You are currently browsing the tag archive for the ‘Ravelry’ tag.
Jeg er blevet helt helt færdig med det Nerven-sjal, som jeg strikkede på sidste år til knit-along’en. Det nåede faktisk at ligge færdigt i en rum tid – med enderne hæftet og det hele – før jeg fik taget mig sammen til at vaske det og få taget billeder (og opdateret det på min Ravelry projektside).
Det handler ikke om, at jeg ikke er glad for sjalet – nej, det havde kun noget at gøre med corona-verdenens mærkelighed og min manglende lyst til at færdiggøre noget som helst i limbo. Hvilket egentlig er mærkeligt, da det jo faktisk hjalp ret så meget på humøret at få sjalet helt færdig og fotograferet.
I have finished finished finished (as the Knitmore Girls would say) the Nerven shawl that I knit during the knit-along last year. I actually finished the knitting and sewing in ends part a good while back, but it took me several months to wash it and take pictures (and update my Ravelry project page).
That delay on my part didn’t have anything to do with the shawl – no, it was only me not managing to see the purpose in completing a project in a strange limbo-like corona world. Which is actually crazy, since it really helped my mood to tick it off the wip/ufo list.
Glæden ved at tage det nyvaskede, bløde og lækre sjal i brug er en stor, og jeg blev mindet om, hvor dejligt det er at strikke. Mellemstykkerne med retriller er perfekt til tv-strik eller transportture og bølgerne eller “nerverne” sidder hurtigt i fingrene.
Som det ofte er, kan jeg næsten ikke lade være med at overveje, om jeg mon skulle strikke et mere? Måske i noget af mit unika håndfarvede garn fra lageret – tror, det ville blive kønt.
Og så er der også lige plads til lidt jubel i denne post. For hver solgt opskrift (som du kan finde her) går der 15 kr. til Scleroseforeningen via deres fundraising arrangement Cykelnerven. Og I har nu hjulpet mig med at sende over 10.000 kr. afsted til den gode sag – jeg er rørt og stolt og meget, meget taknemmelig!
The joy of a newly washed, soft and lovely shawl is not to be underestimated, and I was reminded of how lovely a knit this shawl is. The straight sections of garter stitch flows easily while watching tv and the short row sections break up the garter stitch with sections of interest.
I once again felt the urge to immediately cast on for another one, perhaps in some of my lovely hand dyed single skeins in the stash? I think it would be very pretty.
And to finish of this post, I will celebrate a little. Every sold pattern (available here) generates 15 kr. for the Danish Sclerosis Society through their fund raising venture Cykelnerven. And you all have helped me send more than 10k Dkkr. to the good cause – I am touched and happy and very, very grateful.
Jeg er moderator på en gruppe kaldet “Village Hopelessly Overcommitted” på Ravelry. Siden mit nye job og især siden LB har jeg ikke været så frygtelig aktiv derinde, men det er stadig mit favorit virtuelle opholdssted på Ravelry. Det er en flok meget søde mennesker, der befolker gruppen, og vi snakker godt (og meget). Men selvom jeg længe har vidst, at det var søde folk jeg chattede med, blev jeg alligevel meget overrasket over den hemmelighed, de har hygget sig med hele sommeren.
I am a moderator on a group called “Village Hopelessly Overcommitted” on Ravelry. Since I started in my new job, and especially since LB came into the world, I haven’t really been that active in the group, but it is still a favorite place to be in Ravelry. It is a bunch of very sweet and kind people, who are members in this group, and we chat a lot about almost everything. But even though I’ve know for a long time, that it was kind people I chatted with, I still was surprised over the secrect they have had this entire summer.
Da jeg kom hjem fra hospitalet (første gang) med LB ventede en stor pakke på mig. I pakken var der to store tæpper, et til MM og et til LB, syet sammen af lapper med elefantmotiver. 19 af gruppens medlemmer har strikket lapperne og sendt dem til én enkelt (søde Roseknits24-7), der syede dem sammen og strikkede kant. Da jeg pludselig stod der med tæpperne i hånden, og det kæmpe arbejde de har lagt i dette projekt gik op for mig, var jeg målløs. Jeg kom til at tude af bare overraskelse, rørelse og taknemmelighed over den varme og gavmildhed, som for mig er så stor en del af den virtuelle strikkeverden. Nu er det så lykkedes mig at tage et ordenligt billede af LB og hans tæppe og et af de to tæpper sammen, og jeg viser dem her på bloggen, fordi jeg så gerne vil sige ordentligt tak på vegne af mine drenge, der begge bruger deres tæpper meget.
When I first came home from the hospital with LB, a large box was waiting for me. In that box were two blankets, one for MM and one for LB, both sewn together from squares with elephant patterns. 19 of the members of the Village had knitted the squares, sent them along to the sweet Roseknits24-7, who then sewed them together and made the edge. When I suddenly stood there with a physical proof of the utter kindness and love from these people, I was at a loss for words. The magnitude of the work they put in this project made me cry a tear of gratitude, a tear for the kindness, warmth and generousity that is such a big part of the virtuel knitting community for me. I have finally managed to take a proper picture of LB with his blanket, and another of both blankets together, and I wanted to show them here on the blog to say a proper thank you, from me and from my boys, both of who use their blanket quite a lot.
lykkefanten.com 