I dag førte min kærlighed for strikning til en fantastisk lille opdagelse. Vi havde en transport dag, en af dem, hvor man sætter sig i bilen og så kører man ellers resten af dagen, mere eller mindre. Til forskel fra tyske motorveje, så er gennemsnitshastigheden på sådan en dag hernede (New Zealand, som I ganske rigtigt gættede) sjældent over 75 km/t… det siger så lidt om vejene.

Nå, tilbage til historien. Vi gjorde holdt i en by på vestkysten, Hokitika, for at være helt præcis. Vi trængte til frokost og frisk luft og fik begge dele til stor tilfredsstillelse. Inden vi kørte videre gik vi lige en lille tur rundt i byen (stor var den ikke, så det var rimelig nemt), og på vej tilbage fra stranden fangede dette skilt mit øje…

Today my love of knitting lead me to a rather delightful little discovery. We had a transport day, you know, one of those where you go into the car in the morning and then drive, and drive the rest of the day, more or less. The result is rather less kilometers down here (New Zealand, in case you didn’t guess from the last post) as the average speed on a whole day seldomly get beyond 75 km/h, which says all there needs to be said about the roads down here.

Ok, back to the story. We made a stop in a town on the West Coast called Hokitika. We needed lunch and fresh air and got both to our great satisfaction. Before we drove on, we made a little walk about the town (not hard to do, since it’s not a big town), and on the way back from the beach my eye was caught by this sign…


Se, sådan et kan jeg jo bare ikke gå forbi. Jeg måtte hen og kigge. Lidt længere henne ad vejen kom jeg til at grine højt, for se, hvordan muren så ud!

I simply cannot walk past such a sign and not investigate, so of course I had to go look. A bit further down the road I burst out laughing, because I saw this on the wall!

Det var en kombineret sokke- og garnforretning, dvs. de havde både mange og spændende sokker (Dobby ville have elsket den) og lækkert garn (ja, jeg købte noget, New Zealand er med på listen over undtagelser fra intet-garn-indkøbs-reglen), men derudover havde de også et helt rum fyldt med henved 30 antikke sokkestrikningsmaskiner. Linet op på rad og række! En af hovedattraktionerne på sokkehylderne var possum/merinosokker strikket på de antikke maskiner.

It was a combine sock and yarn shop, that is to say that they had lots of interesting and plainly luxurious socks (Dobby would have loved it) and pretty yarn (yes, I bought some, New Zealand is one of the exeptions from my no-yarn-buying-rule), but apart from this they also had a whole room filled with around 30 antique sock knitting machines. All present and lined up prettily! One of the main attractions on the sock shelves was the possum/merino socks knitted on those antique machines.


Jeg synes, det var morsomt og sjovt og også spændende på en og samme tid. Godt vi gik en lille tur, og godt, at butikkerne hernede har åben en søndag. Ellers var jeg gået glip af et godt grin og noget lækkert garn.

I found the experience funny and interesting at the same time. I’m glad we went for that little walk, and glad that shops are open on a Sunday down here. Otherwise I’d missed a good laugh and some very yummy yarn.