Det bliver ikke til så meget for tiden, men det er der jo intet nyt i. Sådan tager livet over en gang imellem og kræver fuld opmærksomhed. For et stykke tid siden hintede jeg til alt det, der rører sig i mit liv for tiden, og det er ikke småting. Heldigvis kan jeg fortælle lidt mere frit nu, så det vil jeg gøre.

Vi har fået vores bil, en fin, ny, rød bil, som vi allerede holder utrolig meget af. Det er vidunderligt som vores bevægelsesfrihed øges, og nu er besøg rundt omkring ikke længere helt så omstændige, for vi skal ikke længere jonglere rundt med klapvogn, klippekort, togplaner og uundgåelige gåture. Nu hopper vi ned i dytten med grejet, og så er det afsted på tur.

Jeg har fået nyt job og er startet i det private. Det er skønt. Faktisk intet mindre end fantastisk. Efter et forløb med stress, lavt selvværd, ingen tillid og tiltro til mig selv og mine evne, ingen glæde i jobbet og mangt andet, der gjorde arbejdslivet temmelig usjovt, er jeg nu startet på en frisk. Det er et godt sted, med en leder der faktisk ser lederopgaven som en af de vigtige ting i sin stilling, en jobprofil og arbejdsområde, der passer mig fortrindeligt og en fantastisk kantine (det skal man ikke kimse af). Det føles som om nogen har fjernet en tung last fra mine skuldre, og jeg har pludselig fundet den del af mig, der er glad og positiv. Hende var jeg ellers på et tidspunkt bange for jeg havde tabt helt.

Det sidste er næsten det bedste. For nok er jeg glad for mit nye arbejde, men jeg glæder mig også til at skulle holde en længere pause fra det til oktober/november. Sådan kan man jo være heldig, og det hele går op i en højere enhed. MM forstår ingenting endnu, men Magen og jeg glæder os til, at vi skal være fire.

I don’t write (or craft for that matter) much these days, but somehow the news value of this isn’t great. Sometimes life takes over and demands the full attention. A little while ago, I hinted at some tings that was happening and taking up a lot of time and energy. Now I’m at liberty to tell some more about it, so that’s what I’ll do.

We’re now the owners of a pretty, new, red car, which already is a great favorite with all of us. It is wonderful to have fewer limits on our movements, and visiting friends and family is now no longer quite as complicated, as we don’t have to juggle the pram, tickets, train schedules and inevitable walks to get where we’re going. Now we just walk down to the car will all our gear and get going.

I’ve started a new job in the private sector. It is wonderful. Actually, it’s nothing short of fantastic. I’ve started on a fresh after a long period with stress, low self esteem, no belief and value of myself and my abilities, no happiness and satisfaction in the job, all of which made my work life pretty miserable. It is a good place. I have a leader, who actually sees it as one of his prime job functions to be a leader, I’ve got a job profile and tasks that fit me perfectly, and the place has a marvelous canteen (not to be sneezed at). It feels like someone has removed a very heavy load of my shoulders, and I’ve suddenly rediscovered the happy, gay, positive part of myself. There were moments in the last year, where I feared I had lost her forever.

The last thing is pretty much the best thing too. Though I’m very happy in my new job, I also look very much forward to taking a long break from it come October/November. Sometimes you’re lucky and things happen in the right order and at the perfect time, and I feel like that right now. MM doesn’t understand it yet, but the Mate and I are happy and looking forward to the time where we’ll be four here at home.