Bloganiversary (konkurrence / competition)

Bedste
strik; min første sokker efter din anvisning
hækling; halstørklæde med kobroche, skal nu lave den til mange kollegaer:)
maleri; det jeg malede 5 timer før billedkunst eksamen, det blev for fedt, og jeg har solgt det (mit første salg).
Broderi; Min kjole der er inspireret af blue dane

Værste;
Strik; alt der er strikket på seminariet, hader tvangs projekter
Hækling; en bluse, hvor garnet slap op, før planlagt.
Maleri; et natur akvarel, adder puh ha blev for fimset
Broderi; mig og korssting, vi er ikke venner, alt er så smukt når andre laver det, men når jeg skal igang, så ja jeg vil forskåne dig for ordene, men kønt er det ikke.

Hygglig spøg Karen. Jeg er på.
Mit værste håndarbejdsprojekt må klart ligge tilbage i skoletiden.
Hvis jeg husker ret, var min helt og aldeles ganske ucharmerende, skæve, ualmindelig grimme, kedelige broderede klokkestreng i brun/orange farver. Det fortæller desværre så lidt om hvor mange år siden det var.

Den bedste? Mon ikke den sjoveste kan gøre det?
Jeg havde strikket et par mindst fedtmule lange hjemmesutter i noget rigtigt lækkert pladegarn til fruen herself. En tur i vaskemaskinen sammen med en bunke håndklæder – og tada…..
Ud kom en sutsko i størrelse mindre en Rasmus dengang ca. 6 år kunne mase sin fod i.
Så lærte jeg da, at den type pladegarn filter ualmindeligt godt.
Kh. Ditte

WOW sikke lange hilsner… det må jeg se om jeg kan leve op til 😉

Min værste (og lidt sjove) strikke oplevelse:

Jeg skulle for første gang strikke et halstørklæde på den lange led. Og da jeg jo var ny strikker, gættede jeg mig lidt frem til maskeantal, færdig bredde og længde osv.
Jeg havde gået og samlet lidt garn sammen i flere farver og kvaliteter, for det skulle være rigtigt lækkert 😉
Da jeg havde kæmpet med de mange masker i en tid, kom det af pindende!!!
Jeg må have lignet een der havde set et spøgelse, for mit tørklæde var ikke mindre end 5 meter langt ;););)

Min bedste strikkeoplevelse:

Det må være første gang jeg strikkede noget der blev en succes, både pga. at det faktisk lignede billedet på opskriften OG at det kunne få folk til at sige: “Nææh hvor har du den fra?” 😉 det må helt sikkert være mine Noni tasker!

Og sådan mere overordnet kan jeg sige:

Bedste ved håndarbejde: Det har mere eller mindre reddet mig på flere måder. Da jeg blev skilt var jeg ked og meget nede… det malede jeg mig ud af. Så blev jeg syg og ikke god nok til arbejdsmarkedet… der havde jeg fået pip uden mine hobbies. Og sidst men ikke mindst: da jeg stoppede med at ryge sidste år… DER manglede fingrene gymnastik 😉 Så jeg kan ikke leve uden mine hobbies!!

Det værste:

Ikke at have garn, maling, den rette strikkepind/hæklenål, osv osv … GISP!!

Klem fra mig! 🙂

Det værste var i sommeren ’83, jeg var i USA på familiebesøg og havde fundet den lille lokale garnbutik og var blevet gode venner med indehaveren. Jeg skulle strikke en sweater so hun kunne have og vise frem i butikken. Modellen var en med Færø mønster og så skulle den selvfølgelig strikkes i acryl.

Jeg strikkede og strikkede og da jeg var færdig passede den fint en str 40, med længde lige ned over hofterne. Jeg ville lige vaske sweateren inden jeg afleverede den til butikken og jeg fulgte alle vaskeanvisningerne. Der stod også den skulle i tørretumblern på det og det program i så og så lang tid.

Da den kom ud, var den vokset til et godt stykke ned på låret, men tør var den ikke blevet. Så fik den nok engang i tørreren, nu gik den ned til knæene, 3. gang i tørreren gik den ned UNDER knæet. Det var vist dengang jeg begyndte at få gråt hår 😉

4. gang den kom i tørreren fik den bare fuld varme i rimelig lang tid. og så passede den. Men sikke en nervepirrende eftermiddag.

Den bedste strik oplevelse var nok da jeg havde designet et sæt med poncho, dame/herresweater, barneponcho og barnesweater. Jeg ville prøve at sælge det gennem en nystartet forretning, og selvtilliden voksede noget da den profesionelle vidues dekoratør greb de 4 ting søm de første til at sætte i vinduet.

My worst knitting moment happened when I was a relatively new knitter. I was making a cropped tank top and didn’t know anything about gauge. I substituted yarns and merrily worked away on my project, carefully finishing it (seams, sewing on buttons on the straps). When I put it on… it was so short that it barely covered my breasts, and the straps were so wide that they would’ve landed about 2″ beyond my shoulders on each side! Whoops.

I still have that top, as a reminder about how important gauge is.

Hej og Tillykke

Min værste oplevelse var 1 skøøøøn sweater jeg strikkede i noget ikke-valkeegnet-garn som var voldsomt dyrt – Skøn var den og jeg strikkede i 5 hele dage for at få den færdig til en helt bestemt lejlighed, ville lige vaske den, snupper en bandarole i farten, ud til vaskemaskinen, læse læse læse jo fint den skal have 60 grader – øøøøhhh 60?? ja det stod der sørme, nå men ind røg den og ud kom “#¤%&/(#¤%&/()=)(/%¤%#¤”#ja gæt selv, noget der var stift som et bræt og totalt uegnet til andet end skraldespanden. Inden jeg hidsede mig gevaldigt op læste jeg lige bandarolen igen – tro mig – jeg følte mig meget dum da jeg opdagede at det var en forkert bandarole. øv for en oplevelse.

Min bedste må bestemt være da min, nu afdøde, svigermor opførte en større krigsdans, da jeg stolt fremviste min første sok strikket på 4 pinde. Det var hende der endelig fik banket ind i mit lille hoved hvordan den der hæl skulle grejes. 🙂

strikkehilsner
Tina Hult 🙂
tin@hult.dk

Hej Karen

Blot et tillykke med det første år i blogland.
Kh Hanne V

Tillykke med dit første år. :o)

Min værste: Da jeg fik strikket DIVA/Falkenberg færdig, efter at have strikket i et væk, jeg var jo spændt, fandt jeg ud af at den var for stor, og jeg måtte forære den væk.

Min bedste: Da jeg fornylig lærte at sy lynlåse pænt i på symaskinen.

Min værste strikkeoplevelse. Jeg havde været på maskinestrikkekursus, hvor jeg så det mest fantastiske valkede sjal. Jeg strikkede og klippede huller og satte vasken over. Da jeg tog det ud var det bare en sammenfiltet klump, øv øv øv.

Min bedste strikkeoplevelse er min mermaid i grønne farver fra HF, det passer perfekt i både form og farve til mig.

Mette Odder

Jeg havde strikket nye uldtrøjer til mine tre unger. Med de fineste aranmønstre på. Børnenes fader skulle passe dem mens jeg var på kursus i et par dage. Han ville være hjælpsom og stoppede hele dynen i vaskemaskinen. Da bluserne kom ud igen var de så små, at de end ikke kunne bruges til bamsebluser, og hvad endnu værre var, så havde bluserne smittet af på resten af tøjet. De eneste der var glade ved dette var børnene, for den stod på nyt vintertøj for anden gang på et år

Marianne Skriver

Tillykke med 1-års dagen.
Mit bedste øjeblik som strikker må være da jeg som 14-årig ungmø havde strikket min første sweater til mig selv, den var meget i stil med sweateren fra forbrydelsen men bare strikket på p. nr. 3. Det var mit første forsøg udi mønsterstrik og den blev ganske flot. Den hang på mig til den var slidt op.

k.h.
Kirsten

Tillykke med blog-selsdagen. :o)

Min bedste oplevelse: Der er mange små guld-øjeblikke, men på en eller anden måde er mit WOW-øjeblik den dag, hvor en af min mands kolleger, nybagt mor og nytilflyttet til vores område, rinder til MIG (jeg havde knap været sammen med hende en halv time sammenlagt inden da) for at fortælle mig, at den “Ugler” af Design.Club.Dk, jeg havde strikket i barselsgave til hendes nyfødte søn, var fantastisk, og nu havde han haft den på for første gang, og (sagde hun med nærmest glædestårer i stemmen, kunne jeg høre) han lignede altså bare en lille engel!! :o)
Sidenhen har jeg set dem igen, hvor de fortalte, at den var blevet fast bestanddel af barnevogns-ensemblet.

Man kan få billige “point” med babytøj til andre mennesker, men de varmer osse. :o)

Kh.
Bettina

De største glæder husker jeg altid har været når jeg under mine 3 graviditeter har strikket og syet til den lille ny.. der bliver lagt så meget kærlighed og gode ønsker og håb i de stykker håndarbejde…

Hej Karen

Tillykke med årsdagen, og med at du skal til at være designer. Jeg da også gerne fortælle om min bedste og værste oplevelse med håndarbejde.

Værste:
Dette stammer helt tilbage til, da jeg skulle lærer at strikke. Jeg har været omkring 6-7 år, og min farmon skulle lærer mig at strikke ret-masker. Hun havde bare den kedelige holdning, at hvis jeg f.eks tabte en maske eller lign. så skulle alt det jeg havde strikket indtil nu, pilles op.Så var det lige meget om der var tale om et par pinde eller flere centimeter. Hun mente at på den måde så lærte jeg det hurtigere. Dette har jeg aldrig glemt.

Bedste:
I forbindelse med at min bedsteforældre skulle have guldbryllup, ville jeg hækle et sengetæppe til dem af oldemor – firkanter. Jeg begyndte 1 års tidens før, og alle firkanterne blev hæklet så det var ens. Herefter hæklede jeg dem sammmen og lavede en kant omkring. Der var godt nok mange fir-kanter. Men jeg glemmer aldrig mine bedsteforældres ansigt, da de fik tæppet. De var begge meget rørt om det kæmpe stykke arbejde jeg havde lavet. Det skal lige siges at jeg har været omkring 19 -20 år på dette tidspunkt. Kan fortælle at tæppet kom tilbage til mig, da mine bedsteforældre ikke var mere. Om det pryder min seng.

Merete, Ramløse

I haven’t had any bad moments really – the only thing I can think of that might count was one we rescued. Many years ago when I was a student I knitted myself what was supposed to be a baggy jumper without a pattern and gosh was it ever! We ended up seaming it with double side seams and then accenting the seam with a chain stitch – it was a favourite jumper – still is except I have to do some patches or something for the elbows.

As for good things – well the magic of felting gets me every time! It’s so sudden – you think “maybe it won’t happen this time” – but it always does! (well – so far 🙂 )

Tillykke med jubilæet 🙂

Min værste oplevelse var nok da jeg havde vævet et stykke stof til beklædning, lige præcist nok så der ikke var noget spild og der så viste sige at være en vævefejl lige inde midt i stykket 😦 Der var heldigvis nok til at min mor kunne få sig en vest, men nu var det jo vævet til mig selv…

Den bedste oplevelse var nok da jeg så opskriften på min taske “Rød sol” på på bendixgarn.dk – du kender vist den fornemmelse 🙂

I det hele taget er det bar skønt at kunne sætte sig i sofaen efter en lang dag og slappe af med håndarbejde.

Knus Britta S

My best momoment in knitting was when I had a pair of socks for grandson who was 2 yrs old. I put them on his feet and they fit perfectly. He proclaimed them to be “the best socks ever” and wore them for 3 straight days until I made a second pair.

Min bedste strikkeoplevelse var da jeg opdagede blog-verdenen og at der var mange andre at dele interessen med. Min værste var da jeg håndstrikkede et laangt halstørklæde der skulle filtes med glaskugler i. Det endte som nakkestøtte – øv.

Tillykke med blogfødselsdagen.

I used to be able to read Danish – 30-35 years ago so your blog is fun. My worst painting moment was when a 4×6′ painting that was commissioned by a tavern was stolen after I finished it but before I could deliver it.

I think my worst was when I was doing a vest from the pattern of one of my knit groups members, he wrote it, and I did it wrong and I was too embrassed to ask him for help and he saw the mistake and kinda ran me over the coals in front of my knit group! EEEP. It was embrassing….

My worst moment taught me the value of swatching. I made an entire cabled vest with some gorgeous yarn. And then when I went to sew it together, I realized that it would fit two of me! Even when I was pregnant, it was loose on me.

I’ve since lost the project — I’d finally gotten up the courage to dig it up and frog it to start over, and now I can’t find it anywhere.

My very first sweater… I’d worked on it so diligently, and I seamed it up and it made me look monstrous. I’d seamed it with the same yarn as the knitting, and when I didn’t like one of the shoulder seams I cut what I thought was the seam but turned out to be part of the sweater. I never wore it, even once.

Happy blogiversary!

My first big project..a knit poncho for my then 14 year old daughter. I got all required items, checked gauge…the pattern just gave sizes but no measurements for finished size. I ran out of yarn twice! (by this time i am up to 100.00 for this poncho.) It ended up being SO large that i cannot even wear it, we are talking xmas tree skirt size! Someday i will take it all apart and re-knit…and have lots of yarn left over!

I had a HUGE lesson in gauge when I was trying to make a poncho (back in the days of poncho madness) for myself. The pattern was:
CO 90
k 8 rows
k10 p70 k10
k all
(rep last 2 rows to desired length)
k 8 rows
BO

I did it with Bulky yarn and the yarn in the pattern was laceweight!

I ended up with a poncho for a 2 year old niece….

Where to begin…I would have to say either the novelty yarn scarf I made for a daughter’s teacher- I could see it on her face, she didn’t like it, or the HUGE poncho, I don’t do gauge swatches, I made for myself, or the 3 skeins of Polarspun in a hot pink color that I can’t find anything to do with!

The best moment in my knitting (so far) was when I finished my first pair of socks. They were just plain socks, and not even in a nice yarn, but they did fit fairly well and that was the first project that really made me feel like a knitter.

My best moment was finishing my first sweater of my own design. It was a very basic top-down raglan, but I love the fit and shaping because I customized it for my body!

Happy blog anniversary! (And what a lovely idea for a contest!)

My best knitting moment was just a few months ago, when I knit–from start to finish–a sweater for my two-year-old daughter.

Toddlers are notoriously finicky, and I wasn’t sure if she’d like the sweater, much less wear it. So I was doubly delighted when she not only wore it right away but clearly loved it! A knitting success for a very difficult “client”! 🙂

The proudest moment of my crafting life was when I finished the Christening gown set for my youngest daughter. It took a year to crochet and bead. I now hate crocheting and am a full-fledged knitter.

My worst – was actually more that one item. I knitted a bunch of permie clothes mostly hats & onesies for a friends baby…not one of them fit.

My Best – was just 6ft soft and luxurious Illusion Cable scarf that knitted up better then expected. The the reciepent gushed and gushed over it for days. Made me feel so accomplished (even though it was just illusion cables and not real ones)

KittyparsonATyahooDOTcom

worst – knitting some socks for my father-in-law while sitting on a train platform. The yarn jumped out of my bag and onto the tracks. I furiously try to wind as much as possible, the train comes and breaks the yarn. I end up 2 inches short of finishing the sock

best – after writing everyone on the internet to get more of the same, someone managed to find some in their stash for me. I finished the socks 2 days before his birthday. .. and yes he loves them

Happy blogiversary!! I do enjoy popping by and seeing what you have been creating!!

My worst moment in knitting – there have been a few! When i was a teenager I decided to knit a jumper with a pattern on the front – my mum told me all about changing colour (it was luckily just 2 colours) and how to carry the yarn etc. Reminding me that I needed to make sure I was pulling the yarn quite tight so that there weren’t holes – so I happily knit the whole front of the jumper and when it came of the needles it was obvious that I had pulled tight – the front was onlt 25cm wide!! My mum ripped it all out and knit it again for me – but I never wore the jumper!!

Best moment – realising that I could pick up my own dropped stitches!! No more round trips of 150 miles to my mum to get them picked up!!

Chris – TILLYKKE / CONGRATS!!! :):)

Tillykke til vinderen – Chris.