Jeg er moderator på en gruppe kaldet “Village Hopelessly Overcommitted” på Ravelry. Siden mit nye job og især siden LB har jeg ikke været så frygtelig aktiv derinde, men det er stadig mit favorit virtuelle opholdssted på Ravelry. Det er en flok meget søde mennesker, der befolker gruppen, og vi snakker godt (og meget). Men selvom jeg længe har vidst, at det var søde folk jeg chattede med, blev jeg alligevel meget overrasket over den hemmelighed, de har hygget sig med hele sommeren.
I am a moderator on a group called “Village Hopelessly Overcommitted” on Ravelry. Since I started in my new job, and especially since LB came into the world, I haven’t really been that active in the group, but it is still a favorite place to be in Ravelry. It is a bunch of very sweet and kind people, who are members in this group, and we chat a lot about almost everything. But even though I’ve know for a long time, that it was kind people I chatted with, I still was surprised over the secrect they have had this entire summer.
Da jeg kom hjem fra hospitalet (første gang) med LB ventede en stor pakke på mig. I pakken var der to store tæpper, et til MM og et til LB, syet sammen af lapper med elefantmotiver. 19 af gruppens medlemmer har strikket lapperne og sendt dem til én enkelt (søde Roseknits24-7), der syede dem sammen og strikkede kant. Da jeg pludselig stod der med tæpperne i hånden, og det kæmpe arbejde de har lagt i dette projekt gik op for mig, var jeg målløs. Jeg kom til at tude af bare overraskelse, rørelse og taknemmelighed over den varme og gavmildhed, som for mig er så stor en del af den virtuelle strikkeverden. Nu er det så lykkedes mig at tage et ordenligt billede af LB og hans tæppe og et af de to tæpper sammen, og jeg viser dem her på bloggen, fordi jeg så gerne vil sige ordentligt tak på vegne af mine drenge, der begge bruger deres tæpper meget.
When I first came home from the hospital with LB, a large box was waiting for me. In that box were two blankets, one for MM and one for LB, both sewn together from squares with elephant patterns. 19 of the members of the Village had knitted the squares, sent them along to the sweet Roseknits24-7, who then sewed them together and made the edge. When I suddenly stood there with a physical proof of the utter kindness and love from these people, I was at a loss for words. The magnitude of the work they put in this project made me cry a tear of gratitude, a tear for the kindness, warmth and generousity that is such a big part of the virtuel knitting community for me. I have finally managed to take a proper picture of LB with his blanket, and another of both blankets together, and I wanted to show them here on the blog to say a proper thank you, from me and from my boys, both of who use their blanket quite a lot.
7 comments
Comments feed for this article
November 30, 2011 at 5:09 pm
Fríða
OMG! sikke en vidunderlig gave og sikke en dejlig söd tanke bag. kan godt forstå du blev rört.
kh.fra Island
Frida
November 30, 2011 at 9:15 pm
Kirsten
Hvor dejligt – strikkere er bare de sødeste mennester.
November 30, 2011 at 9:57 pm
Di
These are truly beautiful! I will have to make sure over Christmas that the teeny little blanket can be ready for LB!
December 1, 2011 at 1:53 am
Ulla
Smukle tæpper og perfekt med elefanterne!
Det er en herlig amerikansk tradition, det med at strikke/hækle/sy lapper til et fælles tæppe fra en gruppe venner.
December 1, 2011 at 10:31 pm
Christine
Fuldstændigt fantastisk…. Sikke nogle flotte tæpper!
December 1, 2011 at 10:47 pm
Jette
Sikke en sød tanke, og hvor er de flotte de tæpper.
December 5, 2011 at 11:02 pm
guess who...
Ej, hvor er de bare fine! Det er da perfekt og velfortjent med nogle små lyspunkter (foruden det meget store lyspunkt :-)) i sådan en tid.