Først må jeg hellere krybe til bekendelse og erkende, at jeg nogengange husker med den forkerte legemesdel… nå, men kabelet til mit kæle-kamera er fundet igen (det var jo selvfølgelig et ganske logisk sted…), så nu kan i få billedet af magen iført julegaverne, hue og halstørklæde.

Og hvad betyder det så? Jo, mens jeg har været på juleferie har kabelet til mit lille kamera valgt at lege gemmeleg… så jeg kan lige nu ikke få billeder over på min computer … og dermed heller ikke over på min blog (ØV!).

Jeg havde ellers lige glædet mig til at vise den hæklede hue og halstørklæde i forening og på model (han gik efter noget pres med til det) og måske et lille stemningsbillede af den chokoladekage, der lige er blevet færdig… ummmm.

Vi skal til Norges land om nogle timer – har grint lidt af, at jeg knap har været hjemme i min egen lejlighed siden hjemkomsten fra New Zealand… men sådan er det jo med jul og nytår, det er tid til at være sammen med familien. Og vi kunne altså ikke rigtig sige nej til en kombineret nytårs- og skitur 😉 Vi tager båden til Oslo og så tænkte jeg, at det nok ville være godt at have lidt friskbagt med til turen… mon ikke det falder i god jord? 😉

Jeg håber alle har en god efterjul og kommer til at have et smukt og godt nytår… Nu vil jeg forsøge (for 117. gang) at finde det dumme kabel og ellers vil jeg trøste mig selv med at kigge i Folk Shawls af Cheryl Oberle – den bog er simpelthen fantastisk. Der er ikke et eneste sjal deri som jeg ikke har på ønskeseddel nu!

Rigtig glædelig jul til alle jer derude i cyberspace! I kan tro, at det føles rigtig, rigtig godt at være hjemme i mørket – det bringer altså bare mere julestemning med sig.
Om meget kort tid går turen nordpå til begge hold forældres by, hvor julen skal fejres godt og længe. Jeg har krydset meget af på listen: alle julegaver er pakket ind og kort er skrevet og magens hue er næsten hæklet færdig (og jep, halstørklædet fra tidligere indlæg er også hæklet).

Lige til sidst skal I lige have lov til at se julegaven til magen. Halstørklædet blev ganske hurtigt færdigt, men jeg har bare ikke lige haft tid til at tage billeder (kom trods alt hjem til vintermørket i forgårs).

En matchene hue er også under produktion, men led under garnmangel (har nu fundet noget nogenlunde tilsvarende garn, så måske den bliver færdig til at ligge under træet på søndag).

Åhhhhh, hvor er det dog rart at være hjemme. Især efter sådan en lang rejse… en anden gang burde man nok gøre, som Ulla foreslår og tage et lufthavnshotel, men vi var lige lidt sent ude og orkede simpelthen ikke at finde på noget.

Men nu er vi hjemme i Danmark igen. Har lige nydt lidt julestemning med glögg og æbleskiver – mmmmm 😉

Og så er jeg hjemme ved al mit garn og mine UFO’er (nogle gode, der bare ikke kunne være i bagagen på udturen, andre er ganske unævnelige). Jeg må hellere få lidt overblik over det, for fra på søndag (dejlig dag) starter alvoren. 😉 Jeg glæder mig nu lidt…

Men nu trænger jeg til at slænge mig på sofaen og lave ingenting lidt inden det er sengetid for alvor!

Uha, hvor jeg dog glaeder mig til at slippe for fly og lufthavne i den naermeste tid… har nemlig lige tilbragt godt 11 timer i en flyvende sardindaase fra Auckland til Tokyo…. og nu venter en meget spaendende (NOT) nat her i lufthavnen foerend den naeste daase flyvende konserves letter med retning Danmark og Koebenhavn!… suk!

Det er egentlig ikke fordi jeg har noget mod at flyve – kan faktisk vaeldig godt lide det – men det der med natten i lufthavnen siger mig ikke saa frygtelig meget. Isaer ikke naar ens SAS bonuskort ikke engang kan give adgang til en soelle lille lounge… nae nej, der skal man vaere guld- eller i det mindste buisiness class-medlem (og jeg behoever vel ikke uddybe grundene til at to studerende ikke har saadan nogle stykker plastik?) ;-( Saa vi er henvist til div. saederaekker… heldigvis er jeg tryg i visheden om, at jeg sover meget, meget godt saadanne steder (oevelse goer mester!).

En ting, der dog er opmuntrene, er, at jeg har mit tynde haekletoej med i haandbagagen – og I kan tro, at der bliver haeklet til den helt store medalje – skal jo have et eller andet at tage mig til… (blev forresten faerdig med magens halstoerklaede foer afrejsen, men billede maa vente til senere).

Det er lidt svaert at fatte. Det er min og kaerestens sidste – allersidste – dag i New Zealand. I morgen tidlig (mandag morgen nz’sk tid) tager vi flyet til Tokyo og paa tirsdag er vi helt tilbage i Danmark…. det er meget, meget maerkeligt at taenke paa. Jeg mener, hvor blev det halve aar lige af – jeg synes da, at det er meget kort tid siden, at vi foerst begyndte at overveje om vi skulle paa udlandsophold paa studiet.
Suk, alle gode ting har jo en ende (en regnorm har to!) og det her ophold har virkelig vaeret en af de gode (meget gode) ting. Jeg har oplevet, set og laert saa meget, baade om NZ om DK (saadan set fra et andet perspektiv) og mig selv og haft oplevelser, hvis minder vil blive vaernet om resten af livet.

En ting er dog sikker…. det er ikke sidste gang, at jeg er i New Zealand 😉

Vi er i Auckland. En by vi synes var trist og kedelige i vintermoerket i starten af juli, men som har aabenbaret sig som levende og hyggeligere (kan dog ikke maale sig med Wellington, Christchurch eller Koebenhavn) her i sommerlyset.
Skal ud og spise i aften – saadan sige paent farvel – oppe i toppen af Skytower med udsigt til det hele og lidt til… glaeder mig og er samtidig lidt trist. Maa hellere love mig selv, at jeg ikke skal vaere dobbelt saa gammel som nu, foer jeg er her igen…

Maa hellere stoppe og soerge for at komme ud og nyde de sidste stunder (god mad, hyggelige butikker og en gaatur i parken og saa selvfoelgelig fin restaurant i aften…) Vi ses derhjemme.

Der er gang i en masse hæklerier – eller i hvert fald i to hernede i NZ. Det første er et halstørklæde til den tilkomne. Dejlig nemt og derudaf i stangmasker på hæklenål str. 5mm. Er selv ret vild med det mangefarvede blålige garn som konstrast til det meget maskuline grå…
Det er egentlig en julegave, men han har selv været med til at vælge, og så er det også lidt svært at skjule den slags produktion, når man er på mange ugers camping sammen 😉
Det er snart færdigt (er kommet en del længere siden billedet er taget), og det kan godt være at han får det før d. 24… Det er jo vinter, når vi kommer tilbage til Danmark.

Det andet hækleri går det lidt langsommere med. Det er på hæklenål 2½ og der er 490 masker hen over tørklædet, som jeg hækler på langs. Garnet blev købt på en gårdbutik og jeg kan virkelig godt lide de naturlige farver. De passer så godt til hinanden. Jeg hækler det i den farverækkefølge, der er på billedet.

Både surt og sødt…

Af en eller anden grund kan folk – og det er især mænd – ikke lade være med at komme med en kommentar, når jeg sidder og strikker hernede. Det er tit hen i retning af ”det ser man ikke så tit længere” eller ”du er vel nok flittig” osv. Den underliggende betydning, som tit bliver rettet i retning af min kære kommende mand, får jeg til at være, at de synes at det er godt at se, at en ung kvinde er huslig osv. Hvilket irriterer mig, fordi de på en eller anden måde nedgør mig til ”bare” at være husmor – ikke at der er noget galt i det, men jeg er nu ret stolt af mine akademisk faglige præstationer, men synes dog ikke, at det er nogen grund til ikke også at kunne lide at lave mad og strikke og være huslig osv. Og hvorfor de nogen gange ikke bliver sagt til mig, men til manden, det forstår jeg blot endnu mere som chauvenisme og det irriterer mig endnu mere…

Til gengæld får jeg også gode kommentarer – det er kvinderne, der kommer i spil her – de vil høre, hvad det er jeg laver, hvor jeg kommer fra, hvor jeg har fået garnet fra, komme med små historier om deres egne strikkeeventyr osv… Det synes jeg så til gengæld er helt vildt hyggeligt.

Måske misforstår jeg de stakkels mænd på det forfærdeligste (nu er det sket mere end en håndfuld gange på nogle uger), det kan være, at de er nysgerrige, men ikke rigtig forstår at spørge ind til det på den rigtige (kvindelige?) måde. Men feministen i mig bliver irriteret, men svarer dog høfligt på forespørgsler og fortæller, at der faktisk er rimelig mange unge og yngre kvinder, der strikker i Danmark, osv…. Synes bare, at det er lidt mærkeligt, at det er sket så mange gange hernede og aldrig før i Danmark…