Jeg har faktisk også strikket en smule i løbet af de sidste par måneder, når kalenderbroderiet blev for meget, og jeg trængte til en pause. Wilma vesten blev påbegyndt efter den første hospitalisering med brystbetændelse. Jeg tænkte, det ville være rigtig godt med sådan en lille sag til at varme attributterne. At jeg så ikke rigtig nåede at have brug for den af den årsag, er så en anden ting.

Nu er den så færdig, og der er taget billeder, godt nok i uvasket stand, men den er da fin, synes jeg. Desværre er jeg ikke helt nede i en størrelse, hvor den klæder mig. Jeg må sande, at to graviditeter indenfor de sidste fire år har sat nogle spor på kroppen og tøjstørrelsen, og så nytter det jo ikke rigtig at strikke tøj, som passer den “gamle” krop. Løsningen må være enten at tabe sig (det er projektet for 2012) eller at forære vesten til en af lidt mindre statur. Indtil videre bliver den hos mig, og så må vi se, hvad der sker.

I have actually managed to knit a little during the last couple of months, whenever I grew tired of too much embroidery on the advent calendar. This little vest was started just after my first stay in hospital with mastitis after LB’s birth. At the time, I thought a little thing to warm the amplitude of breast would be a good thing. As things turned out, I didn’t get to use it for the intended purpose.

Now it is finished and I’ve even gotten some pictures taken, though in unwashed state, and I am very happy. Unfortunately I’m not quite in a size where it fits me. I have to admit that two pregnancies in four years have changed my body and the size of clothes I wear, and thus it really doesn’t do to knit clothes for the “old” body. The solution will have to be either to loose weight (I’m working on that) or to give the vest to someone of a smaller stature. For now though, it stays with me, and then we’ll just have to see.

Opskriften er (igen) fra “Mere feminin strik”… Det er lige før bloggen er ved at blive en ren reklame for den bog, men der er simpelt hen så mange opskrifter, der lige passer til mig, så det kan ikke rigtig blive anderledes. Opskriften er en ægte Holme Samsøe, god og enkel, men jeg har dog lavet lidt om denne gang. For det første er vesten strikket i et til ærmegabet (gad ikke sammensyning), og for det andet har jeg ændret lidt på snoningerne, så de er symmetrisk spejlvendte over hele vesten. Under ærmegabet har jeg tilføjet en “stolpe” af retmasker, som giver illusionen af en sammensyning. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet, også selvom den ikke lige passer lige nu.

The pattern is (once again) from the book “Mere feminin strik”… It has almost got to the point where the blog is advertising this one book, but the truth is just that I’ve fallen very hard for so many of its patterns, so I really can’t help myself. The pattern is a true Holme Samøe, good and simple, but even so I have changed a few things. Firstly, I’ve knitted the vest in one piece to the arm holes (didn’t feel like sewing), and secondly I’ve changed the cables, so that they are symmetrically mirrored. Just below the arm hole, I’ve added a knit stitch column to seem like a seam. I am really happy with the result, even when considering that it doesn’t fit me at the moment.

  • Wilma (Ravelry project)
  • Opskrift/Pattern: Wilma (Ravelry link) af Lene Holme Samsøe fra bogen “Mere feminin strik” / Wilma (Ravelry link) by Lene Holme Samsøe from the book “Mere feminin strik”
  • Garn/Yarn: 164 g Malabrigo Worsted (Tuareg) + 125 g Noda Junik (Azure)
  • Pinde/Needles: 6mm til kroppen og 5mm til kanterne / 6 mm for the body and 5 mm for the edges

Jeg brugte en tråd Malabrigo og to tråde Junik holdt sammen, og kombinationen er ret god. Malabrigoen giver blødhed og Junik styrke. Jeg tror, vesten vil holde sig meget pæn, meget længe. Og så de to garns farve tilsammen helt uimodståelig… i hvert fald for mig.

I used one thread of Malabrigo and two of Junik held together and the combination is really good. The Malabrigo yields softness and the Junik strength to the finished item. I think the vest will keep in beautiful condition very, very long. Finally, the colours of the two yarns held together is absolutely irresistible … at least to me.

Advertisements