You are currently browsing the category archive for the ‘Uncategorized’ category.
Hvad andre tager sig til i dagene efter deres bryllup er deres sag… jeg har spundet garn for første gang!!!
Og så…. TA DAAAAAA!!! Mit allerførste fed hjemmespundne garn…
Det kan man vist godt kalde det…. jeg går i hvert fald rundt og er meget opmærksom på min venstre hånds ringfinger for tiden. Fornemmelsen af den smukke ring, der pryder den, giver varme i hjertet, banken i hjertet og smil på læben…
… eller rettere, jeg elsker fornemmelsen af godhed og renhed, når jeg er færdig! Tænk at det kan tage så lang tid at støvsuge 56 kvm… (det har sikkert noget med frekvensen af støvsugninger at gøre), men nu er her i hvert fald ryddeligt og pænt og rent, så vi med god samvittighed kan invitere min engelske veninde på kaffe og hygge på søndag… Det er vel det mindste vi kan byde hende, når hun nu er taget hele vejen fra London til vores bryllup…
Hov, der kom jeg vist til at nævne b-ordet…. 😉 (juble, juble, juble). Det skal man kun gøre, hvis man kan klare mig i overdrevet selvsving og storsmilende af glæde. Hvor jeg dog bare GLÆDER mig… og tænk, så er det faktisk allerede i overmorgen 😉
Det var sjovt at se alle de gæt, der kom ind i min lille dyregætteleg… men nu til det alvorlige 😉 Der er nemlig fundet en vinder.
Tillykke til Strikkemutter, der havde hele 4 dyr rigtigt! Jeg sender en lille præmie, når jeg har fået dine kontaktoplysninger (er du med i webstrik?).
En lille trøstpræmie er der også plads til…. Tina var dels den første der gættede (og endda rigtigt) og så blev det hævdet fra flere, at det var synd for jyder 😉
Her kommer de rigtige svar:
1. Den flyvende elefant er Hotel Petris mærke og sidder på gavlen mod Krystalgade… den kan dog bedst ses, hvis man går på Nørregade op mod Nørreport og løfter blikket fra brostenene.
2. Uglen fra Studiegården, hvor Økonomi og Jura holder til. Indgang til gården er på Studiestræde nr. 6.
3. Ganske rigtigt (som de fleste dog havde regnet ud) “Det STOOOORE stygge storkespringvand” på Amagertorv.
4. Den fine løve, havde ingen gættet. Den er på en af siderne af den gamle avisbod (nu vistnok bagelbod) på Kultorvet!
5. Nettohunden er fanget på Nørrevoldgade, lige overfor Nørreport St.
6. Nej, det er ikke Rådhustrappen, men derimod trappen op til det gamle naturhistoriske museum på Krystalgade (nu en del af KU’s administrationsbygninger).
Tak fordi, I ville være med på spøgen.
Så er jeg endelig blevet færdig med et lille projekt igen… Mit 3 af 12 er denne hjemmekomponerede hue, som jeg kalder “Firkanter”.
Det bliver en helt igennem dejlig dag den her!!! Solen skinner, blæsten synger. Jeg har lavet bordkortene færdig og skrevet bordplanen ren. Skal snart ud og nyde vejret og cykle en tur og besøge en kær veninde, der har inviteret på fødselsdagskage. Har nydt hvert eneste sekund indtil nu og vil nyde alle dem, der er tilbage af dagen!
Er I friske på en lille gætteleg? Jeg har været på jagt i storbyjunglen og har fået 6 byttedyr i fælden, nu gælder det så for jer om at fortælle mig, hvor jeg har fanget de seks dyr henne 😉 (og nej, det er ikke nok bare at svare København!)
Vinderen er den, der svarer flest rigtigt, og er der to (eller flere), der har lige mange, så vil min mage med stor fornøjelse og fairhed udtrække en vinder tilfældigt. Der er ægte new zealandsk garn (hjembragt af storvildtjægeren selv) som gevinst i denne jagt! I har indtil midnat mandag til at lege med.
Her kommer byttet:
Jeg må indrømme, at det ikke er meget overskud, der har været i mit liv her den sidste uges tid. Men jeg ville da lige give et enkelt livstegn…
Brylluppet skrider stadig nærmere og alle de små ting og sager, der liige skal ordnes, sværmer rundt om mig som en arrig flok sultne forårsmyg (eller sådan føles det i hvert fald nogle gange). Af og til ryger jeg i et stort, sort hul, men heldigvis haler jeg mig snart op igen (enten ved egen hjælp eller ved en håndrækning fra magen, det kære væsen). Jeg har en lille (not) liste og når den er krydset ud, så kan I tro, at jeg er en glad kvinde, som så kan begynde bare at glæde sig – for det gør jeg nu også lige nu.
Og jo, I skal nok få et billede af magen og mig, når dagen har været der.
Er jeg mon håbløst optimist, når jeg håber på, at anemonerne er sprunget ud om 10 dage?
Strikning går det lidt frem og tilbage med for tiden. Min hemmelighed var jeg nødt til at trævle op og begynde forfra på… øv, bøv, men nu skrider det atter fremad, og forhåbentlig er det rigtigt denne gang.
Jeg har kameraet med mig ind til byen – skal lige se om jeg ikke kan fange et forårsmotiv eller to, så måske kommer der på et tidspunkt atter billeder på bloggen 😉
… kjolen er i hus! Så kan dagen faktisk bare komme an!!! Tænk, at jeg skal vente endnu 2 uger og 1 dag… kan næsten ikke 😉
… der er krise i hjernekassen. Jeg vrider den ustanseligt for at prøve at få en eller anden ide til, hvad min dejlige forlovede skal have i morgengave… Sokker? .. nej, mangler garnet, trøje? niks er i gang (og det ved han!)… ur? heller ikke, det har han jo i forvejen…
Ville give ham Wimbledonbilletter, men det viste sig at være en lidt større udfordring end jeg troede – og nu er de for dyre (alt, alt, alt for dyre).
Hmm, det hjalp faktisk at lukke lidt damp ud her på siden. Nu vil jeg cykle ind til centrum og snuse rundt og se om det giver et resultat… har trods alt ikke så lang tid til at finde på noget.



