Jeg har ikke været monogam strikker siden kort tid efter, jeg lærte at strikke. Jeg har altid haft en svaghed for at følge mine ideer og lade inspirationen blive til et (eller flere) projekter, når den ramte. Det har så med tiden gjort, at jeg er sandet en anelse til i igangværende projekter.

I lang tid har det nu ikke gjort noget, for med en sund indstilling til at afslapning=strikning og en ok mængde fritid at slappe af i, så var der jo plads til lidt rod i strikkekurven.

Ikke længere! Jeg har indset, at der er mange facetter af mit liv, der er skyld i, at jeg kæmper med stress. Nogle af dem har med arbejdet at gøre, andre med famlien, flest har at gøre med, hvem jeg egentlig selv er helt indeni, og så er der nogle af dem, der nok er strikkekurvsrelaterede. Det vil sige, jeg har ikke længere overskud til, at der er så mange ting i gang, og nu må der ske noget.

Her i aften har jeg, nu hvor MM er puttet, tid for mig selv. Den vil jeg så bruge til at hive alle de igangværende projekter frem af sofahjørnet og kigge grundigt på dem. De er jo allesamme blevet påbegyndt, fordi jeg gerne ville lave dem, men måske nogle af dem kan vente? Nogle af dem kan måske endda blive trævlet op og frigivet fra pindene? Om ikke andet, kan jeg få prioriteret i projekterne.

Denne oprydning i projekterne er kun fase et! Fase to, som faktisk allerede er påbegyndt, betyder, at jeg skal fokusere på én ting af gangen. Sørge for, at den bliver færdig og så tage fat på det næste i rækken. På den måde bliver tingene jo nok også færdige lidt hurtigere…

Den første prioritet kan jeg desværre ikke vise jer endnu, for det er teststrikningen af den sidste opskrift i sæsonens sokkeklub for MacKintosh Yarns.  Men fremover vil jeg prøve at vise på bloggen, hvad der har prioritet, så kan jeg jo også holde mig selv fast på den måde.

I haven’t been a monogamous knitter since shortly after I learned to knit. I have always had a weakness for following my ideas and letting my inspiration become a project (or more) whenever it hit me. In time it has made my knitting wip basket resemble something of a mountain with drifts of old projects.

For a long time it didn’t bother me. I had a healthy attitude of relaxation=knitting and a reasonable amount of pasttime to relax in, which meant that there was room for a messy and overflowing knitting basket.

Not any more! I have realised that there are many little parts of my life that accumulated are the cause of the stress I am battling with. Some of them are work related, other family related. Most have to do with who I am deep down inside, and then there are some, which probably are knitting-basket-overflow related. My current mental climate doesn’t have room for that many ongoing projects, so now is the time to do something.

Tonight I have some free time (MM is laid to bed), time alone with myself. I will use this to pull out all my wips, drag them out from under the sofa (and where ever else they are hiding) and look very, very closely at them. I started everyone of them because I wanted to, because I liked the project and wanted to knit it. But perhaps some of them may wait? Perhaps some even may be released from the needles and return to being lovely yarn? If nothing else, I can at least prioritize my projects.

The cleaning out in the projects is only part one. Part two, which has already begun, means that I have to focus on one thing at a time. Make sure that that particular item is finished and then grab (and finish) the next one. That way I make more progress, as my knitting is focused, and perhaps things may even be finished a bit quicker.

Unfortunately I cannot show you, what is my priority at the moment, as it is a test knit of the last pattern for the MacKintosh Yarns sock club. But in the future I will try to show on the blog, the current priority. That way I may be able to hold myself to it.