Jeg har haft et mindre tilfælde af færdiggørelsestrang, eller finitis her på det sidste. Det sker ellers meget sjældent her på adressen, så det er jo en fryd faktisk at opleve en gang imellem.

I’ve had a short run of finitis, the wonderful urge to finish some of the many projects that roam the perimeter of our home. I must admit to have enjoyed the experience, even if it is well and truly over now.

vincent1

Ofret denne gang var teststrikkeversionen af “Vincent” (Ravelry link), som jeg strikkede stort set til ende for en vel halvandet år siden. Da jeg fandt den i kurven manglede der ikke meget mere end det sidste ærme. Jeg tog den med på påskeferie, og pludselig var ærmet færdig, og jeg havde også lige fået forlænget trøjen (Sanne har skrevet en fin vejledning til at gøre den længere – og det mangler ofte, når man har så lange drenge som jeg).

The victim of this particular finitis attack was the long abandoned test knit of “Vincent” (Ravelry link here), which I knit almost completely for just about a year and a half ago. When I dug it out of its hibernation, it just needed a bit more than the last sleeve. I brought it with me on our Easter vacation, and suddenly I had finished not just the sleeve, but also lengthened the body (Sanne has written a really good pattern, which tells you just what to do to make the sweater longer – and I need that as my boys are rather tall). 

vincent2

Vel hjemme igen fik trøjen knapper og er nu klar til at komme i brug – om et års tid eller to! MM er nemlig vokset temmelig meget i mellemtiden (han var den oprindelige tiltænkte ejer), og LB er ikke stor nok endnu. Men det er vel heller ikke så skidt at have en fin ny trøje klar i fløjen til når LB på et tidspunkt rammer størrelse 5 år. Indtil da må jeg også vente med at tage billeder af trøjen med et passende barnefyld.

Som afsluttende bemærkning kan jeg så fortælle, at alt er ved det gamle igen. I løbet af de sidste 5 dage er det lykkedes mig at starte på tre nye projekter… Så nu er der vist uafsluttede projekter nok på pindene til at holde den kørende i noget tid igen.

Back home, I dug out some buttons and sewed them on (wonder of wonders) and the sweater was ready for wear – in a year or two! MM has grown considerably in the meantime (he was the originally intended owner) and LB isn’t quite big enough yet. But then again, it’s not too bad having a crisp new sweater ready for when the little one grows into a size 5 year. Until then I’ll have to content myself with pictures without the correct content.

As a closing remark I can reassure you, everything is back as normal. During the last 5 days, I’ve managed to start 3 new projects… enough to keep me and my wip pile busy for quite some time.

Advertisements