Efter at MM er begyndt i børnehaven, og i sæsonen, hvor han ikke er pakket ind i flyverdragt, er jeg startet på en ny periode som mor. Nemlig “mor til dreng med hul på bukseknæene” perioden. Den er vist ganske almindelig for småbørnsmødre (piger såvel som drenge). Det første hul blev lappet med en fin gravemaskinelap, købt i dyre domme i en stofbutik. Det andet hul medførte en anden reaktion, nemlig “jeg kan da bare lave nogle lapper selv”. For et hurtigt regnestykke i hovedet fortalte mig, at lapper i indkøbspris hurtigt ville løbe op.

After MM has started kindergarden, and especially in the season where he isn’t all covered in a fullsuit, I’ve realised I have begun a new period of my life. The “mother of a boy with holes on his trouser knees” period. I believe it to be quite common (among mother of girls as well as boys). The first hole got a neat digger patch, bought at full price in a fabric store. The second hole got a rather different reaction. I thought “I can make patches myself”, because a quick calculation told me that storebought patches soon would outprice the pants themselves.

Frem med de kraftige bomuldsstoffer fra lageret og lidt strygevlieseline. Jeg klippede nogle former af stoffet og syede dem på vlieselinen og klippede kanten pæn. Strygesiden af vlieselinen vender selvfølgelig stadig udaf, så man kan stryge lappen henover hullet. Nu har jeg så et lille lager af lapper klar og parat til de næste mange huller uden anden udgift end lidt tid og stof fra lageret. MM er godt tilfreds med krokodillelappen på det andet knæ, så dette lille projekt er vist en ren win-win.

A quick dig in the stash unearthed the heavy cotton fabric and some iron on interfacing (I believe it’s called vlieseline in English too). I cut shapes of the fabric and sewed them on the interfacing, making sure that the iron on surface still was turned outwards, so the patches easily can be ironed on. An hours worth of sewing later I got a neat little stash of ready to use patches. And MM is happy with the crocodile patch on the second knee, so the project is a pure win-win in my eyes.