MM og jeg var i kælderen i går og fandt den store kasse med julepynt frem, så nu er der et par nisser hist og her, lidt lys på altanen og en troldegren med pynt i vinduet. Sådan blev første søndag i advent fejret med pynt, levende lys og lune æbleskiver.

MM and I dug out the big box of Christmas decorations from the cellar yesterday and proceeded to put up a few gnomes, some lights for the balcony and a branch with stars and hearts in the window. Thus we celebrated first Sunday in advent with decorations, lit candels and a hot dessert.

I kassen fandt vi også min nødplan i fald MMs kalender ikke blev færdig, nemlig min gamle kalender, som min fars moster broderede til mig  til min første jul tilbage i 1983. Den hænger nu og er klar til MMs gaver, for hans egen kalender er ikke færdig endnu. Jeg tror, at det måske var lykkedes, hvis efterfødselsforløbet havde været et andet, men det er jo svært at sige. I hvert fald føler jeg ingen skam over at bruge denne nødløsning. Og så kan jeg jo bare have som målsætning, at begge drenge skal have færdige kalendere til næste år (og igen kan jeg hygge mig med at brodere løs sammen med flere andre).

I also knew that my emergency substitution for MMs advent calendar was to be found in said box. It is my own advent calendar, which my fathers aunt (his mother’s sister) made for me for my first Christmas back in 1983. It now hangs ready for MMs presents, as his own calendar isn’t quite finished yet. I still believe that I might have managed to finish it, if the first month of LBs life had been kinder to me, but it is hard to tell. In any case, I’m far from feeling ashamed of utilizing this possibility of substitution. And then my goal for next year can be to finish advent calendars for both my sons (in any case I won’t be the only one embroidering another calendar).

 

Det føles passende at vise et billede af, hvor langt jeg faktisk nåede, inden realitetssansen for alvor satte ind. Billederne viser status fra sidste post d. 24. oktober, dvs. lige før LB, og det andet billede viser status af i dag d. 28. november. Alle tallene er færdige, og en del af de øvrige motiver er også klaret, men det sidste kan dog ikke klares inden torsdag.

It feels appropriate to show how far I managed to get before common sense finally took hold. The pictures show the state of progress on October 24th, just before LBs birth, and on November 28th, today. All the numbers are done, and several of the other images are also finished, but however hard I work, I won’t be able to embroider the rest before Thursday.