Tja, selvom det ikke ligefrem er sæson for den slags, så har jeg lavet et par pulsvarmere af resterne fra de herlige sokker…

Opskrift: ingen, de er strikket lige ud af hovedet til der så og sige ikke var mere garn tilbage.

Materialer og mål: 30 g Rowan felted tweed (sh155), strikket på pind 3mm strømpepinde. De er ca. 15 cm lange.

Spidsfindigheder: Jeg lavede dem med tommelfingre for at øve mig 😉 og det gik nogenlunde. Fik også lært, hvorda man slår op midt inde i et strikketøj, det var en god ting at få lært.

God eller grel? Nu er de lidt varme for sæsonen, men jeg tror, de bliver rigtig gode, når efteråret atter nærmer sig. I hvert fald har jeg tænkt mig at beholde dem (medmindre, der lige pludselig kommer en særdeles velegnet modtager i spil)…

Well, I know that it’s hardly the season for something like this, but I had leftovers from the fantastic socks and then I made these wrist warmers (what is the word in English?).
They are knitted with the leftover Rowan felted tweed (sh155) on needles 3mm. I used the remaining 30 g for the pair.
I’m actually really pleased because now I know how to knit a thumb and how to cast more stiches on in the middle of a piece of knitting. So these have been valuable as a learning experience 😉 And I think I’ll enjoy them when autum comes knocking on the door again, so until further notice I’m keeping these for myself!

Er der nogen, der kan gætte, hvad jeg skal i eftermiddag? 😉 Arrrrgh Matey!

Can somebody guess, what I’m going to do this afternoon? 😉 Arrrrgh Matey!

Jeg nupper lige en gang svar på nogle af de spørgsmål til min post om Livstykketrøje, der er blevet stillet i alle de vidunderlige kommentarer I har skrevet her på det sidste. Mange tak for dem, de gør mig så glad!!! Også tak for alle roserne for mine sokker… er jo selv lidt stolt af dem.

Britta spørger om Livstykketrøjen er svær at strikke? Nej, det er den ikke, hele kroppen er strikket i et, hvor man deler til forstykker og ryg og så strikker man skuldrene sammen. Bente beskriver det ganske grundigt, og opskriften er dejlig. Så bare kast dig ud i det.

Vivian… jeg er ikke “kommet til” at klippe hovedet af mig selv 😉 Magens bedste billede af trøjen forfra var hovedløst (desuden havde jeg solen i øjnene og missede og så ikke særlig pæn ud).

Anne, der er altid gode grunde til garn- og kitkøb og Livstykketrøje er absolut anbefalelsesværdig.

Sanne B spørger om der ikke var garn nok til at forlænge ærmerne, og jo det var der egentlig, men nu var det jo mit job at følge opskriften til punkt og prikke (jeg var teststrikker), så egne ændringer må vente til næste gang.

Jeg smutter nu, for jeg skal hen og afprøve en ugentlig strikkecafe… jeg har taget godt med strikketøj med og vil også godt love at jeg senere har noget færdigt at vise jer.

I just took a little time to do some Q&A from the comments on my post Livstykketrøje, but since most comments were in Danish, this is too. But thank you so much for all your kind comments both about the cardigan, and about the Viking Girl socks… I get so happy every time I read some of your kind words.

Now on to other subjects… I must go now, for I’m about to test a weekly knitting café… brougth a lot of knitting and will soon have more knitting to show you.

Jeg ved godt, at det er et stykke tid siden, at april rendte af dørene, men mine sokkekreationer har stået lidt i stampe. Nu er jeg til gengæld færdig med april måneds sokker, og jeg er brandstolt! Der var forresten et par af jer, der gættede rigtigt, da jeg viste en lille teaser en gang i april 😉

Opskrift: “Viking Girl” fra LykkefantenS, dvs. min helt egen! (kommer muligvis senere her på kanalen).

Materialer og mål: Strømperne er strikket på pind 2½mm af arwetta strømpegarn farve 186 (= meget lyserød). Der er brugt 60 g til parret, der er en str. 39 og derfor er modelleret stoppet ud med sokker og ikke egne fødder (der har en pæn str. 42).

Spidsfindigheder: Noget, som jeg er meget stolt af, er, at fletningerne både for og bag er spejlvendte på strømperne, så faktisk er det to forskellige sokker, der danner parret. Dette kan forhåbentlig ses af de to detaljebilleder. Det er også noget af det “nye” i strømperne foruden, at det er det første par lyserøde (meget) strømper jeg nogensinde har strikket, og at snoningerne er strikket uden hjælpepinde.

God eller grel? Tja, nu er de jo teknisk set ikke til mig eller magen, så det kan jeg vel egentlig ikke udtale mig om?

Nu skal der strikkes på de hemmelige sokker… de er næsten klar til at blive vist frem!

I’ve finished the socks for April (for those of you that don’t know it, I have made a New Year resolution to knit a pair of socks for each month, and each time doing something, that I haven’t done – in socks – before). I call them “Viking Girl” and may present the pattern later here on this channel! (so watch out). They are knitted on needles 2½mm and I used just 60 grams for this lady size 9 (so they are not for me, oh no).

One of the things I’m really proud of is the effect in the cables. They are mirror images of each other, so actually the two socks that make this pair are two different socks! The picture just to the right show the cables at the back of the sock, and the larger cable is shown in the picture to the right a little higher up.’

Tonight I’m knitting on the Secret Socks… I’m almost finished!

Endelig kan jeg præsentere Livstykketrøjen fuldt færdig og vasket osv.

I have the uttermost pleasure in presenting Livstykketrøje fra Geilsk. I already love that cardigan, the colour is just me and the size and fit is wonderful. It was knitted with Geilsk 100% wool with a size 3½mm needle, and it use up 195 grams for a size large. I might knit the sleeves a little longer, if I knit it again, but that’s more because I love looong sleeves!

Åge havde ganske rigtigt gemt sig under reolen og havde lavet en meget flot vævet rede af nullermændene… han gjorde mig kraftigt opmærksom på, at han er utilfreds med tilværelsen hos mig, da jeg på det seneste ikke har haft en eneste ting, der skulle monteres.
Han blev dog straks meget gladere, da jeg fortalte om de stakkels dele, der ikke kunne blive til Livstykketrøjen uden hans hjælp!

Åge er et fantastisk væsen, se nu bare, hvad det ved fælles evner er blevet til. Livstykketrøjen er på billedet helt nymonteret og endnu ikke vasket, derfor også lidt stiv osv. Men nu har jeg haft den i vand og sæbe og en gang i centrifugen, og nu ligger den ligeså fint og tørrer, mens jeg knap nok kan vente til at få den på.
Fakta må I vente med, til jeg kan vise et billede af skønheden og udyret (dvs. Livstykketrøjen på mig!). 😉

Jeg er nødt til at løbe nu, må hellere redde chokoladekagen fra ovnen!

I’ve found Åge, he was (just as I suspected) hiding under the furniture weaving dust mice into a nest. He was grumpy and told me that life in this place (ie with me) was higly unsatisfactory as there haven’t been a singe piece of knitting that needed prober assembly for a very long time!
He imediately cheered up, when I told him about the pieces that were unable to become the beautiful Livstykketrøje without his help!

Åge is a slendid being, just look what has happended with his help. The cardigan Livstykketrøjen is finished (in the picture just newly assembled). I have now washed it, and it is drying with me walking circles around it, waiting with very little patience to be able to wear it.
The facts about this piece of clothing will have to wait, till I have a picture of it with stuffing (ie me).

Oh, I have to run now – gotta save the chocholate cake from the oven!

Jeg er blevet færdig med Livstykketrøjen… eller det vil sige, at delene til trøjen er færdig, men nu mangler jeg monteringen, og her er det Åge kommer ind i billedet. Jeg savner det hyggelige monteringsmonster så frygteligt og vil gerne høre, om der er nogen, der har set ham.
Jeg tror, jeg vil lede efter ham under reolen… han plejer godt at kunne lide at jagte nullermændene der!

Missing: Åge the Assembly Ghoul! Has anyone seen him. I really miss him, since I’ve just finished the pieces for Livstykketrøjen and now I just lack the assembly. If anyone has any idea where Åge is, I would really appreciate a hint.
I think I’ll go look for him under the furniture… he likes to hunt the different species of dust mice and there usually is quite a selection to be found.

Tak fordi du er der for mig. Tak fordi du lytter til mig, både når jeg har noget at sige, men også når jeg taler det tavse sprog. Tak fordi du trøster mig, hvad enten smerten er selvforskyldt eller ej. Tak fordi du forsøger at hjælpe, når verden synes svær. Tak for din opdragelse, jeg er hver dag glad for den ballast du har givet mig, troen på mig selv, evnen til at prøve at skelne godt fra ondt, og viljen til at ville. Tak for de skældud du har givet, skønt jeg ikke elskede dig i stunden, har de gjort mig til et bedre menneske. Tak for den ros du giver, det bedste, jeg ved, er, når du er stolt af mig. Tak fordi du er den du er, heriblandt min mor.
Jeg elsker dig!

Dear mom.
Thank you for being there for me, for listening to me, even when I do not speak. Thank you for comforting me even when the pain is my own fault, thanks for trying to help when the world seems a hard place. Thanks for the upbringing you’ve given me, I am grateful each day for the ballast you have given me, the faith in myself, the ability to try to know good from bad, the will to succeed. Thanks for the telling-offs, they’ve made me a better person, though I didn’t love you at the time. Thansk for the praises, the best thing I know is when you are proud of me. Thanks for being who you are, among that my mother.
I love you.

A.K.A Sock In Progress! (this post will first be in English, then Danish)

I wanted to show how far I’ve gotten with my Secret Sock for my Sockapalooooza4 pal. I’ve had it on standby for some days, as I had to think long and hard about how I wanted the heel to be. I think, I migth have sorted it out, but take a look and tell me if you like it and think it might work.

I wanted the ribbing to stop in a sort of natural way, therefore I chose to take the ribbing in, like shown in the right picture, on the heel flap. Now I’m just worried, that it might be uncomfortable to wear… should I cross my fingers (and knitting needles) and keep it or should I rip it?