You are currently browsing the tag archive for the ‘gift’ tag.
Alle gode intentioner om, at jeg da selvfølgelig kunne nå at trække vindere og poste dem her på bloggen mandag aften, blev gjort til skamme af hverdagen. Men sådan går det i dette hjørne af blogland.
Nu har jeg så fået Magen til at lege lykkens gud (han er på ingen måde gudindeagtig) og trække 3 heldige vindere blandt kommentarerne. Tusind tak til alle jer, der lagde en kommentar med en hilsen, både nye læsere og jer, der har fulgt med i lang tid. Det var så hyggeligt at læse hver eneste en.
All good intentions of getting to draw winners and present them here on the blog on Monday was lost to the fires of everyday life with two young boys. But that’s how the world goes in this corner of blogland.
Tonight I managed to entice the Mate to play Lord Luck (he’s very far from being a Lady) and draw 3 lucky winners among all the comments. Thank you so much to all of you who placed a comment to say hello, both new readers and those of you, who have followed me for years. It was lovely reading every one of them.
- Pia vinder gaven med “Sand”, sokkegarn og new zealandsk garn.
- Kristin vinder gaven med “Strik og Mal”, Malabrigo og Anina garn.
- Sarah (from New Zealand) wins the gift pile with the project bags, the handspun and the Cascade 220.
Jeg har sendt en mail til alle tre vindere. Husk at give mig besked om, hvilke af mine opskrifter I også gerne vil have tilsendt.
I have sent an e-mail to all three winners. Remember to let me know which patterns from among my designs you would like to have as well.
I dag, d. 1. november 2016, er det ti år siden, at jeg lagde den første post op på min dengang nyoprettede blog. At tænke sig! Jeg sad på den anden siden af kloden, i New Zealand, og havde i de forgangne måneder fundet flere blogs, som jeg var blevet inspireret af – so ein ding… Derfor tog jeg springet, og hvor har det dog været fantastisk.
Tanken om at give gaver væk ved gode lejligheder har altid fornøjet mig. Derfor har jeg glædet mig til at fejre bloggens store fødselsdag med en giveaway.
Today, the 1st of November 2016, it is ten years since I put the first post up on my newly started blog. Ten years! I sat on the other side of the planet, in New Zealand, and had in the past months found and enjoyed several blogs. I was inspired, and thus I jumped into blogland, and have never regretted it.
I must admit to loving to give presents away, which is why I have been looking forward to celebrate this big blogiversary with a giveaway.
Jeg har samlet en bunke gaver sammen, som jeg giver væk til 3 heldige læsere af bloggen. For at være med skal du blot skrive en kommentar til denne post, og hvis du har lyst til at fortælle mig om, hvor længe du har læst med, hvordan du fandt bloggen eller noget helt tredje (du kan selvfølgelig også bare skrive, at du synes gaverne er så skønne, at du ikke kunne lade være med at deltage). Internationale deltagere er velkomne.
Sidste chance for at lægge en kommentar er mandag d. 7 november kl. 19.
Jeg håber på, at I har lyst til at fejre bloggen sammen med mig 🙂 Og så må jeg hellere præsentere præmierne.
I have collected a little pile of gifts, which I will split between 3 lucky readers. To enter the giveaway, just write a comment here on this blog post, and if you want, you can tell me how long you have been reading, how you started, or something other (or just that you can’t resist the lure of the gifts and have your fingers crossed for winning). Internationals are welcome to join.
Last chance to leave a comment is on Monday the 7th of November at 7 pm (Danish time).
I hope you will join me in celebrating my many years of blogging 🙂 And now, I’d better get to presenting the gifts.
Den første lille bunke består af 4 bundter lækkert new zealandsk merinogarn (som er meget passende når nu bloggen er startet dernede), 2 bundter håndfarvet sokkegarn (1 bundt Lorna’s Laces Shepherd Sock i farven “Irving Park” og 1 bundt fra Knitted Wit i farven “Twister”), 4 maskemarkører (af lykkefantisk produktion) med ferskvandsperler, og endelig “Sand”, som er Katrine Wohllebes nye fine hæfte. Katrine har været så sød at sponsorere et eksemplar til bloggens fødselsdag. Sidst (men ikke afbilledet) vil vinderen også få muligheden for at vælge 3 opskrifter fra mit bagkatalog af designs.
The first little pile consists of 4 skeins lovely New Zealand merino yarn (which is appropriate, as the blog is born in NZ), 2 skeins of hand dyed sock yarn (1 skein of Lorna’s Laces Shepherd Sock in the colour “Irving Park” and 1 skein from Knitted Wit in the colour “Twister”), 4 stitch markers (produced by Lykkefanten herself) with fresh water pearls, and finally “Sand”, which is Katrine Wohllebe’s new booklet. Katrine has been wonderful and have sponsored on booklet for the blogiversary. In addition (but not pictured) the winner will get to choose 3 patterns from among my designs.
Den anden gevinst består af 6 nøgler Anina fra Filcolana (nok til at strikke fx et stort sjal), 3 bundter af et af mine andre yndlingssjalsgarner, nemlig Malabrigo Lace (i farven “Marine”), et sæt maskemarkører (igen en egenproduktion), og hæftet “Strik og Mal – Grafisk Gobelinstrik“, som Charlotte Kaae har været så sød at sponsorere til lejligheden. Vinderen får også en kode til en e-bog, så man på den måde både får det fysiske og det elektroniske hæfte. Igen vil der også være mulighed for at vælge sig til 3 af mine opskrifter.
The second gift consists of 6 skeins of Anina from Filcolana (enough for knitting a big shawl), 3 skeins of another of my all time favorite lace knitting yarns, Malabrigo Lace (in the colour “Marine”), a set of 4 stitch markers (once again made by me), and the booklet “Strik og Mal – Grafisk Gobelinstrik” by Charlotte Kaae, who has been a darling and have sponsored one for the giveaway. For internationals, she’ll provide a code for an e-book in English (though this will require a bit of patience as she’s still working on the tech). Once again, the winner will get a free choice of 3 patterns from my collection of designs.
Den sidste præmie består af to skønne strikkeposer, som Signe Strømgaard har givet til blogilæumsfejringen (det er den store og den lille størrelse), 8 bundter Cascade 220 Heathers, 1 bundt håndspunden Rabouillet uld (spundet af undertegnede – der skulle jo være en håndlavet gave i alle tre bunker) og endelig et garnmoster i pink glimmer. Selvfølgelig hører der også frit valg af 3 af mine designs med i denne bunke.
The last gift pile consists of two gorgeous project bags, which Signe Strømgaard has sponsored for the blogiversary (it is the big and the small size), 8 skeins of Cascade 220, 1 skein of hand spun Rabouillet 2-ply (spun by myself – I really wanted there to be one gift, which was made by me in all the prizes), and finally a pink and glittery yarn monster. Of course this pile also comes with a choice of 3 patterns from among my designs.
Det er lidt vildt, men jeg kan allerede nu præsentere årets første færdige projekt, og lige i passende tid. Jeg skal nemlig besøge min fætter og hans kone og deres lille nye dreng om et par uger. De er værdige strikmodtagere (dvs. ikke alene værdsætter de det, de bruger det også gladelig), så jeg har lavet et lille sæt til den lille nye herre.
It’s rather unbelievable, but I’m proud to present the first finish of the year – and just in time. I’m going to visit my cousin and his wife and their new little baby boy in a couple of weeks. They are worthy knit-receivers (that is – they not only love getting hand made creations, they also use it and show it off), so I’ve made a little set for the new little master.
Huen er Lene Holme Samøes opskrift fra Babystrik på pinde 3. Jeg har strikket den mange gange, men synes stadig, at den er virkelig sød.
The hat is from Lene Holme Samsøe’s “Babystrik på pinde 3” – a pattern I have knitted an untold number of times, and which I still thing is absolutely adorable.
Trøjen er den skønne “Loppe” fra Strik til Spilopper af Signe Strømgaard. Det er en hurtigt strikket lille sag – selvom det tog mig flere uger at tage mig sammen til at strikke kanterne (som så tog under en halv time at strikke). Jeg har lavet en enkelt lille ændring og har lavet knaphullerne i trøjens højre forkant, hvilket jeg synes er nemmere i babytøj. Både hue og trøje er strikket i det lækreste, blødeste garn, som jeg kunne finde på Lageret. Det er Supreme Possum Merino – en blanding af merino, possum og silke. Garnet blev oprindelig købt i New Zealand for efterhånden mange år siden, så det er helt rart at vide, at den sidste smule nu er blevet brugt til gode, bløde babyting.
The wee cardigan is the lovely “Loppe” from Signe Strømgaard’s booklet Knit for little Imps. It is a fast knit – even if it took me a couple of weeks to get my act together and knit the button bands (which then were finished in under half an hour). I’ve made one little adjustment to the pattern and have worked the button holes in the right edge, which I find easier in baby clothing. Both the hat and the cardigan are knit in the softest, loveliest yarn, I could find in the Stash. It is Supreme Possum Merino – a mix of merino, possum and silk. The yarn was originally bought in New Zealand quite some years ago, so it is nice to know that the last bit of has been used for a good cause.
Som en sidste ting syede jeg også et par hurtige babybukser med udgangspunkt i mine nye børnesybøger fra Meedom & Meedom. Jeg faldt over hammerhajsstoffet for noget tid og forelskede mig i det. Alt i alt er jeg super godt tilfreds med sættet og også med at kunne præsentere årets første færdige projekt.
As a last effort I sewed a pair of quick and easy, soft baby pants from my new pattern books from Meedom & Meedom. I found the hammer shark fabric a little while ago and fell in love with it. All in all, I’m very well pleased with the whole set and also with having the first finish of the year under my belt already.
For en lille uges tid siden fik jeg nok af at strikke sjaler. Der var nødt til at være lidt afveksling, eller i det mindste en fornemmelse af, at jeg ikke helt havde mistet evnen til at strikke noget færdigt. Sjaler er skønne, og jeg elsker at strikke dem, men hold da fast, hvor tager de faktisk lang tid.
About a week ago, I hit the wall with all my shawl knitting. I simply needed something else to knit, or at least I needed the sensation that I hadn’t completely lost the ability to finish a piece of knitting. Shawls are wonderful, and I love knitting them, but boy oh boy, they do take rather a long time to knit.
Heldigvis fandt jeg på en perfekt undskyldning for en lille overspringshandling. Der er nemlig gravide i min omgangskreds, så jeg gravede Lene Holme Samsøes hæfte Babystrik på pinde 3½-4 frem og slog op på “Hjerter” med lidt passende garn fra Lageret.
Luckily I found the perfect excuse for a bit of procrastinating. There are several pregnant ladies in my circle of aquaintance, so I dug out Lene Holme Samsøe’s booklet Babystrik på pinde 3½-4 and cast on “Hjerter” with an appropriate yarn from the Stash.
Det er ikke noget stort projekt, især ikke når størrelsen er 3 mdr. Der er gået hele 58 g garn og én knap til projektet. Skøn lille sag. Jeg vil faktisk nærmest kalde det for strikkeækvivalenten til snackspisning – og fuldstændig som med snackspisning, så kunne jeg ikke stoppe efter den første…
It isn’t a big project by any measure, especially when knitting a size 3 month. I’ve used all of 58 g and one button for the project. Wonderful little thing. I’d go as far as calling it the knitting equivalent of a snack – and just like with snacks, one doesn’t do much to satisfy a hunger…
Min fætter fik en fin lille dreng sidste år, og jeg har en tradition om, at det første barn i gren af min familie skal have et hjemmestrikket tæppe. Det blev til et zig-zag tæppe, der er godt at gemme sig under i barnevognen, og som forhåbentlig kan tåle at blive puttet med både ude og inde i mange år.
My cousin had his first child, a wonderful little boy, last year. As I have a tradition to gift the first child of any branch of my family with a hand knit blanket, I also made one for him. It became a zig-zag blanket, to use in the trolley, or as a napping blanket or to play on, and which will hopefully be in use for many a year into the future.
Tæppet er strikket i Tusindfryds Hverdagsuld på pind 4½ mm. Det var første gang, jeg strikkede med dette garn, og jeg kan ret godt lide det til dette tæppe. Garnet føles lidt rustikt (uden at være kradsende) og jeg er meget begejstret for farverne. De er bløde og rare og varme at se på.
Jeg har planer om at skrive opskriften, men der var et par ting, der drillede, og størrelsen er heller ikke helt rigtig i mine øjne. Så dels skal tallene tjekkes lidt grundigt igennem en gang eller to, og så må jeg vist også hellere få strikket tæppet igen (eller få nogen til at gøre det for mig). Men den slags kan jo have lange udsigter her på adressen, så jeg ville hellere vise billedet (som så faktisk er temmelig gammelt, hvilket kan ses på årstiden i baggrunden) nu og så håbe på, at jeg snart kan vise det endelige design.
The blanket is knit on 4½mm needles using Tusindfryd Hverdagsuld. It was the first time I worked in this yarn, but I quite like it for this project. The yarn is a bit rustic (without being scratchy) and I love the colours, they are soft and warm and quite beautiful to look at.
My plan is to write the pattern for this blanket, but there were a couple of things that played tricks on me as I worked the original version, one thing being the size, which could be a bit better. So first I need to crunch some numbers (again), and then I’d better knit the blanket again (or get someone to do it for me). But such things take time – a long time, when it involves me – so I’d better show you the picture (and it’s an old one, as you can probably see from the heaps of snow in the background) now, and hope that I will be able to show the final design soon(ish).
Magen har snart fødselsdag. Som i meget snart. Pludselig slog det mig, at han trænger til en ny hue og halstørklæde. Jeg hæklede et sæt til ham, da bloggen var i sin ungdom (og vi i New Zealand for første gang), og han har troligt brugt det hver vinter.
It won’t be long before the Mate adds another year to his age. Actually his birthday is very, very soon, and I suddenly had the idea that he really needed a new hat and scarf. I crocheted a set for him, when the blog was young and we were in New Zealand, and he has used it every winter since then.
Den slags trofasthed og ærekær brug af fibergaver bør belønnes, så jeg forsøger mig med en smule strik på deadline. For at ære det gamle sæt og vores minder fra New Zealand gravede jeg noget possum-merino garn, som blev købt på den seneste tur dernede. Blødt som en sommersky og i den skønneste blå farve. Det føles temmelig fantastisk at tage dette velmarinerede garn (det er næste fire år siden, at det blev købt og lagt på lager), som har indbyggede minder om en vidunderlig ferie, og bruge det til at lave en gave til Magen, som var med på selvsamme ferie. Så er der ligesom bundet en fin ende på historien, og det er et af de bedste argumenter jeg har for at købe mere end et nøgle, når jeg vælger souvenir garn.
That sort of dedication should be rewarded, so I’m trying my hand on a bit of deadline knitting again. In the spirit of the old set and to honour our memories of a wonderful country, I dug out som possum and merino yarn that I bought on our second time in New Zealand. It’s soft as a summer cloud and in the most wonderful blue colour. It feels very rewarding to use this well matured yarn (it’s almost four years since we were last in New Zealand), which has memories of a lovely vacation and make a gift for the Mate who was with me on that vacation. It’s full circle and the best argument I have for buying more than one skein when selecting sourvenir yarn.
Jeg håber, at det ikke blot er mig, der finder det vanskeligt at fotografere huer… i hvert fald hvis de skal være fyldt ordenligt ud (det gøres nu en gang bedst af et hoved). Her på adressen har jeg ikke mange muligheder udover at kaste mig ud i selvportræt med håndholdt kamera… det bliver sjældent kønt, men det er bedre end ingenting.
I really, really hope that I’m not the only one having trouble taking pictures of hats… at least if said hat needs to be properly filled (and the best filling is after all a head). I don’t have many alternatives to the hand held self portrait… it’s seldom pretty, but it’s at least better than nothing.
Fotografiproblematikken kom sig af, at jeg simpelthen er nødt til at vise det nyeste strik frem uden forsinkelse. Det er “Skipper” huen fra Signe Strømgaards fine bog “Strik til banditter“. Opskriften i bogen er selvfølgelig i børnestørrelse, men jeg har blot lagt en mønstergentagelse til og derudover strikket med Peruvian Highland (fv. 202, 101 og 145) på pind 3,5 og 4,5 i stedet for Cinnia og mindre pinde.
I braved the problems of self photographs because I had a finished knit, I just had to show immediately. It’s the “Skipper” hat from Signe Strømgaards wonderful book “Knit for Little Scamps“. The patterns in the book are child sized, but I’ve just added a repeat of the pattern to the cast on number, and worked the hat in Peruvain Highland (col. 202, 101, and 145) on 3,5 and 4mm needles instead of using Cinnia and the smaller needles as the pattern dictates.
Hvis man ikke har helt så stort hovede (hvalhovede?) som mig (eller andre i min familie), kan man sikkert sagtens klare sig ved at strikke med tykkere garn og pinde. Jeg har også fiflet en lille smule mere (kan jo sjældent lade være), derfor er ribben længere og det hvide stykke bredere. Så blev der også plads til et lidt større blåst, end det originale. Jeg havde en ide om, at flere farver i blåsten ville være sejt, så jeg strikkede bare hvidt efter hvalerne. Bagefter broderede jeg blåst i to farver på huen med maskesting (Peruvian fv. 224 og en ukendt farve restegarn).
If you don’t have quite the big head (whale head?) I do, you can probably get away with just knitting with the bigger needles and yarn (and skipping the extra repeat). I’ve also change a couple of other things (because I can’t resist), thus the ribbing is longer and the white section taller. That way I got enough room for the slightly bigger water spouts (I tweaked the original slightly). I had an idea that it would be cool with spouts in several colours, so I just knit white after the whales. Afterwards I used duplicate stitches to emboider on two different colours of spouts (Peruvian col. 224 and an unknown light blue from the stash).
Min fætter blev gift med en skøn kvinde i foråret, og da jeg spurgte, hvad de ønskede sig, svarede de “vi er jo ret vilde med strikkede puder”. Det er jo lige det man skal sige til en inkarneret strikker. Jeg elsker at strikke til dem, som jeg elsker, hvis de værdsætter arbejdet. Jeg bestemte, at vores gave skulle være en strikket pude og en stor, lækker (købt) plaid til deres sofa. Der er bare det med pudestrik, at det faktisk tager længere tid end som så – så til bryllupsfesten afleverede vi en lækker plaid (fra Silkeborg Uldspinderi) og et “fortsættelse følger” kort, som gælder puden. Nu er puden så endelig helt færdig, så sidste del af gaven kan blive afleveret til rette ejere.
My cousin got married to a wonderful woman this spring. Some time before the wedding, I asked them if they had any wishes, and they answered “we just love knitted pillows and such”. You don’t need to say that twice to a knitter. I love knitting for people I love, who actually appreciate knitting. I decided that our gift should be a knitted pillow and a big and soft (bought) plaid for their sofa. I just forgot the little detail about pillows that they take up quite a lot of fabric = rather a lot of knitting – so for the wedding we presented them with the plaid (from Silkeborg Uldspinderi) and a “to be continued” gift card for the pillow. I have finally finished the pillow, so now they get to have the last piece of the present.
Puden er strikket i Filcolana Peruvian Highland Wool, og der er brugt knap 6 nøgler til den. Mønsteret er en tilpasning af mit Gullfoss tæppe, og jeg synes, at de klare linjer i mønsteret passer rigtig godt i pudeform også. Min mor var så utrolig sød at donere knapperne, som er lavet af rensdyrtak. De passer rigtig godt til puden og er prikken over i’et i mine øjne.
The pillowcase is knit in Filcolana Peruvian Highland Wool, and I’ve used just under 6 balls for it. The pattern is an adaptation of my Gullfoss blanket. I think the strong lines of the pattern fits the pillow well. My mother was kind enough to donate the buttons, which are made from reindeer antler, and which is the perfect touch to finish of the pillow in my eyes.
Magens fødselsdag nærmer sig, og jeg må hellere se at få hans ægtepagtsbestemte sokker strikket færdig (og så snakker vi ikke nærmere om, at de oprindeligt var tænkt som julegavesokker). Garnet er Misty Alpaca Hand Paint og pindene er mine uknækkelige kulfiberpinde (Knit Pro Karbonz). Jeg mangler kun en halv sok, så det burde ikke blive alt for snævert. Problemet er snarere, hvad han så skal have derudover…
The Mate will soon celebrate his birthday, and I’d better get his socks (as per article one in the marriage settlement) done – and let’s not talk about how I originally planned these as a Christmas gift. The yarn is Misty Alpaca Hand Paint and the needles are my unbreakable carbon DPNs (Knit Pro Karbonz). I only need to get another half sock done, so it should be more than doable. The problem is rather what to get him besides the socks…
Jeg har gang i et lidt større projekt, der gerne skulle blive til en lille serie bryllupsgaver til april. Det er søde og dejlige mennesker, som jeg har kærlighed nok til at ville give mig i kast med hjemmelavede gaver af den gode slags. Og endnu vigtigere, de både fortjener og værdsætter den tid, som jeg bruger på den slags. Derfor har jeg fundet det store skyts frem og givet mig i kast med Flora Wool i yndlingsfarverne og stramaj og et hjemmegjort grafisk mønster, som jeg faktisk er helt godt tilfreds med. Indtil videre går broderiet godt, men der er laaaaang vej igen.
I am working on a rather big project, something which hopefully will become a little series of wedding presents in April. The husband and wife to be are sweet and wonderful people, whom I love dearly enough to want to give them home made presents. Even more important is that I know that the time and effort I put into such presents will be treasured as love made solid. In other words they deserve such a gift. I’ve laid some ambitious plans and started with Flora Wool and canvas and a self made graphic design, which I’m very pleased with. So far the embroidery goes well, but there is still a looooooong way to go.