Category Archive

Endelig kan jeg præsentere Livstykketrøjen fuldt færdig og vasket osv.

I have the uttermost pleasure in presenting Livstykketrøje fra Geilsk. I already love that cardigan, the colour is just me and the size and fit is wonderful. It was knitted with Geilsk 100% wool with a size 3½mm needle, and it use up 195 grams for a size large. I might knit the sleeves a little longer, if I knit it again, but that’s more because I love looong sleeves!

Åge havde ganske rigtigt gemt sig under reolen og havde lavet en meget flot vævet rede af nullermændene… han gjorde mig kraftigt opmærksom på, at han er utilfreds med tilværelsen hos mig, da jeg på det seneste ikke har haft en eneste ting, der skulle monteres.
Han blev dog straks meget gladere, da jeg fortalte om de stakkels dele, der ikke kunne blive til Livstykketrøjen uden hans hjælp!

Åge er et fantastisk væsen, se nu bare, hvad det ved fælles evner er blevet til. Livstykketrøjen er på billedet helt nymonteret og endnu ikke vasket, derfor også lidt stiv osv. Men nu har jeg haft den i vand og sæbe og en gang i centrifugen, og nu ligger den ligeså fint og tørrer, mens jeg knap nok kan vente til at få den på.
Fakta må I vente med, til jeg kan vise et billede af skønheden og udyret (dvs. Livstykketrøjen på mig!). 😉

Jeg er nødt til at løbe nu, må hellere redde chokoladekagen fra ovnen!

I’ve found Åge, he was (just as I suspected) hiding under the furniture weaving dust mice into a nest. He was grumpy and told me that life in this place (ie with me) was higly unsatisfactory as there haven’t been a singe piece of knitting that needed prober assembly for a very long time!
He imediately cheered up, when I told him about the pieces that were unable to become the beautiful Livstykketrøje without his help!

Åge is a slendid being, just look what has happended with his help. The cardigan Livstykketrøjen is finished (in the picture just newly assembled). I have now washed it, and it is drying with me walking circles around it, waiting with very little patience to be able to wear it.
The facts about this piece of clothing will have to wait, till I have a picture of it with stuffing (ie me).

Oh, I have to run now – gotta save the chocholate cake from the oven!

Jeg er blevet færdig med Livstykketrøjen… eller det vil sige, at delene til trøjen er færdig, men nu mangler jeg monteringen, og her er det Åge kommer ind i billedet. Jeg savner det hyggelige monteringsmonster så frygteligt og vil gerne høre, om der er nogen, der har set ham.
Jeg tror, jeg vil lede efter ham under reolen… han plejer godt at kunne lide at jagte nullermændene der!

Missing: Åge the Assembly Ghoul! Has anyone seen him. I really miss him, since I’ve just finished the pieces for Livstykketrøjen and now I just lack the assembly. If anyone has any idea where Åge is, I would really appreciate a hint.
I think I’ll go look for him under the furniture… he likes to hunt the different species of dust mice and there usually is quite a selection to be found.

Tak fordi du er der for mig. Tak fordi du lytter til mig, både når jeg har noget at sige, men også når jeg taler det tavse sprog. Tak fordi du trøster mig, hvad enten smerten er selvforskyldt eller ej. Tak fordi du forsøger at hjælpe, når verden synes svær. Tak for din opdragelse, jeg er hver dag glad for den ballast du har givet mig, troen på mig selv, evnen til at prøve at skelne godt fra ondt, og viljen til at ville. Tak for de skældud du har givet, skønt jeg ikke elskede dig i stunden, har de gjort mig til et bedre menneske. Tak for den ros du giver, det bedste, jeg ved, er, når du er stolt af mig. Tak fordi du er den du er, heriblandt min mor.
Jeg elsker dig!

Dear mom.
Thank you for being there for me, for listening to me, even when I do not speak. Thank you for comforting me even when the pain is my own fault, thanks for trying to help when the world seems a hard place. Thanks for the upbringing you’ve given me, I am grateful each day for the ballast you have given me, the faith in myself, the ability to try to know good from bad, the will to succeed. Thanks for the telling-offs, they’ve made me a better person, though I didn’t love you at the time. Thansk for the praises, the best thing I know is when you are proud of me. Thanks for being who you are, among that my mother.
I love you.

A.K.A Sock In Progress! (this post will first be in English, then Danish)

I wanted to show how far I’ve gotten with my Secret Sock for my Sockapalooooza4 pal. I’ve had it on standby for some days, as I had to think long and hard about how I wanted the heel to be. I think, I migth have sorted it out, but take a look and tell me if you like it and think it might work.

I wanted the ribbing to stop in a sort of natural way, therefore I chose to take the ribbing in, like shown in the right picture, on the heel flap. Now I’m just worried, that it might be uncomfortable to wear… should I cross my fingers (and knitting needles) and keep it or should I rip it?

I seem to have a compulsive disorder… No sooner, than I finish one thing, I seem to have started a new one…

Jeg er blevet færdig med en lille halsklud, som er strikket af hjemmespundet garn. Det giver en meget, meget god mavefornemmelse at lave noget af garn, man selv har fremstillet. Samtidig havde jeg så også fornøjelsen af at prøve at blokke noget for første gang (masser af knappenåle og vådt uldstof = temmelig morsomt!). Men resultatet er jeg nu godt tilfreds med.

Materialer og mål: Strikket på pind 4mm af hjemmespundet, enkelttrådet 100 % merinould. Halskluden er 56cm efter blokning, så der er definitivt tale om en halsklud! Nå ja, den repræsenterer også 32g på lageret!

Opskrift: Ingen, bare 30m og 20pinde glat, så vend, så retsiden hele tiden skifter.

Spidsfindigheder: Jeg elsker zig-zag effekten, der kommer af at garnet trækker skævt. Det gør det meget mere levende på en eller anden måde. Desuden er tråden ikke lige tyk i begyndelsen og i slutningen (noget med, at jeg blev bedre til at spinde jævnt og tyndt hen mod slutningen), hvilket bare giver mere “karakter” til stoffet (det er da en meget god undskyldning, ikk?).

God eller grel? God!!! (men, hvordan kan den også være andet, når det er det første, jeg har lavet af hjemmespundet garn?).

I’ve finished my first project in homespun yarn (and handspun!), a little something to warm the neck with (keyword: little).
But I have such a good feeling about this little green thing, so I’ll just ignore the imperfections (like the way the yarn is of different thickness in the beginning and in the end… I sort of improved my ability to spin a thin yarn…), or better yet call them “character”!
The zig-zag effect was obtained by shifting the knit side every 20 row. Because of the yarn being single thread it would twist when knitted. I knitted on size 4mm needles.
Last, but not least, the little neck thing weighed 32g, which provided 8g on my yarn-account – for free!

I was so happy to see the comment from you… it made me smile to think, that somewhere in this world, somebody (probably a complete stranger) was thinking about me and my feet!!! And even better, was planning to knit a pair of socks to those oh-so-favorite feet! (see, they look so bare without socks!)

So thank you, my dear Elusive Sock Fairy, you made my day!

Ohhh, and by the way, I’ve just found the perfect yarn for the socks, I’m going to make for my little sock friend. It’s Rowan felted tweed (sh155) and it’s just right…. tonight is the night, when sock magic is going to happen. (pics later)

Det har været en barsk weekend for mig. Jeg vågnede lørdag og gik nærmest øjeblikkeligt i sort – kulsort – var helt nede og vende og havde dynen over hovedet og tudede og pev.
Og hvorfor så det? Jeg har været forvirret i dette år, nåede knap at lande fra NZ førend verden hev mig her og der og alle vegne. Der har været meget arbejde, meget planlægning med bryllupet og mindre studie end min samvittighed kan bære, og ingen orden i hjemmet. Alt i alt gement kaos, der pressede på rodet i mit hoved… og i lørdags kunne jeg altså ikke mere.

Nu har jeg det bedre….. efter et par lange samtaler med dem, der står mig nærmest, er problemet diagnostiseret og løsningen er fundet og taget i brug. Jeg har besluttet mig for følgende:

• Kun at gå til eksamen i et af mine to fag, men så til gengæld koncentrere mig om det ene og lave et godt resultat.
• Lave en læseplan, som jeg kan holde (hvilket medfører at jeg ikke behøver at have dårlig samvittighed over at hygge med strik og hobbies, når blot planen er fulgt).
• Sørge for sammen med Magen at lave madplaner for ugen, sådan at det er på plads (så behøver jeg ikke hele tiden at overveje, hvad jeg nu skal finde på).
• Ikke at arbejde mere, bare fordi jeg har et fag mindre (næ nej, den fælde skal jeg ikke hoppe i), men kun de to dage, som aftalt.
• Have mit garnlager i depot, så det ikke roder eller distraherer mig – det er flyttet op til mine forældre og der var sgu’ 10 kg!
• Have orden i mine personlige papirer, så de ikke stresser mig.
• Gå målrettet efter at starte på ph.D. til februar!
• Glæde mig over mit nye job som forskningsassistent på KU, hvor jeg starter til august!

Jeg har sagt op i dag, godt nok med virkning til 31. august, men alligevel. Efter beslutningen om at droppe et fag og dermed faktisk have tid nok til at læse ordentligt på det andet, har jeg kunne mærke, at jeg har ro indeni. Jeg er ikke længere stresset!

Roen i sjælen er det mest vidunderlige der er sket for mig sådan helt personligt længe (altså lige bortset fra da jeg sagde ja til Magen) og jeg har det godt, sådan virkelig godt 😉

I have had a though weekend. Saturday started with bad mood that soon got worse. The confusion I’ve felt this year so far proved to be too much, and I broke. Tears and sobs. I’m better now, thanks to some good long conversations with those that mean most to me. I’ve found (some of) the problems and decided (and implemented) a solution. I feel better already. I feel a calm and serenity that hasn’t been there for a long time. It feels good.

By the way, the good piece of news I mentioned earlier is that I’ve gotten a job as a research assisten at the University of Copenhagen. I’m starting in August. This also means, that I’ve notified my current workplace today, which actually felt quite good.