føles rigtig godt inden i og jeg ranker lige ryggen en ekstra tak, når tanken falder på det (især fordi man er nødt til at have et eller andet at være stolt af, når garnkøbsabstinenserne rammer en – og det gør de!).
… eller det er i hvert fald ikke meget, dernu mangler på tasken.
Jeg var heldig og Mette lånte mig noget kreativ energi, og sikke det har hjulpet i dag. Lige pludselig havde jeg ikke bare strikket tasken færdig, men også syet den sammen og hæklet kant og syet en lille blomst og alt muligt. Nu sidder jeg så og strikker på en af tre snore til remmen, men jeg må nok erkende, at de først bliver færdige i morgen.
I morgen er det så også den store dag, hvor tasken skal i vaskemaskinen og afprøve diverse forhåbninger (eller fiaskoer!), men selv hvis den ikke valker særlig meget, så tror jeg, at den nok skal blive fin.
Lidt fakta: strikket i Cozy på pind 6 efter ide i hovedet. Der er brugt 206 gram (he he he, de ryger lige på lagernedbrydelsen) og det er uden snore 😉 Tasken måler 28cm i højden, 36 cm i bredden og 6 cm i dybden her før turen i vaskemaskinen, så må vi jo se, hvad jeg siger i morgen.
Man kunne næsten få tanken at der er tale om en eller anden form for sweater… men det er nu mit dogmeprojekt, nemlig min første strikkede taske. Mangler lige klappen og selvfølgelig sammensyningen og en enkelt (vold-)vasken i maskinen! Så må jeg jo se, om det kan bruges.
Egentlig burde jeg strikke på dels 2 ud af 12 og dels febuars sokkerne, og det gør jeg også, men nogle gange trænger man bare til at have noget, der kan blive færdigt lidt hurtigt, så derfor er det gået mest fremad med tasken her i den sidste uge.
Mit garnlager er faktisk også blevet reduceret… men det tæller desværre ikke. Dels donerede jeg noget restgarn til min lillesøster, da jeg lærte hende at hækle og dels fik veninden et nøgle cozy med hjem i går, da hun lige genopfriskede strikningens kunst (og fordoblede antallet af masketyper hun kan strikke!) 😉 Nå, men selv om det jo desværre ikke kan mærkes på lageret, så føles det nu meget godt alligevel.
Nu skal jeg lige have læst et kapitel advanceret makroøkonometri og så vil jeg give mig selv lov til at strikke bagefter! Men arbejdet først!
… at skulle have timer fra 16 til 18 – efter først at have været på arbejde! Især når man så derefter har omkring 40min cykeltur for at være hjemme…
Så er det i det mindste rart, at man kan snuppe en nogenlunde hurtig salat og ikke behøver at lave advanceret mad.
Nu skal fødderne bare op og der står afslapning på skemaet – kan ligeså godt indse, at jeg ikke får noget ud af at prøve at læse lektier lige nu.
Mine fingre er heldigvis kraftigt forbedrede, så jeg tror, at sjalet skal have et par pindes opmærksomhed (eller måske endda en hel aftens?). En ting er i hvert fald sikker: Der skal strikkes!!!
Det er ikke altid nemt at være studerende (til de nysgerrige læser jeg økonomi) – især ikke når man selv dummer sig. Jeg går og tumler med nogle overvejelser om enten at blive moderat stresset og tage en øvelse, jeg ikke har faglig forudsætning for, eller lade mig forsinke et halvt år. Jeg synes ikke nødvendigvis nogle af delene er særlig attraktive… tænker derfor en del over det, men har heldigvis et par dage endnu til at tage beslutningen.



