Category Archive

Hvad kan jeg sige…. jeg elsker sushi, både for dets smag og for dets udseende!

I can’t help it, I love sushi – equally for its taste and for its appearance!

Jeg synes lige, at I skulle have et lille smugkig på mit nyeste designprojekt… hvis alt går vel, skulle dette nydelige strik være omsat til en brugbar opskrift inden alt for længe (det er i hvert fald planen)… Er der nogen bud på hvad det er? 😉

I thought I would flash a little peek at my current design project, which – if all goes well – should be transformed into a workable pattern within a reasonable time (or that’s the plan, anyway)… Any bids on what it migth be? 😉

Så har jeg endelig fundet ud af, hvordan jeg kan lægge opskrifter ud på min blog (oh, jubel). Det fejres ved offentliggørelsen af opskriften på Februarstrømperne.
Opskriften kan hentes her, eller ved at klikke på linket i sidebaren!

Da det er min allerførste opskrift, vil jeg meget gerne høre, hvis der er nogen, der har problemer, for så vil jeg gøre mit allerbedste for at hjælpe (og selvfølgelig ændre opskriften) 😉

God fornøjelse!

I finally found a way to publish patterns on this blog. This is promtly celebrated by the publication of the pattern for my February Socks (sorry, so far the pattern is only in Danish). The pattern can be found here, or by following the link in the sidebar.

Det er lykkedes mig at blive færdig med en lille strikket ting til en barselsgave tidsnok til besøget hos den lille familie i dag… jeg tror aldrig, at jeg har strikket så hurtigt eller koncentreret nogensinde før. Men nu kan jeg i hvert fald præsentere et styks miniature undertrøje til min lille ny nevø!

Spidsfindigheder: Dels er jeg ret glad for lukningen med en knap på den ene skulder, hvilket burde sikre, at trøjen er til at få over hovedet. Derudover er jeg vild med snoningerne der er spejlvendte. De giver lige præcis det udtryk, som jeg håbede på (lidt heldig har man da også lov til at være).

Det lykkedes sørme!!! 😉 Sutsko’ene kom ud af maskinen og lignede mest af alt babysko, men med lidt aktiv indsats i strækningsområdet (tog dem på fødderne og hev i dem) blev de faktisk helt gode.
Der er nu sat satinbånd i dem og de er klar til aflevering hos en god veninde med fodkoldt i lejligheden 😉

Skal lige huske at sige, at de tæller som marts måneds “sokker”… og det “nye” i dem er, at jeg aldrig før har strikket noget til fødderne, der skulle sys sammen eller filtes 😉

Og så til anden del af overskriften: Jeg er blevet faster i dag (altså lørdag)… det er stort, det er rigtig, rigtig stort! Jeg glæder mig usigeligt meget til i morgen, hvor vi skal ud og hilse på det lille nye medlem i familien…
Det har selvfølgelig også medført undtagelsestilstand i mit strikketøj (det er en uge før tid), så ligenu koncentrerer jeg mig ganske meget om en lille undertrøje og noget andet, lidt større (forbliver en hemmelighed lidt endnu). 😉

Firstly I have actually managede to make som decent homeshoes… even though they looked more like babyshoes, when I took them from the washing mashine. But they are accepted, and actually quite comfy (might make more at some point).

Secondly – and way more importantly – I am now officially an aunt!!! Got the news earlier today, so now my knitting is in a declared state of emergency, which means only two things are approved knitting – a baby shirt and a secret (at least for a while longer). Can’t wait till tomorrow where the Mate and I will go visit the little family 😉

Så har jeg atter kastet mig ud i et valkningsforsøg, denne gang håber jeg, det går bedre (dvs. at det rent faktisk vil valke i maskinen).

Materialer og mål: Futterne er strikket i rent new zealandsk uld af mærket Ashford Tekapo. Jeg har brugt en pind 4mm rundpind (alle mine andre pind 4mm er i brug til andre projekter). Lige nu er de ganske voldsomt for store til min str. 42 fod, men det håber jeg afhjælpes ved den tur, de lige for øjeblikket er i gang med at få i vaskemaskinen.
Der er brugt 147 g. garn til futterne.

Opskrift: Tøffe Tøfler, men hvor jeg har fundet den, kan jeg ikke længere huske.

Spidsfindigheder: Garnenderne ved farveskift er blevet hæftet samtidig med, at jeg strikkede, dvs. ved at strikke dem ind i det næste forløb. Udemærket teknik, som jeg nok vil benytte mig af senere.

God eller grel: … tja, det vil vise sig, for det afhænger vist ret meget af om valkningen lykkes. Det har jeg svar på om et par timer. 😉

May I present the second attempt to make something knitted to shrink… It is supposed to be slippers/homeshoes, but right now they are way too big even for my size foot (which is not so small)… but as I’m writing they are spinning away with the laundry, so in a couple of hours I’ll know whether I failed (yet again) or won… I used some pure New Zealand wool and 4mm circular needle to make them.

Ok, så var det måske lidt mere tur og lidt mindre smut… 😉

Magen og jeg tog på visit i Maribo, den by i hele det ganske danske land, som jeg har boet længst i (og jeg har til oplysning boet i syv forskellige byer i hhv. Jylland, Sjælland, Fyn, Lolland og Færøerne). Magen havde aldrig været der, så det var vist på tide, at han fik en ide om, hvad det nu var, jeg nogen gange snakker om.

Det var spøjst at være tilbage – det er snart syv år siden sidst – ikke meget havde ændret sig, måske bortset fra mig!

Og jeg har ændret mig utrolig meget! Sidste gang jeg var i byen, var jeg et barn. Det er jeg bestemt ikke længere. Jeg kunne mærke på vores gåtur, at det var godt, at vi tog derned. Godt, fordi jeg så kan være helt sikker på, at det er rigtigt nok, den følelse jeg har af ikke at savne stedet… Det er ikke fordi jeg ikke har gode minder – søen, domkirken (forøvrigt Danmarks smukkeste, mener jeg) og roklubben bringer gode minder med sig, men det er der så meget andet i den by, der ikke gør.

Jeg er glad for, at jeg ikke længere bor der. Jeg er glad for, at jeg har udviklet mig – vokset – så meget, og at jeg er blevet til den person, jeg er nu. Jeg er glad for, at jeg ikke behøver at tvivle på, at jeg ikke savner den tid – overhovedet ikke.

… nu til noget helt andet og mere fiberrelateret. Jeg vil lige præsentere jer for mit garn nr. 2 “in-progress”. Det går helt godt, og jeg øver mig flittigt hver dag (uhhh, hvor er jeg dog god!) 😉

Jeg glæder mig også rigtig meget til at lave noget af dette smukke grønne garn… det er i hvert fald mere anvendeligt end det første jeg spandt.

The Mate and I have been on a roadtrip today. We went south to the town of Maribo, which remains the place, where I have lived the longest. It (the coming there again) was filled with mixed emotions, as I have both fond and not quite so fond memories of my time there. However both the lake and the cathedral brougth back some of the good ones. Most importantly though, is that I got a much clearer understanding of just how far I have come since then… it was a good feeling.

The spindel is showing of my second attempt on spinning… and I must admit, it is getting better (the first creation resembled rope more than yarn!).

… til deres dages ende. Og det håber vi selvfølgelig selv er rigtig, rigtig længe!

Vi havde en vidunderlig, skøn, dejlig, drømmeagtig, smuk og lykkefyldt dag, og vi er absolut ikke blevet trætte af at være blevet gift 😉

… tænk at en halv time i en kirke kan være så smuk… jeg vil værne om det minde for altid!

Det må da vist være godt nok, som afsløring af undertegnede og magen (bare rolig, han godkendte selv, at disse to billeder kom på bloggen). Til de interesserede kan jeg sige, at kjolen var det nye, smykkerne var det gamle og det lånte (har tilhørt min tip-tip-oldemor og er nu min fars!… ikke at han har gået så meget med dem) og det blå var i buketten!

Hvorfor er det, at jeg ikke kan holde fingrene fra nye projekter? (uden altså at have færdiggjort gamle først). Har i løbet af den sidste uge fået startet på et par filtede futter (altså ikke filtede endnu), et par sokker i hjemmedesign af den lidt mere snoede type og en “inderst inde” til min kommende nevø eller niece…
Det er jo vældig hyggeligt, men det kunne jo godt være, at jeg skulle tage mig sammen og liiiige få et par projekter færdig snart? 😉 (vi får se!)

Den har vi stadig siddende i kroppen. Vi er knap nok lige vendt tilbage til storbyen fra dage med sol og Vesterhavsluft og ren og skær afslapning…

Tak for lån af sommerhuset kære morforældre. Det var den perfekte måde at slappe af på oven på den store dag!